Søgeresultater: 23

Let gang på jorden og Letsindighedens gave er de første to bind i Agnes Henningsens erindringsværk, som nu udkommer samlet i én bog i Gyldendals nye klassikerserie. Her fortæller Agnes Henningsen med en forførende blanding af boblende lethed og litterær kraft om sin barndom og ungdom.

Efterord af forfatteren Pia Juul.

"Erindringer" er skuespiller Julie Sødrings personlige beretning om sit liv og sit arbejde bag og på scenen, fortalt til hendes søn, juristen M. F. Sødring, der udgav erindringerne efter hendes død. Som født ind i en skuespillerfamilie, var hun allerede som barn stærkt optaget af dramatik og kunstnerisk optræden, og lærte sig tidligt skuespilkunsten ved at iagttage tidens fremtrædende skuespillerinder. Ud over at være af særlig teaterhistorisk værdi er erindringsværket et interessant lokalhistorisk blik på 1800-tallets København.

Villy Sørensen om sit eget liv og forfatterskab, om forudsætninger og arbejdsmetoder, funderinger og inspirationskilder og forfatterkolleger.

Hele Danmark fulgte Jes Holtsø blive voksen - fra lille bebrillede Børge til stor, knallertkørende teenageknægt. Arbejderklassens barnestjerne endte imidlertid som en tragedie. Allerede i Olsen-Banden-årene begyndte han at ryge hash og tage stoffer.

Jes Holtsø endte på gaden, og i bogen fortæller han råt og ærligt om samfundets og Københavns underside, som det blev oplevet af ham selv, en poetisk og musikalsk sjæl, der blot ikke kunne holde sig fra heroinen. Nedturen varede over 15 år. Med årene endte Jes som hjemløs allernederst i de fattige misbrugeres hierarki. I bogen beretter Jes dels om turen derned, dels om hverdagen og overlevelseskampen på samfundets bund. Om vold og modbydeligheder - men også om venskaber og om, hvordan han mod alle odds bevarede en kerne af menneskelighed i sit afpillede skrog.

Jes Holtsøs skyggevandring ender først, da tilfældige hændelser og en livsfarlig gæld tvinger ham væk fra Vesterbro og til et behandlingssted på Lolland. I dag arbejder han på Det Kongelige Teater og er efter eget udsagn i gang med at leve et almindelige liv med arbejde, børn og andre fornøjelser - blot med 20 års forsinkelse.

Nobelprismodtageren Herta Müllers nye bog, Altid den samme sne og altid den samme onkel, er en samling af essays, artikler og taler. I den fortæller hun om sin vej fra en rumænsk landsby til litteraturens verden, om politik og skrift, barndom og ungdom.

Herta Müller (f. 1953) er opvokset i en lille landsby tilhørende det tysksprogede mindretal i Rumænien. Hun bor i dag i Berlin.

I Den grønne by fortæller 25 tidligere og nuværende beboere af Elementbyen om deres opvækst i boligforeningen i Hjortekær – om de sociale lag beboerne imellem og de naturfyldte omgivelser samt de betydninger, som opvæksten har haft for dem.

Erindringer om forfatterens barndom og ungdom, om debuten i 1935 og om oplevelser, der hænder, mens erindringerne bliver nedskrevet.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

Anne Marie Bjergs nyoversættelse af Lagerlöfs historie om lille Selma. En historie, som i høj grad er selvbiografisk, men samtidig også en overflod af myter og historier fra datidens svenske samfund.

MESUT ÖZIL ER EN GLOBAL SUPERSTJERNE. Og en usædvanlig fodboldspiller. Han er verdensmester, multi-kulti-ikon og muslimsk forbillede og fortaler for moderat islam. Som lille blev han fravalgt, fordi han hed Mesut og ikke Matthias, men via Schalke 04, Werder Bremen og det tyske landshold kom han til verdens største fodboldklub, Real Madrid, og siden Arsenal. På vejen mod toppen har kontroverser fulgt i fodsporene på den tysk-tyrkiske boldbegavelse. Hvorfor valgte han Tyskland og ikke Tyrkiet? Hvorfor synger han ikke med på national-sangen? Gemmer han penge i skattely? Og hvad lavede han i Mekka? I SKUDLINJEN er Mesut Özils svar på tiltale og åbenhjertige fortælling om sit livs rutsjebanetur. Fra abeburet i Gelsenkirchen, hvor han lærte at spille fodbold, til guldburet i London, hvor han dårligt kan gå udenfor en dør. Det er en historie om møgfald, smædekampagner og faderopgør. Og en ung mand, fanget mellem to kulturer, der vil være verdens bedste og glæder sig til, det hele er forbi.

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive. I al hemmelighed. Først fædrelandssange. Senere fiktive historier, der alle blev nedfældet i de tonsvis af kladdehæfter, som han huggede på skolen. Reuter har skrevet lige siden og selv skabt verdenslitteratur. I En som Bjarne Reuter fortæller forfatteren for første gang – uden fiktionens slør – om sin magiske barndom, om et brat og traumatisk uskyldstab, der ændrede alt, og om sin families mange hemmeligheder. Gennem hele sit liv har Bjarne Reuter forsøgt at komme tættere på sin gådefulde far og få svar påde ubesvarede spørgsmål. Blandt andet i sine bøger, som han selv kalder for en evig eftersøgning efter barndommens tabte Atlantis.

Mange vil huske Lisbet Lundquist fra hendes utallige triumfer på film og teater, og mange vil sikkert også genkende hende som zirkusfruen i Nemo, hvor hun ofte kan spottes siddende på trappen og betragte gemalen, Søren Østergaard. I anledning af hendes 75 års fødselsdag – den onde dag, som hun kalder den – udgiver hun Hvor er stjernerne når det er lyst?
I denne erindringsbog tager Lisbet Lundquist sin læser med tilbage til barndommens gade, som faktisk var en vej i Holte, hvor Lisbet voksede op i sin begavede og mangfoldige familie. Det er sjov læsning. Og et prima-tidsbillede af en både typisk og alligevel helt usædvanlig dansk opvækst fra 40’erne og frem. Forfatterens iagttagelsesevne fejler ikke noget, så læseren oplever de mest betagende mennesker og ser detaljer fra deres liv i en både privat og mere åben verden, hvor vi møder både skolekammerater, familie, venner – og senere berømte ægtemænd. Mød en forrygende, fascinerende stor kvinde i dansk teater og tv, som ærligt fortæller om livets både store glæder og sorger.

"Bliver jeg da aldrig voksen?" er en samling af den legendariske teaterdirektør og det evige legebarn Erik Bent Svendlunds muntre erindringer. Vi er med helt fra barndommen i Århus under besættelsen, hvor den opfindsomme dreng fører sin helt egen krig mod tyskerne, til han, som teaterinstruktør, har glæden af at instruere over 100 forestillinger, mange med amatører, som han havde en helt særlig kærlighed til. Erik Bent Svendlund (1931-2010) var en dansk forfatter, journalist og teaterinstruktør. Erik Bent Svendlund spillede en stor rolle i det fynske teaterliv, hvor han instruerede Frøjberg Festspil, Nyborg Voldspil og H.C. Andersen-festspillede i Den Fynske Landsby. Han er desuden kendt for at have stiftet Fame-skolen i Odense.