Søgeresultater: 21

Anden del af Ole Wivels erindringsmotiver starter, da Wivel indtræder i Gyldendals direktion. Men værket er hverken en biografi eller handler om forlagshistorie. Det er en personlig skildring af Wivels oplevelser i en forlagsbranche, der var under omvæltning fra 1954. Vi hører blandt andet om hans venskaber med en lang række store personligheder såsom Karen Blixen, Martin A. Hansen og Poul La Cour. Derudover skriver Wivel om sit eget og familiens forhold til Skagen - et sted som har påvirket mange af hans skriverier.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

HVORDAN DENNE BOG KAN SÆLGES Afvist doktordisputats tvang tryghedsnarkomanisk lektor på livslangt erobringstogt i ukendte genrer. Og: Ofrede stilling som første direktør for Dansk Sprognævn for satirisk, politisk romanflop. Men det vil være misbrug af en tekst hvor jeg simpelthen bare er nådesløst ærlig overfor mig selv i skrivekriser. For at komme i gang igen. CITATER FRA BOGEN Hvad gør jeg hvis jeg en dag opnår anerkendelse og hyldes fuldt tilfredsstillende for mit samlede forfatterskab? Så står jeg jo uden projekt. Nåh, foreløbig ser det ikke ud til at blive aktuelt. Inskriptionsidé til min gravsten: ”Næste bog bliver mit gennembrud”. Sandheden er at hvis jeg opgiver ambitionerne og holder op med at arbejde, dør jeg. Derfor er der slet ingen vej udenom selvironi. Den holder mig i live. Gør det muligt at leve lykkeligt med mine selvmodsigelser. Ihvertfald leve. --- Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. 1978-2015 var han lektor på Københavns Universitet hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Har foruden 14 romaner skrevet ca. 40 fagbøger.

Erindringer om forfatterens barndom og ungdom, om debuten i 1935 og om oplevelser, der hænder, mens erindringerne bliver nedskrevet.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

"Digterliv: veje og vildveje" er fortællingen om den danske forfatter og digter Rolf Gjedsted, der fik sin debut i 1967 med værket "Englefront" og herefter har udgivet mere end 50 bøger i alverdens genrer. Værket fokuserer på de tidlige år fra 1967 umiddelbart omkring Gjedsteds forfatterdebut og frem til 1980. En periode, hvor alt var muligt - men hvor prisen for erfaring og succes også skulle betales.

Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet værker i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tæller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fået tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget både Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeårige arbejde inden for litteraturens verden.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

Her præsenteres et halvt hundrede breve, skrevet af den færøske digter William Heinesen, suppleret med adressaten, Else Lidegaards beskrivelser af de direkte møder imellem dem. Brevene er veloplagte skildringer af forfatterens egne oplevelser og humørfyldte kommentarer til adressatens færden rundt i verden, men også en vemodig beskrivelse af ”alderens hærgen”, der til sidst kun tillader brevskriveren at skrive med en finger. Heinesen har selv understreget, at et brev fra hans hånd er skrevet med samme omhu som en roman, så det er et lille stykke ægte litteratur, præget af den specielle Heinesenske livspoesi og store humor, der her stilles til rådighed for læseren.
 

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

Ligesom i "Træet på godt og ondt" begynder "Vidunderlige verden 1" med romanerne "Pigen med glasskårene" og "Lille løgnerske": Romanerne om den lille pige, der ser sin verden gennem filtret af glasskår, eventyr og fantasi og kommer i puberteten med alle dens trængsler.

Michaëlis undersøger trin for trin pigens livsfaser og psykiske konstitution, men hvor hovedpersonen hed Gunhild i serien, er navnet nu ændret til "Trold", Karin Michaëlis‘ kælenavn.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

I "Pigen med Glasskaarene" og "Lille Løgnerske" er Karin Michaëlis helt igennem den kvindepsykolog, hun har ord for at være – i besiddelse af varme og lune. – Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen

Giver ikke blot rent æstetiske glæder, men også såre væsentlige bidrag til forståelsen af den kvindelige psyke i livets forårsalder. – Aarhus Stiftidende

Erling Kristensens forunderlige bog "Mens vindrosen blomstrede" er et tilbageblik på hans liv og på den egn, der har haft så stor indvirkning på hans sind. Erindringer om de første vindmøller er mejslet ind i hans bevidsthed, ligesom vindrosens blomstren er forbundet med noget ganske særligt fra hans tidligste minder. Bogen er en poetisk rejse igennem barndommens magiske land.

Den danske forfatter Erling Kristensen (1893-1961) debuterede som forfatter i 1927 med romanen "Støtten", som blev den første i en perlerække af romaner og novelle- og digtsamlinger. Erling Kristensen blev gennem sit liv bevilget flere prestigiøse legater, og hans mest kendte roman "Stodderkongen" fra 1929 er blevet oversat til russisk og svensk.

"Jeg læner mig mod verden" er Anne Lise Marstrand-Jørgensens essay om sit forhold til litteraturen. Om hvordan først læsning, siden skrivning skabte forbindelser mellem angsten og verden. Om mormorens fortællinger på gåture i Dyrehaven, om den drømte have, der viste sig at være virkelig, om den lærredsindbundne bog, hun stjal fra biblioteket, fordi hun fandt sig selv i et digt, og om kuverten, der blev stoppet ned i barnevognen til hendes baby, før hun senere fik tid til at læse det livsomvæltende indhold.

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive. I al hemmelighed. Først fædrelandssange. Senere fiktive historier, der alle blev nedfældet i de tonsvis af kladdehæfter, som han huggede på skolen. Reuter har skrevet lige siden og selv skabt verdenslitteratur. I En som Bjarne Reuter fortæller forfatteren for første gang – uden fiktionens slør – om sin magiske barndom, om et brat og traumatisk uskyldstab, der ændrede alt, og om sin families mange hemmeligheder. Gennem hele sit liv har Bjarne Reuter forsøgt at komme tættere på sin gådefulde far og få svar påde ubesvarede spørgsmål. Blandt andet i sine bøger, som han selv kalder for en evig eftersøgning efter barndommens tabte Atlantis.

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…"

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

"Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.