Søgeresultater: 24

Med efterord af Suzanne Brøgger.

Erindringer om et forlist ægteskab og om de litterære koryfæer i tiden omkring 1900. Byen erobret er den tredje i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. Tiden er 1895. I Kærlighedssynder er tiden 1902, og her fortæller hun om sine mange rejser og mødet med Georg Brandes i udlandet.

Udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion - en ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden.  

" Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag."

Således indledes Hvorfor skriver jeg? af Karl Ove Knausgård. I denne tekst beskriver han, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, om hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det:: " Jeg er nødt til at  komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig," skriver han.

Hvorfor skriver jeg?  er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk Min kamp.

Karl Ove Knausgård (f.1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans værker er oversat til 30 sprog, og han har modtaget en række litterære priser.

Danny ’zonic’ Sørensen er træner for Astralis og en af Danmarks første professionelle gamere. I 'Hjernen bag Astralis' fortæller han for første gang historien om e-sportens rejse fra sumpede netcaféer til en milliardindustri med udsolgte arenaer, fanatiske fans og heftige pengepræmier. Danny har spillet en nøglerolle i udviklingen. Som træner for Astralis er han en del af verdens første professionelle organisation for e-sport, hvor psykologer, diætister og fysioterapeuter bruger metoder fra traditionel sport til at udvikle gamerne. Med fire major-sejre er Astralis det mest vindende hold i spillet Counter-Strike nogensinde, og i dag kopierer e-sportshold over hele verden holdets metoder. På sin egen krop har Danny Sørensen også mærket, hvad det kræver at komme til tops i den nye verden. Under opvæksten i en forstad til Roskilde blev computerspil hans vej væk fra en kriminel løbebane, og senere har han kæmpet sig forbi indspiste spil-klaner, danske fidusmagere, russiske oligarker og forræderiske holdkammerater frem til den plads på verdenstoppen, som Astralis har i dag. 'Hjernen bag Astralis' giver det første blik bag kulisserne på holdet. Vi hører om spillernes intense træning, de store pengepræmier, interne stridigheder, rivaliseringen med andre hold og de mange magtkampe i det hastigt voksende marked for e-sport.

Den danske skuespiller Preben Harris fortæller med stor viden, humor og selvironi om sin barndom, ungdom og sit familieliv – samt om sine mere end 60 år som teaterleder, instruktør og skuespiller. Preben Harris (f. 1935) er en dansk skuespiller og teaterinstruktør. Han har blandt andet været med til at stifte Aarhus Teaters Forsøgsscene og teatret Svalegangen. Han har desuden været direktør på Folketeatret og medvirket i en lang række klassiske danske TV-programmer, som "Matador", "Taxa" og "Rejseholdet". Han har modtaget et væld af priser for sit virke i dansk kulturliv og er endvidere Ridder af Dannebrog.

'Barnestjernen fra Bryggen' er Jan Priiskorn Schmidts personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller.

"Alle der har haft en særlig læseoplevelse kan huske hvor de har haft den. Teksten findes aldrig alene, der er også stedet hvor man læste den, og hvem man var da man gjorde det. Læsningen sætter sig i kroppen og forbinder den med stedet i erindringen; Læsestedet. Et læsested er et kort stykke prosa, en erindringstekst, der har med den særlige læseoplevelse at gøre. Den er en undersøgelse af forholdet mellem litteraturens stemme og stedets betydning. Det er litteraturkritik, poetik og rejsefortælling. Et sidelæns selvportræt og meget andet."

"Jeg så igen på uret; det var nu en time siden, vi sidst havde hørt skud. Vi var sikre på, at skuddene kom fra et sted øst for Mohanasletten og følte os overbevist om, at krybskytterne denne gang havde dummet sig. Vi havde ventet i 2 dage, og selvom lyden af skud på den stille savanne kunne høres mindst 30 kilometer væk, mente vi, at vi kunne finde gerningsmændene."



Lars Ørlund deler ud af sine usædvanlige og spændende oplevelser fra sin tid som safarileder, storvildtsjæger og journalist i Afrika. Bogen beskriver indgående hans deltagelse i arbejdet mod krybskytteri og de til tider voldsomme metoder, der må tages i brug for at stoppe den grusomme rovdrift på naturen. Bogen fortæller om Afrika på godt og ondt og om afrikanernes mange facetter set gennem en erfaren eventyrers øjne. Lars Ørlund (f. 1948) er en dansk forfatter, biolog, journalist og eventyrer. I perioder af sit liv har Lars Ørlund boet sammen med nogle af de sidste naturfolk på Jorden, hvilket han har lavet både radio- og tv-programmer om. Han har endvidere skrevet en lang række bøger blandt andet om sine mange rejser.

Forfatter og oversætter Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) fortæller om sit spændende liv i det attende århundredes Danmark. Hun beskriver sit komplicerede forhold til sin far, der styrede hendes liv med hård hånd indtil sin død, hvor hans nu 40-årige datter endelig blev fri til at bestemme over sit eget liv, men samtidig blev fattig som en kirkerotte. Det lykkedes imidlertid den ugifte kvinde at vende situationen til sin fordel, for med vid og evner som hendes kunne man nå langt selv i 1700-tallet. Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) var en dansk forfatter og oversætter. Hun stod blandt andet bag oversættelsen af Miguel de Cervantes roman "Don Quixote" og skrev desuden selv en række skuespil. Charlotta Dorothea Biehl er hovedperson i Mette Winges historiske roman "Skriverjomfruen – en guvernanteroman" fra 1988.

En anonym forfatter fortæller om livet som professionel cykelrytter.

Programsekretær og radiovært i DR Hemming Hartmann-Petersen fortæller om sin tid som jazz- og teatermusiker i tiden fra 1940 og de næste godt 20 år frem. Han mindes den danske jazzguldalder, hvor store navne som Ewans, Roger Henrichsen, Mathisen, Asmussen og Foss svang instrumenterne, og arbejdet i orkestergraven, hvor han på nærmeste hold fik lov at følge både de store og mindre store skuespilleres udfoldelser på scenen. Hemming Hartmann-Petersen (1923-2004) var en dansk musiker, lærer, programsekretær, radiovært og forfatter. Han blev ansat på DR i 1962, hvor han var med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og gennem de næste knap 30 år hørte han til blandt radioens mest skattede studieværter. Hemming Hartmann-Petersen skrev derudover en række bøger – blandt andet tre essaysamlinger og erindringerne "En røst fra orkestergraven".

Fra skyggerne af det vi ved tager afsæt i bølgen af selvbiografiske romaner, som inden for det seneste årti har bredt sig fra Skandinavien og Nordeuropa til resten af verden.

I en fængende gennemgang inddrager Behrendt forfattere, der er blevet ramt af begivenheder, som hverken kan håndteres inden for rammerne af traditionel fiktion eller på autofiktionens friland. Nu rammes de endnu en gang, mens de skriver. Det er Karl Ove Knausgård og hans mastodontiske værk. Og kvindelige forfattere som Linn Ullmann, Delphine de Vigan, Vigdis Hjorth og Kristina Stoltz, der i delvis opposition til Knausgård driver deres kunst til den modsatte yderlighed, ved at skrive selvbiografiske romaner ”uden navn”.

Fra skyggerne af det vi ved er en bog, der rører ved tilværelsens grænse. Med Vigdis Hjorths ord: ”sandhedshændelsen”, som stærkere end noget andet forbinder forfatterne med deres læsere.

Pressen skriver:

»Knausgårds kæmpeværk finkæmmes, når litteraturnestoren Poul Behrendt bidrager til receptionen med to vigtige fund… Behrendts bog viser, hvilken moden frugt der vokser frem, når belæsthed og engagement krydser klinger, og udgivelsen bliver tilmed en fin demonstration af, at visse emner må tages op i monografiens fyldige form for at kunne behandles adækvat.«
– Information

»Man mærker Poul Behrendts fascination af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske iscenesættelse, men også af forfatterens nu kuldsejlede kærlighedsliv… en demonstration af, hvordan man som litterat og med mobiliseringen af hele det litteraturvidenskabelige skyts kan dykke ned i nøjagtig de samme kulørte personrelaterede forhold, som kulturjournalistikken elsker.«
– Politiken

»… analysen er den bedste jeg har læst af Knausgårds værk til dato.«
–  Klassekampen

Kirsten Lehfeldt er en af landets store skuespillere. Vi kender hende fra en lang og bred kunstnerisk karriere, der spænder fra teater, revy, film, reklamefilm og tv-serier til at sætte en helt ny dagsorden for humor og satire. Hendes univers af skæve figurer er elsket af de fleste danskere, og de har underholdt høj som lav, rørt os, fået os til at grine, men også fået os til at tænke over, at der var en mening med grinet.

I biografien fortæller Kirsten Lehfeldt generøst om sit arbejde og sit privatliv, og mere end 50 personer blandt familie, venner og kolleger bidrager, når Jacob Wendt Jensen tegner et portræt af en af landets dygtigste og morsomste skuespillere.