Søgeresultater: 2

Forfatter og digter Lise Sørensens bog om Mathilde Fibiger (1830-1872), der blev berømt i sin samtid for skandaleromanen "Clara Raphael" og for sine banebrydende feministiske synspunkter.

Denne bog er ikke en klassisk biografi og på mange måder er "Den nødvendige nedtur" i lige så høj grad en skildring af den kvinde, der skrev den, som den kvinde, den handler om. Det er en bog om et liv, der skriver om et andet liv, der engang skrev.

Lise Sørensen (1926 - 2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter. Hun havde sin debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."

Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.

"Mathilde Fibiger bliver gennem Lise Sørensen en aktuel mulighed i dag. Det er en følsom og meget intens og personlig bog, Lise Sørensen har skrevet. Det er også en fornyelse af en agtværdig gammel genre, den litterære biografi - men hvilken!" Mette Winge, Berlingske Tidende

""Den nødvendige nedtur" er en bog i både den unge og den gamle Mathilde Fibigers ånd. Skrevet på idealisme og nøgtern indsigt. Dens dybeste motivering er den stadig eksisterende kvindekamp, som nu udkæmpes på alle fronter." John Chr. Jørgensen, Politiken

Weilbachs kunstleksikon fortæller om 225 kvinder, der blev uddannede som malere eller billedhuggere i 1800-tallet. Kunsthistorier fortæller kun om kvindelige malere i Skagenskolonien og hos Fynboerne. Statens Museum for Kunst udstiller færre end ti kunstværker fremstillet af kvinder (et endda blot som anledning til “respektfuldt at erindre de mange malende kvinder, der ikke er repræsenterede i museernes samlinger”) i udstillingen ”Dansk og nordisk kunst 1750-1900”. Som underviser i billedkunstfag gennem mange år ryster det Jette Tofte Bøndergaard, at så få kvindelige udtryk, oplevelser og fortællinger står tilbage fra denne periode. Hun er chokeret over, at hun indirekte har formidlet denne skævhed til sine elever, og det har vakt spørgsmål som: ”Ville kvinders billeder give anledning til nytolkning af guldalderens nationalromantiske forståelse af danskhed?” og ”Vil vi kunne imødegå de demokratiske, klimamæssige og befolkningsmæssige problemer anderledes, hvis kunstverdenen også viser os kvindernes billeder?” Med bogen "I respektfuld erindring" håber Jette Tofte Bøndergaard, at hendes lægmandsstudier sætter skub i debatten, så vi ikke bare fortsætter med at tro, at kvinder ikke har skabt kunst – og ikke insisterer på at være medskabere af vores samfund.