Søgeresultater: 41

Bogen kan anvendes både som opslagsbog og som en turguide rundt i det danske landskab, idet der er en udførlig kørselsvejledning til alle de fyr, der kan besøges. Bogen indeholder en oversigt over samtlige danske fyrtårne og mindre fyr. Den belyser desuden grundigt det danske Fyr- og Farvandsvæsens udvikling siden dets start i sommeren 1560 og giver en detaljeret beskrivelse af hvert af de 170 fyr, der er værd at besøge. Yderligere omtales 60 nedlagte fyr. Herudover berettes grundigt historien om vore 25 udfasede fyrskibe, og ikke mindst, hvad der siden blev af dem. Et kapitel fortæller desuden om de 50 forsynings- og inspektionsfartøjer, som Farvandsvæsenet og dets forgængere har anvendt siden 1845 i sit arbejde herhjemme og på Grønland.

Middelalderens præster og biskopper opfordrede til askese og mådehold. Men de nordiske befolkninger drak masser af øl, vin og brændevin. Til hverdag fik både mænd, kvinder og børn tyndt øl som ernæringskilde og alternativ til urent vand. Til fest gik store drikkeskåle og særlige drikkehorn gildesalen rundt. Her skålede konger og stormænd med slægtninge og undersåtter, mens de etablerede og cementerede indbyrdes sociale hierarkier, alliancer, ven- og fjendskaber. I Drikkekultur i middelalderen undersøger historikere, arkæologer og filologer de sociale og kulturelle betydninger af alkoholkonsumering i perioden 1200-1500 med udblik til tiden før og efter. Forfatterne behandler blandt andet nordisk mytologi, handel, religion, politik, lovgivning, materialitet og etniske stereotyper og viser, hvordan man ikke kun drak for at slukke tørsten eller blive fuld. Alkoholiske drikke var en social hjørnesten i datidens samfund.

Fra burgeren og LEGO til højttaleren og håndbold

Alle de ting, vi bruger i hverdagen, er opfundet af nogen. Danskere står bag mange vigtige opfindelser, men ofte ved vi det slet ikke. Vidste du for eksempel, at det var danskere, der opfandt støvsugeren, bobleplasten, rugbrødet og en af verdens ældste benzinbiler? Det var også en dansker, der opfandt højttaleren, som i dag bliver brugt i smartphones, fjernsyn og meget andet.

I denne bog kan du læse om 40 danske opfindelser og 4 store danske opdagelser.

Det er også historier om, at alle kan blive opfindere. Måske kan du endda blive inspireret til selv at opfinde noget virkelig snedigt.

Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Bogen udgives i samarbejde med M/S Museet for Søfart. Af rettighedshensyn er illustrationerne udeladt i e-bogen.

"At jeg her søger at optrevle og finde rede i det væv, hvoraf mit liv er blevet vævet, skyldes nærmest min søn Holger, som gentagne gange har anmodet mig om at foretage dette arbejde, og de nærværende optegnelser er derfor nærmest bestemt for ham."

Den anerkendte læge Andreas Georg Drachmann deler ud af sine erindringer fra tiden som skibslæge i Danmark og rundt omkring i den store verden. Han fortæller også om sin indsats som læge under koleraepidemien i København i 1853 og om mødet med familien Stæhr, hvis datter Wilhelmine han senere ægtede, og som fødte ham sønnen Holger Drachmann, der blev en af Det Moderne Gennembruds største digtere. Andreas Georg Drachmann (1810-1892) var en dansk læge, der fik stor betydning for indførslen af vigtige tiltag for folkesundhedens fremme i Danmark i 1800-tallet. Han var med til at sætte fokus på hygiejne og gymnastik som vigtige redskaber inden for sundhedsplejen og udgav sammen med Axel Hertel en populær håndbog i sundhedslære i 1886. Andreas Georg Drachmann var desuden far til digteren Holger Drachmann, filologen Anders Bjørn Drachmann og forfatter og kvinderettighedsforkæmper Erna Juel-Hansen, der førte sin fars ideer om medicinsk gymnastik ud i livet ved grundlæggelsen af et gymnastikinstitut for kvinder i 1884.

I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse.

Her er fortællingen om dansk humleavl, glemte maltsorter og udviklingen fra bonde- til industrisamfund fra 1850 til 1950 set i et ølhistorisk perspektiv.

Med Bryggeren har Kristof Glamann skrevet en stærk biografi om en stor personlighed: J.C. Jacobsen, Carlsbergs grundlægger.

Omkring 6.300 danske sømænd sejlede på verdenshavene for De allierede under Anden Verdenskrig. En af dem var Anders Hansen, andenstyrmand på ØK-skibet Panama, og det hans historie, der folder fortællingen om de danske krigssejlere ud i "Breve fra Anders". Søfolkenes indsats var uden sammenligning Danmarks største bidrag til den allierede krigsførelse fra september 1939 til 1945.

"De sorte tog: Lokomotivmændi krig" er en skildring af livet under tyskernes besættelse af Danmark i 1940-1945 set fra lokomotivførernes perspektiv. Jernbanen var Danmarks nerve og skinnenettet fragtede madvarer og andre forsyninger rundt mellem landsdelene. Men jernbanen var også et udsat mål for sabotage, da den tyske værnemagt benyttede skinnerne til at fragte våben og anden krigsmateriel rundt. Det var derfor med livet som indsats, at lokomotivførerne holdt hjulene igang under det besatte Danmark. Carl Otto Petersen (1923-2005) var en dansk forfatter, journalist, filminstruktør, klipper, manuskriptforfatter og oversætter. nI løbet af Anden Verdenskrig var Carl Otto Petersen aktiv i den danske modstandsbevægelse. Og han var sågar nødt til at gå under jorden i en periode, imens han arbejdede for det illegale dagblad "Morgenbladet". En del af hans værker handler om tiden under tyskernes besættelse af Danmark, og hvad det havde af betydning for den almindelige dansker. nCarl Otto Petersen er desuden kendt for sin skarpe satire og humoristiske noveller. n

Danmark har haft postvæsen siden 1624, men fik først i 1860 landpostordning i begrænset omfang. Stationsforstanderen i Holte kæmpede for fuld omdeling i sit landdistrikt, og efterhånden blev der oprettet landpostruter over hele landet. De første landpostbude travede af sted i alskens vejr. Derefter blev cyklerne langsomt udbredt, og fra 1960 kom bilerne i brug. Strabadserne kunne opvejes af naturoplevelser, skiftende årstider, menneskelige oplevelser omkring kaffen og håndsrækninger til folk. Landpostbudene er også populære i dag. De har mindre tid til kaffen, men har til hver en tid bragt opmuntring. En både diskret og medlevende folketype har skabt et stykke danmarkshistorie Denne bogs forfatter og bidragydere fortæller personlige minder og nedskrevne overleverede historier. Enkelte beretninger fortælles af personerne selv. Bogen bringer en postmesters historie og slutter med et landpostbuds beretning om hverdagen nu sammenlignet med før. Post & Tele Museum i København har bistået med historier og billeder fra hele landet.

For første gang fortælles hele historien om storhed og fald i en af de største danske virksomheder gennem tiden. Østasiatisk Kompagni blev stiftet i 1897 af etatsråd H.N. Andersen, som havde et stort netværk i Asien og en vision om at opbygge infrastruktur og produktion. I løbet af de næste 100 år kom aktiviteterne til at omfatte handel, industri og søtransport over hele verden.

Historien om ØK er et stykke dansk erhvervshistorie om en virksomhed, der fra starten var tænkt stort og internationalt. I det 20. århundredes første halvdel prægede ØK Danmarkshistorien, selvom dansk og international økonomi i perioden blev stadig mere tillukket og protektionistisk. I 1970 var ØK Nordens største virksomhed målt på omsætning, men da globaliseringen tog fart, mistede ØK sin livskraft. I 2015 blev ØK endeligt afviklet som selskabsnavn.
Martin Jes-Iversen (f. 1972) er lektor i økonomisk historie på Copenhagen Business School og forfatter til en række erhvervshistoriske bøger om bl.a. GN Store Nord og Finansiel Stabilitet.