Søgeresultater: 24

Hvordan kan offer og krænker mødes efter et seksuelt overgreb? Bogen giver praktisk og konkret viden om, hvordan man tilrettelægger og gennemfører møder (mediation) mellem ofre og krænkere efter seksuelle overgreb. Selv om der kan være et naturligt behov for at beskytte ofre for seksuelle overgreb ved at skabe afstand mellem offer og krænker, har det vist sig, at det ikke altid er hverken hensigtsmæssigt, holdbart eller ønsket af parterne selv. Julie vil med egne øjne se, om hendes krænker forstår, at han har gjort noget galt. Hun har brug for at møde ham ansigt til ansigt, for alle de ting, hun har fået at vide, er gennem andre. Og så er der Karl, som håber, at han må sige undskyld og tage ansvar – sige, at han jo var den voksne, og det skulle han være blevet ved med at være. En samtale mellem offer og krænker kan være et vigtigt skridt, ikke alene for ofret, men i lige så høj grad for krænkeren. Fordi samtalen helt konkret etablerer en mulighed for at adressere det, der er sket. Bogen sætter både fokus på børn som ofre, børn som krænkere, voksne ofre og voksne krænkere. Den ser på mediation fra såvel ofret som krænkerens perspektiv, på spørgsmålet om retraumatisering, mediationens indvirkning på krænkeren og på de relationelle omstændigheder. Den er skrevet af psykologer, socialrådgivere og en læge, som i deres behandling medtænker muligheden for genoprettende samtaler og – når det er muligt – faciliterer dem. Den er et godt værktøj til professionelle på området og giver andre et unikt indblik i et område, som ellers kun sjældent er beskrevet. Forfatterne er – eller har været – ansat på Psykolog-Huset for Børn og Unge/Sct. Stefan Teamet, Psykoterapeutisk Center Stolpegården, Sexologisk Klinik, Center for Seksuelle overgreb, Rigshospitalet og JanusCentret.

Da Peter Øvig gravede sig ned i en research om seksuelle overgreb mod børn på danske børnehjem, viste der sig et uhyggeligt billede: Overgrebene var omfattende, velorganiserede og stod ofte på over flere årtier.

Samtidig viste det sig, at både børn og ansatte på børnehjemmene havde forsøgt at råbe ledelse og myndigheder op, alt sammen forgæves.

Gennem otte års arbejde mødte Peter Øvig en række tidligere børnehjemsbørn, som fortalte om organiserede seksuelle overgreb, de havde oplevet på børnehjem rundt i landet, især i 1960’erne og -70’erne. Trods stor modvilje imod at bevæge sig ind i mørket med dem, tænkte han, at det var helt nødvendigt at lade deres stemmer og fortællinger blive hørt.  

De tidligere børnehjemsbørns åbenhed er et lyspunkt sammen med historien om den nu 88-årige psykolog Oskar Plougmand, der i 1970 blev ansat i Børneforsorgen som tilsynsførende med omkring hundrede danske skole- og børnehjem. Som den første nogensinde begyndte han at tale med børnene, når han tog på inspektionsbesøg. Dermed opdagede han nogle af de massive overgreb, eksempelvis de tragiske forhold på det i dag mest kendte af børnehjemmene, Godhavn.

Det var en af BZ’erne fra Peter Øvigs BZ-bog, Hans Horst, der præsenterede ham for Oskar i 2016 og forklarede, at han var en danmarkshistorisk helt, nemlig ”vor tids Peter Sabroe”. Sammen med de tidligere børnehjemsbørn og -ansatte fortæller Peter Øvig historien og giver rum for åbenhjertige og hjerteskærende samtaler, når børnehjemsbørnene mange år efter bryder tavsheden og ofte med store psykiske omkostninger fortæller om det mest skamfulde. 

Peter Øvig har valgt at fokusere på to langvarige og særligt grusomme begivenhedsforløb, som formentlig ikke er så enestående endda: Dels historien om det lutherskmissionske børnehjem Solgården i Tarm, hvor forstanderen i over femten år konsekvent misbrugte pigerne. Dels historien om Det Kongelige Opfostringshus i nordsjællandske Hellebæk, hvor skolens socialrådgiver og flere af lærerne i en tyveårig periode misbrugte drengene, blandt andet under bedøvelse. I begge tilfælde har et stort antal mennesker, dels lokalt, men også i Luthersk Missions landsledelse og i Københavns Kommune kendt til misbruget, idet både børn og ansatte anmeldte det. Men anmeldelserne blev alle afvist eller undertrykt.

"Dem der ikke tier" handler om betydningen af at få talt om det skamfulde og traumatiserende, der er overgået små børn i statens varetægt. 

Da en lille pige fra udkanten af Tønder i august 2005 så politiet føre sin far væk, markerede det afslutningen på et barneliv som incestoffer og sexslave. Udadtil fik hendes forældre hende til at fremstå som en prinsesse i tyl og strutskørt. Indadtil blev hun mishandlet af sin far, en psykisk syg invalidepensionist, der spejlede sig i Sylvester Stallone. Efter at pigen var fyldt ti år blev hun solgt til fremmede mænd, der betalte faderen med pizza, alkohol og små pengebeløb. Men en af gæsterne i huset sladrede til politiet, og siden har myndighederne afdækket, hvad der har vist sig at være den største sag om pædofili i Danmark nogensinde. Tolv mænd er idømt fængsel for overgreb mod pigen, og flere venter på at komme for en dommer. Men politiets efterforskning har stadig ikke besvaret et centralt spørgsmål: Hvordan kunne det ske?

I "Grænselandet" forsøger journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen at give svar på dette spørgsmål. I kraft af et enestående kildemateriale, der omfatter fortrolige dokumenter, efterretningsrapporter, dagbøger, breve og mere end hundrede interviews med sagens hovedpersoner, har de begået en foruroligende sædeskildring af en by i provinsen.

De prisbelønnede journalister Mads Brügger og Nikolaj Thomassen har tidligere skrevet bestsellerne "Ingen kender DAGEN" og "Abemanden".

I bogen gennemgår Marianne Stidsen ulykkelige konsekvenser af den omstridte samtykkelov, som er gennemtrumfet. 10 mænd og drenge, der er blevet fængslet og dømt på grund af en lovgivning med en urealistisk opfattelse af forholdet mellem kønnene.

Ghaliya er 27 år, da Islamisk Stat lukker sig om byen i det nordlige Irak, hvor hun bor. De militante islamister er særligt ude efter den religiøse gruppe, Ghaliya tilhører: ezidierne. Men det lokale militær trækker sig uden at advare befolkningen, som nu er overladt til sig selv. Ghaliya har det meste af sit liv haft ansvar for sine fire yngre søskende, men Ghaliya og søsteren Markaz mister kontakten til deres tre brødre under en kaotisk flugt. Islamisk Stat skiller mændene fra kvinderne, når de tager fanger. Ezidi-mændene likvideres, mens kvinder og børn udsættes for påtvungen konversion, religiøs indoktrinering, voldtægter og slaveri. Ghaliya og hendes søster tilbringer 285 dage i fangenskab hos flere forskellige IS-krigere, inden det lykkes dem at stikke af.

SLAVE I ISLAMISK STAT er historien om en familie og et folk, der spredes for alle vinde under pres fra en af vor tids mest formørkede ideologier.

Som seksårig bliver Sapran Hassna og hendes tre søstre anbragt i pleje efter en familietragedie. På en gård ved Skælskør slår et ægtepar dørene op til deres hjem. Han er elektriker, hun er dagplejemor, og gennem seks år foretrækker de fleste at tro, at Gunnar og Lise har skabt et hjertevarmt hjem for fire forældreløse børn. Indtil Retten i Næstved i 2008 sætter et uhyggeligt punktum i pigernes forbandede barndom. Sapran Hassnas selvbiografi er en gribende og grum beretning om et ufatteligt forlis i verdens dyreste socialsystem. Hun fortæller om en barndom fuld af sult, straf og ydmygelser. Om vreden, der sætter sig som en mørk plet i sindet, når ingen vil tro på ens råb om hjælp. Og om skammen, der tager over, når mareridtet hører op. Men Sapran Hassnas fortælling er også fuld af livsmod og vilje. Hun nægter at leve et liv som offer for en plejefar fra helvede. Hun tager sin skæbne på sig og lever med den. I dag er hun 22 år. Gammel nok til at leve sit eget liv, gammel nok til at fortælle sin historie.

'Messedreng' er Frederik Roeds personlige og bevægende fortælling om forførelse og misbrug i den katolske kirke i Danmark. Det er også en historie om omkostningerne ved at stå frem og føle sig svigtet. Ikke bare af præsten, men også af kirken, biskoppen, journalister og de mennesker helt tæt på Frederik, der undlod at gøre det rigtige og tage et ansvar. Bogen udkom første gang i 2011.

‘Catch and kill’ er strøget til tops på New York Times’ bestsellerliste. I en hæsblæsende beretning om overgreb, magtmisbrug og spionage optrevler undersøgende jour­nalist Ronan Farrow en sammensværgelse af forbrydere og magtfulde interesser, der uden skrupler og for enhver pris har haft ét mål: at skjule sandheden. Farrow fik gen­nem sit pulitzerprisvindende arbejde sammen med andre journalister afsløret sammensværgelsen, og hovedmanden bag, filmmanden Harvey Weinstein, er netop blevet idømt 23 års fængsel. Dette er den sande historie om afdæk­ningen – og den overgår selv den uhyggeligste thriller.

"Du er ikke alene" er en bog om de psykiske og fysiske reaktioner på voldtægt. Bogen indeholder 8 kvinders egne voldtægtsberetninger, hvor de fortæller, hvilke konsekvenser denne skæbnesvangre oplevelse har haft på deres liv efterfølgende. Ind i mellem beretningerne kan man samtidig finde indlæg af fagpersoner, der til dagligt arbejder med udsatte og voldtægtsofre.

"Du er ikke alene" er dog også en bog om håb. Et håb for den enkelte kan komme på fode igen. Et håb om at det en dag ikke længere er tabuiseret at være offer for en voldtægt. Et håb om, at selv om man har været udsat for noget forfærdeligt, så er man ikke alene…

Nanna Hansen er storesøsteren fra TV-dokumentaren Anbragt i helvede, som udløste et stort sagsforløb med kommunen og plejefamilien. Jeg er Nanna er en rystende beretning om et råddent, grådigt og inkompetent dansk socialsystem, der ikke gør et liv med en helvedes barndom nemmere. Jeg er Nanna handler om opvæksten som nomade i et institutionssystem, hvor svigt på svigt er mere reglen end undtagelsen. Institutioner, der hverken lytter eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, de er sat i verden for at hjælpe. Og systemet ender med at spytte Nanna ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed. Nanna blev som barn anbragt i en plejefamilie. I stedet for kærlighed og støtte blev hun udsat for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigtede kommunen sin tilsynspligt, og overbebyrdede sagsbehandlere vendte det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel. Da Nanna til sidst brød sammen og fortalte om overgrebene, blev hun mødt af mistro og ligegyldighed fra pædagogerne, der var sat til at tage sig af hende. De hævdede, hun havde en livlig fantasi. At hun bare forsøgte at gøre sig interessant. At hun måtte lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygtede den mand, der voldtog hende. Først da hendes søster tog bladet fra munden, gik politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun blev flyttet til en ny institution, som virkede lovende, men som skulle vise sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.

En augustdag i 2005 blev Zandra Berthelsen pludselig landskendt. Som den ældste af pigerne fra Tønder-sagen. Som offer for seksuelle overgreb og psykisk terror af så grov karakter, at det rystede en hel nation.

Siden har stemplet fulgt hende: Pigen fra Tønder-sagen. Forbi plejeforældre og opholdssteder. Ned i misbrug og frem til indlæggelser på psykiatrisk hospital. Hen til randen af selvmord - og med en nål i armen på Halmtorvet. Men for tre år siden fik Zandra Berthelsen nok. For ingen er for altid bare én af pigerne fra Tønder-sagen, og hun traf en beslutning om at ændre sin historie og sin livsbane. Nu fortæller hun for første gang sin historie.

Jeg er her jo er på én gang ubærlig, voldsom og livsbekræftende læsning om en ung kvinde, der formår at veksle et grusomt livsvilkår til en enorm drivkraft og livsvilje. Zandra har taget styringen i sin egen historie - og bruger den til at dykke ned i, hvad der skete, hvad det har gjort ved hende, og hvad hun kan bruge det til.

Gennem hele sin barndom blev Shy Keenan systematisk voldtaget af sin stedfar, og hendes mor mishandlede hende så voldsomt, at herndes hørelse og syn var nedsat, den dag hun begyndte i skolen. Hun blev solgt til en gruppe pædofile, og da hun var omkring ti år, var hun døden nær på grund af deres mishandlinger. Som voksen besluttede Shy sig for at fortælle sandheden og få de skyldige anklaget. Til sidst blev både stedfaren og nogle af hans medhjælpere dømt skyldige og fik lange fængselsstraffe – ikke kun for det, de havde gjort mod Shy, men også mod andre børn. Shy fortæller åbenhjertigt om sine grusomme oplevelser. Men hun udviser en vilje til trods alt at overleve, og hun vender smerten til noget positivt, som kan hjælpe andre i lignende situationer. Efter flere års fysiske og psykiske mishandlinger stiftede hun sammen med Sara Payne, foreningen Phoenix Suvivors, hvor de med utrolig styrke har kæmpet for børns rettigheder.