Søgeresultater: 10

Socialrådgiverne blev som professionelle i en 'ung' profession betydningsfulde aktører i fornyelsen af den danske socialpolitik og i udmøntningen af et socialt medborgerskab. De blev så at sige pionerer i arbejdet med at skabe det danske velfærdssamfund. Denne upåagtede dimension af det sociale arbejdes historie bliver levendegjort i bogen og sat ind i en national og international historisk sammenhæng.
Socialrådgivernes konkrete indsats i perioden fra 1945 til slutningen af 1950'erne bliver synlig gennem interview med ti af den tids pionerer.
Det er deres erindringer, der bidrager til historien om praktisk socialt arbejde og en ny professions tilblivelse. Ann Gamst Christiansen (f. 1949) er uddannet socialrådgiver, cand.scient.soc. og master i Citizenship Education. Hun arbejder som socialkonsulent og er tilknyttet Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet. Det er derfor også disse elementer, der danner baggrunden for hendes litterære værker. Christiansen har udgivet og været medforfatter på flere bøger og artikler om sociale forhold, heriblandt "Velfærdssamfundets sociale pionerer" (2008), som hun skrev sammen med Birthe Gamst (f. 1949). Birthe Gamst er uddannet socialrådgiver og cand.scient.soc. Birthe arbejder som beskikket censor på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejd ved Aalborg Universitet. Hun har skrevet flere bøger om socialt arbejde og om socialt bæredygtige velfærdsstrategier og udfordringer.

Ledingen, Danmarks militære organisation i den ældre middelalder, er vigtig for forståelsen af Danmarks opståen som en stat. I denne afhandling kaster historiker Niels Lund et nærmere blik på det tidlige danske militærvæsens historie og oprindelse og trækker tråde til nabolandene Norge og Sverige samt til resten af Europa. Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.

Det er aldrig uden omkostninger, når en nation sender sine soldater i krig. Oberst Lars R. Møller har skrevet en bramfri debatbog om Danmarks veteraner.

At soldater dør eller såres er velkendt, men op gennem historien har man stort set ignoreret at der findes andre konsekvenser ved at gå krig. En stor del af de soldater, der ikke er blevet fysisk skadede, vender tilbage efter krigen med usynlige sår og samfundets evne til at tage sig af dem er i bedste fald ringe. At give Danmarks veteraner en ordentlig behandling er ikke en opgave for forsvaret, men for samfundet.

"Det var et hovedanliggende for den ældre adelshistoriske forskning at forklare, hvorfor den aristokratiske forfatning tilsyneladende uden nævneværdig modstand brød sammen i 1660, kun 12 år efter, at den med Frederik III‘s håndfæstning i 1648 syntes at have fejret sin største triumf, og da virkede så grundmuret som ingen sinde tidligere."



Knud J.V. Jespersen fortæller om den danske adel i 1540-1650 og dens forpligtelser over for konge og fædreland. Han fortæller om adelsmændenes pligt til at møde op i fuld rustning og forsvare kongen, hvis nogen truede ham, og de store omvæltninger den danske adel undergik fra 1540 til 1650. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

De mænd, der deltog i Den danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig var på én gang toptrænede soldater og flygtninge. "Flygtning og soldat" fortæller om de politiske og militære forudsætninger for Brigadens opståen samt organisationens udvikling helt frem til, at den efter befrielsen ikke længere var nødvendig og kunne opløses. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Preben Wilhjelm bygger i Kampen for retsstaten videre på sit kerneområde - den jura, som er grundlaget for, at et demokratisk samfund kan fungere. Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjlem for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. Kampen for retsstaten er et personligt og brændende forsvar for vores retskulturelle arv.

Preben Wilhjelm er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker, medstifter af partierne SF og VS. Som forfatter er han vedblevet med at bevare sin aktualitet med udgivelser som Krisen og den udeblevne systemkritik (2012) og Man kan sagtens være bagklog (2015). Tidligere udkom også Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den (1991).

Da Danmark blev befriet den 5. maj, ankom flere tusind toptrænede danske soldater til kajen i Helsingør til lyden af jublen fra de mange fremmødte, der bød dem velkommen hjem. Hvem var disse unge mænd, der på befrielsesmorgenen ankom fra Sverige, og hvor blev de af, da hverdagen indfandt sig igen? Det forsøger Knud J.V. Jespersen at svare på i bogen "Brigaden – Den danske Brigade i Sverige 1943-1945". Bogen giver et enestående indblik i en vigtig del af krigsudviklingen og den danske modstandsbevægelse. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Indtil 1. juli 1969 var billedporno forbudt i Danmark. To år tidligere var forbuddet mod tekstporno blevet ophævet. Morten Things bog om pornografiens historie i Danmark udkom, da der i Danmark havde været fri adgang til porno (undtagen børneporno) i tredive år.

"Pornografiens historie i Danmark" beskriver en tilstand, hvor politiet måtte holde markedet under opsyn for at håndhæve forbuddet mod utugt og spekulation i sanselighed inden for tekster, billeder, film, offentlig optræden og udstillinger. Gennem en nærlæsning af politiets journaler og rapporter tegner bogen et billede af en verden med nogle grænser, som ikke længere eksisterer. Den viser, hvordan politiet tænkte og handlede i forhold til tugt og utugt fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til 1969. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

Lars Toxværd fortæller i "Når helvede fryser til is" den utrolige historie om hvordan han vendte hele sit liv på hovedet. Fra at være rockerpræsident, er han nu forfatter og et nyt menneske.
Bogen giver et indblik i rockerklubben Bandidos og deres daglige, sektlignende arbejde. I sin rejse væk fra kriminaliteten tegner Toxværd et portræt af en verden, hvor vold, bedrag og grådighed styrer alt.
Selvom Bandidos har lagt planer om at likvidere ham, så har Toxværd besluttet ikke at lade frygten råde, og skrevet "Når helvede fryser til is".
Citater fra bogen:
"Det stred ganske enkelt både imod min fornuft og min grundlæggende natur at bøje nakken for nogle arrogante og afdankede bosser."
"Jeg er klar over, at Bandidos i resten af mit liv, vil sondere terrænet for at opsnuse en mulighed for at slå mig ihjel, uden at det skaber for mange repressalier."
"Nogle gange skal man åbenbart dyppes i tjæregryden, før man kigger sig selv i spejlet og reflekterer over det, man ser. LARS TOXVÆRD OLESEN er tidligere præsident for rockergruppen Bandidos i Holbæk. Fra 2013 til tidligere i år var han medlem af banden Loyal to Familia. Dette er hans første bog.

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden?

Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

"En dyb indsigt i efterforskningens anatomi og politiets forhold gør bogen til meget mere end blot en spændende gennemgang af genåbnede sager." Politiinspektør Bent Isager-Nielsen i bogens forord
Frederik Strand, leder af Politimuseet i Kbh. Cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Tidl. udgivet Uopklaret, Rejseholdets historie og Efterforskningens anatomi.