Søgeresultater: 6

Den 2. maj 1989 åbnede kriminalinspektør Jørn Moos døren til Blekingegade 2, 1.th. Som leder for røveriafdelingens efterforskningsenhed havde Moos i månedsvis stået i spidsen for en efterhånden desperat jagt på beviser mod en gruppe venstrefløjsaktivister, som politiet mistænkte for drabet på en ung betjent under et groft røveri mod Købmagergades Postkontor i det indre København. En gruppe, som netop på denne forårsdag gik over i historien som Blekingegadebanden. For bag døren fandt politiet en sand terroristrede. Her opbevarede Blekingegadebanden planer over udførte og planlagte røverier og kidnapninger, stribevis af falske id-kort og våben nok til at forsyne en mindre borgerkrig – fra håndvåben til plastisk sprængstof og panserværnsraketter. Med fundet i Blekingegade faldt brikkerne på plads i en række spektakulære sager, som i årevis havde ligget uopklarede. I Blekingegadebetjenten fortæller Jørn Moos sin historie om den nervepirrende opklaring af Blekingegadebandens mange forbrydelser og om sin tid i politiet før og efter Blekingegadesagen. Om værtshusslagsmål og småforbrydere i slummen på Nørrebro i 60’erne, om narkobaroner i Vridsløselille Statsfængsel i 70’erne, om politimorderen Palle Sørensens præmieobligationer og meget mere. "Blekingegadebetjenten" er også bogen bag TV2's krimi/drama tv-serie "Blekingegade" fra 2009, hvor rollerne blev spillet af blandt andre Thure Lindhardt, Ulrich Thomsen og Nicolaj Coster-Waldau.

Tidligere vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen beretter i Rejseholdet om de sager, han var med til at opklare i sin 28 år lange karriere i Rigspolitichefens Rejseafdeling. En grundig gennemgang af politirapporter, retsmedicinske beviser samt Eigil V. Knudsens egne erfaringer giver et spændende og realistisk billede af Rejseholdets komplicerede sager og en vicekriminalkommissærs hverdag med opklaring af blandt andet drab, våbentransport og voldtægt. Bogen giver offentligheden indblik i nogle af vor tids mest grusomme mordsager, og hvordan Rejseholdet har grebet opklaringen an.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.

Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup, Steffen Andersen, afslører for første gang insiderhistorien om, hvordan røveriet blev planlagt – og om, hvor udbyttet på 70 mio. kr. blev af.

Eigil V. Knudsen er dykket ned i Det politiske museums arkiv og skildrer i denne bog en lang række autentiske, danske krimisager fra de sidste 100 år. Læs blandt andet om lægen og sygeplejersken, der i 1975 blev dømt for en af de mest gruopvækkende sager om børnemishandling, der kostede tre børn livet, og historien om ’den vrede russer’, som opholdt sig i Danmark omkring Den russiske revolution, hvor hans frygtelige temperament drev ham til både drab og brandstiftelse, samt historien om forsikringssvindel, der i 1957 førte til firedobbelt drab.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.

Eigil V. Knudsen er endnu engang dykket ned i arkivskabene og har fundet grusomme historier om de mørkeste gerninger, mennesker er i stand til at begå. I Meldt til politiet beretter den pensionerede kriminalkommissær om ældre forbrydelser fra før hans egen tid ved politiet og om, hvordan efterforskerne dengang greb dem an. Det løber en koldt ned ad ryggen, når man læser om internationale lejemordere, den amerikanske mafia, pyromani og selvfølgelig adskillige mordsager.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om både sine egne erfaringer med autentiske krimisager og forbrydelser, der ligger før hans tid.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om både sine egne erfaringer med autentiske krimisager og forbrydelser, der ligger før hans tid.

En gade, et drab, en drabsmand. Hvert af de omkring hundrede drab, der årligt begås i Danmark, er en tragedie. Men hvert drab er også en historie af den type, der pirrer vores nysgerrighed og som får os til at sluge kriminalromaner og avisreportager. I denne bog beskrives en række usædvanlige drab, der knytter sig til bestemte steder i hovedstaden. Det er kriminalitet, der blev lagt særligt mærke til og som er blevet en del af offentlige hukommelse. Det gælder for eksempel hypnosemordet på Nørrebro, dobbeltmordet på Peter Bangsvej, de to terrordrab og likvideringen af rockerlederne 'Høvding' og 'Makrellen'. Niels Martinov formidler disse true crime-fortællinger med sans for både de menneskelige og historiske sider af dramaerne på den københavnske dødsrute. Guiden til gerningsstederne indeholder også korte beskrivelser af de enkelte lokaliteter, som de fremtræder mange år efter forbrydelserne fandt sted.