Søgeresultater: 3

"Denne sag handler om retsprincipper, der er tilsidesat og gemt godt af vejen i et morads af politiske intriger og fordomme. Den handler om retssikkerhedsprincipper, der er trådt under fode af det Norske Overvågningspoliti i samarbejde med det amerikanske FBI og måske andre efterretningsorganisationer. Treholt-sagen sætter måske ikke spørgsmålstegn ved, om man skal have en efterretningstjeneste, men snarere ved grænserne for dens virke."

Den 20. januar 1984 arresteres og anklages kontorchefen i det norske udenrigsministerium Arne Treholt for spionage til fordel for Sovjetunionen. Han idømmes 20 års fængsel for svig mod Norge.

Fem år senere falder Jerntæppet, og Birgitte Rahbek stiller spørgsmålet: Svigtede Norge ikke sine egne retsprincipper? På baggrund af omfattende arbejde med interviews og undersøgelser af baggrunden for retssagen spørger Birgitte Rahbek i "Treholt sagen. Hvem svigtede hvem?". Sagen fik uvilkårligt konsekvenser for retsfølelsen i Norge.

Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

"Det fjerde skud" er Annie Mai Nielsens personlige beretning om skuddrabet på hendes søn og hendes oplevelser af den efterfølgende retssag. Bogen rummer også en kritik af retssystemet og anklagemyndighedens dobbeltrolle.

Den 1. december 2009 blev Annie Mai Nielsens søn, Michael "Mio" Nielsen, dræbt af skud på en parkeringsplads. Skuddene blev affyret af en politibetjent, der var på patrulje, og som havde fået en indberetning om, at der foregik noget mærkelig på parkeringspladsen. Men i stedet for at affyre et varselsskud, blev pistolen rettet mod Michael.


Betjenten blev efterfølgende frikendt for dødsvold. Annie Mai Nielsen stiller dog spørgsmålstegn ved måden det danske retssystem er bygget op på, hvor politimyndigheden både er anklager og undersøger. Er det overhovedet muligt for myndighederne at lave en nøgtern og objektiv undersøgelse, når de har dobbeltkasket på. Og blev betjenten frikendt, fordi Michael havde en mildest talt broget fortid. En fortid i det kriminelle miljø, der startede kort efter han havde mistet sin far.

I bogen gennemgår Marianne Stidsen ulykkelige konsekvenser af den omstridte samtykkelov, som er gennemtrumfet. 10 mænd og drenge, der er blevet fængslet og dømt på grund af en lovgivning med en urealistisk opfattelse af forholdet mellem kønnene.