Søgeresultater: 7

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Mere end nogensinde har medarbejdere i skoler og pædagogiske dagtilbud behov for kompetencer i forbindelse med praksisudviklingen i institutionerne. I denne publikation præsenteres resultater af forskning om kompetenceudvikling, hvor pædagogiske medarbejdere udvikler deres personlighed og horisont sideløbende med, at de udvikler deres professionelle praksis. Hensigten er således at præsentere viden om, hvordan man kan skabe synergi gennem sideløbende kompetence- og praksisudvikling.

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.

I nutidens skole er der forventninger om, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børns udvikling og læring. Bogen belyser de udfordringer, der opstår i samarbejdsrelationen mellem de to personalegrupper og giver eksempler på konkrete problemer og muligheder i det daglige samarbejde i skolen.

Denne grundbog til pædagoguddannelsens specialisering i skole- og fritidspædagogik er skræddersyet til at bidrage til den studerendes forståelse af de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Foruden pædagogisk orienterede uddannelser er denne bog oplagt til pædagoger og andet personale, der beskæftiger sig med skole- og fritidspædagogik. Bogen er inddelt i fire dele, som hver forholder sig til specialiseringens kompetenceområder: Del 1: Barndom, ungdom, didaktik og dannelse Del 2: Identitet, fællesskab, relationer og inklusion Del 3: Udviklings- og læringsrum Del 4: Samarbejde og udvikling Hver del består af fire kapitler, der behandler de forskellige faglige elementer, som det skole- og fritidspædagogiske praksisfelt udgøres af. Dermed stifter den studerende bekendtskab med temaer, som forholder sig direkte til eller udspringer af praksis, og som tilsammen udgør rammen for at forstå de vilkår og betingelser for opvækst, som børn og unge i dag befinder sig i og handler ud fra. Alle bidragydere i bogen har rod i forsknings- og udviklingsrelaterede opgaver og undervisning på det pædagogiske område, ligesom mange af dem har deres daglige gang blandt studerende og færdiguddannede pædagoger. Til udgivelsen hører en omfattende mængde digitale redskaber, hvor den studerende får mulighed for at forfølge de pointer og problemstillinger, som det enkelte kapitel introducerer.

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik.

Hvordan kan man udvikle og træne børns sociale kompetence?Fortællekredsen er et inspirationsmateriale, som anviser konkrete afprøvede ideer, metoder og eksempler, som kan justeres i forhold til målgruppens behov og ønsker. Men vigtigst er det, at materialet tager udgangspunkt i børnenes dagligdag