Søgeresultater: 92

Begrebet 'sociale kompetencer' bruges i dag i stadig flere sammenhænge og er et af temaerne i den pædagogiske læreplan. Begrebet dækker evnen til at mestre samspil med andre - at lykkes i at være sammen med andre. Gode sociale kompetencer udvikles imidlertid ikke af sig selv. Denne bog handler om, hvordan ansatte i dagtilbud kan understøtte alle børns sociale kompetenceudvikling.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Denne bog handler om ledelse af grupper og ledelse af læring. Den sætter fokus på det ledelsesansvar og den ledelsesrolle, pædagoger har i dagtilbuddets læringsmiljø - og på en række områder og strategier som kan ‘sættes i spil’ og anvendes i ledelse af børnegrupper og læreprocesser.

Ønsket med bogen er at bidrage til at udvide pædagogers og pædagogstuderendes analytiske perspektiv og det pædagogiske og didaktiske handlerepertoire til gavn for de børnegrupper og enkeltbørn i dagtilbud, som pædagoger har ansvar for at lede trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.

Hvad gør børn nysgerrige? Hvad oplever børn som meningsfuldt, og hvilke evner og potentialer har de? Hvad og hvordan gør de? Hvad kan de? Og hvad er de på vej til at kunne? Alt dette sætter Alice Kjær fokus på i Sanselige legeprojekter med 0-2-årige for at fremhæve børnenes ressourcer frem for deres mangler.

Det lille barn udvikler sig gennem relationer til både omsorgsgivere, venner og omverden i øvrigt. Vuggestuen som læringsmiljø er dermed først og fremmest et miljø, hvor barnet i trygge rammer kan opleve samhørighed med empatiske omsorgsgivere, der formår at planlægge og gennemføre aktiviteter og samvær, som er tilpasset barnets funktionsniveau, så barnet via relationen lærer og udvikler sig. Der lægges op til, at den professionelle reflekterer selvkritisk over vuggestuens processer, medregner børnenes funktionsniveau, læreplanernes intentioner og institutionens fysiske rammer. Bogen skitserer således rammerne for et vuggestuedidaktisk perspektiv, der giver fagligheden en retning, så der skabes et godt socialt læringsmiljø i vuggestuen.

I denne bog beskrives betydningen af det lille barns tilknytning til dets omsorgsperson og denne tilknytnings betydning for barnets udvikling og tilblivelse som et kulturbærende individ. Bogen beskriver faglige elementer som tilknytning, fælles opmærksomhed og sammenhængen mellem barnets biologi, den kulturelle stimulering/læring og det sociale rum. Bogen afsluttes med et kapitel om omsorg, der tænkes som en væsentlig del af den pædagogiske ramme, i hvilken de udviklende interaktioner kan finde sted. Gennem hele bogen understreges den voksne omsorgsgivers væsentlige rolle.

Dette er en bog om etik i pædagogisk praksis, og opmærksomheden rettes på de relevante færdigheder i de sammenhæng. Bogen har fokus på den etik-dannende proces, og færdighedernes konkrete funktion for dannelsen af et etisk perspektiv analyseres og gøres forståelig. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i pædagogisk etik i bred forstand, men er særligt relevant for de pædagogiske professionsuddannelser såsom professions-bachelorer og diplomstuderende i pædagogik samt på læreruddannelsen.

Denne bog giver inspiration til, hvordan pædagoger ved hjælp af forskellige relationspædagogiske værktøjer kan arbejde med en inkluderende tilgang til børn og børnefællesskaber. Bogen indeholder 28 værktøjer, som hver især bidrager med en vigtig vinkel på arbejdet med at skabe en inkluderende kultur i dagtilbuddet.

Hvad er daginstitutionernes rolle i arbejdet med at bryde den negative sociale arv? Kan børn med dårlige opvækstvilkår i hjemmet profitere af at komme i dag­institution? Eller er det modsat sådan, at den pæda­gogis­ke praksis i institutionerne i værste fald kan bidrage til at fastholde socialt truede børn i deres negative sociale arv. 'Negativ social arv' forsøger at vise, hvad der i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen. Der tages udgangspunkt i to forskellige måder at rumme børne­ne på i institutionerne: Assimilations­perspektivet, der groft sagt siger, at barnet skal tilpasse sig – og når der opstår problemer, fokuseres der på det enkelte barns evne til at tilpasse sig, eller inklusions­perspektivet, der indebærer, at institutionen skal tilpasse sig barnet, og når der opstår problemer, fokuseres der på det pædagogiske miljøs evne til at rumme forskellighed. Med udgangspunkt i en række pædagogiske teore­tikeres synspunkter, i en model, der skitserer tre steder at møde børnene; ude på hjørnet, nede langs linjen og inde i cirklen, samt den såkaldte stjerne­model, diskuteres institutionernes muligheder for at praktisere inklusionsperspektivet. Marianna Estelle Nysom Egebrønd er uddannet pædagog og daginstitutionsleder siden 1985.

Inklusionsvejlederen 1 ? udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.

Bogen fokuserer på, hvordan man griber dokumentation og evaluering an i dagtilbuddene. Med bogens undertitel vil forfatteren understrege, at det er vigtigt, at det pædagogiske personale forholder sig kritisk og konstruktivt til det at dokumentere og evaluere. Bogen består af tre hovedafsnit: - Magt – baggrund og perspektiver. Afsnittet fokuserer på, hvorfor man skal dokumentere og evaluere - Etiske aspekter. Her diskuteres, hvad man skal overveje og lægge til grund for dokumentation og evaluering - Pædagogik – overvejelser og redskaber. I sidste afsnit gennemgås, hvordan man kan gribe dokumentation og evaluering an i praksis. En lang række redskaber og metoder til brug for evaluerings- og dokumentationsarbejdet præsenteres. Bogen henvender sig til det pædagogiske personale i daginstitutioner, pædagogstuderende, forældrerepræsentanter og ansatte på forvaltningsområdet for de 0-6-årige. Til den trykte bog hørte en dvd. Denne dvd er desværre ikke længere tilgængelig.

KRAP, der står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, er en særlig tilgang, og dette er grundbogen, der klæder den professionelle på til at forstå menneskesynet og tankerne bag. KRAP er både et menneskesyn og en metodisk værktøjskasse, og omdrejningspunktet er udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme. Netop derfor har KRAP så brede anvendelsesmuligheder inden for de pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige, organisatoriske og psykologiske områder, kort sagt alle områder, hvor udvikling, læring og trivsel er i fokus. Med denne grundbog beskrives KRAP-tilgangen, som den ser ud efter mere end 10 års anvendelse i forskellige kontekster. Her introduceres til de helt grundlæggende tanker og elementer i KRAP, som gennem cases og eksempler sættes i relation til praksis. Bogen beskriver elementer som mestring, motivation, kompetenceudvikling og færdighedstræning, samtaler med KRAP som stillads, målsætning, dokumentation og beskrivearbejde samt implementering af KRAP.