Søgeresultater: 5

'Blå timer' er en fritstående fortsættelse af 'Et år med magisk tænkning', og om muligt en endnu stærkere bog. Den handler især om datterens død. Om det frygteligt forkerte i at skulle begrave sin voksne datter kort tid efter hendes bryllup. Om at stå magtesløs tilbage. Og mærke alderdommen snige sig ind på en og forstærke denne magtesløshed, hvordan den rent fysisk nærmest tager over.

Samtidig - fordi Joan Didion så modigt og fintfølende evner at registrere og reflektere over, det der sker i dette tilværelsesns og sjælelivets skumringsland - bliver denne tragiske beretning til en intens og livsklog og ja, livsbekræftende bog.

Med udgangspunkt i de lykkelige minder netop fra datterens bryllyp - og fra de glimt af barndommen, der dukker op i forberedelserne af dette, opruller Joan Didion deres liv sammen. Mor og datter. Og med et helt særligt klarsyn, skærpet af sorgen og af den tydelige fornemmelse af selv at nærme sig sit livs aften, beskriver hun både de lykkeligste stunder og de smertelige øjeblikke og oplevelser af afstand, utilstrækkelighed og fravær.

Joan Didion formår som få at stille skarpt på og beskrive tilværelsens mange facetter. Her skriver hun dybt bevægende og tankevækkende om at se hele sit liv - ikke mindst kærligheden til sit barn og sin egen rolle som forældre - i skumringens og sorgens tvelys.

NÅR MOR DØR er beretningen om otte kvinders tab af deres mor. Kvinderne fortæller om angst, sorg, smerte og af- magt. Om at få sagt de rigtige ting og om ikke at få sagt dem. Om at planlægge den bedste begravelse i verden for den kvinde, der betyder allermest. Om at forstå og tilgive, at hun ikke længere lever. Om at tilgive sig selv. Kvinderne er 15, 19, 26, 34, 42, 52, 59 og 74 år, da de mister deres mor. Deres fortællinger er individuelle, særlige og vidt forskellige, men de er også fælles. De svære ting er svære, uanset om man er 15 eller 74. Og mor vil altid mangle, også selvom man inderst inde godt kan se, at det er bedre for hende at få fred. Selv mange år efter kan en tanke, en duft, en sang, en samtale få tårerne frem i øjenkrogen, og savnet bliver pludseligt nærværende igen.

Jeg døde for at vågne op er en fantastisk personlig beretning om at svæve mellem liv og død og opleve at bevidstheden rækker langt ud over kroppens liv. Da den amerikanske læge Rajiv Parti fik en nærdødsoplevelse på operationsbordet, så han først sin egen operation oppe fra loftet og kunne høre, hvordan en af lægerne fyrede en vits af. Dernæst oplevede han, at blive modtaget af ærkeengle og sin afdøde far, der førte ham gennem helvedes kvaler og viste ham den onde cirkel af vold, som havde plaget hans familie i generationer. Det blev tydeligt for ham, at de vanskeligheder, han oplevede i dette liv, hang nøje sammen med tidligere liv. Men dette var ikke alt: Englene viste ham herefter himlen. De belærte ham om, hvordan spiritualitet og sundhed hænger sammen på et dybt plan – og de insisterede på, at han bragte denne visdom med sig tilbage til sit jordiske liv. Parti var klar over, at han var nødt til at omlægge sit liv radikalt for at gøre det. Før sin nærdødsoplevelse var han en velhavende mand med en videnskabelig uddannelse og en succesrig karriere som overlæge. Han havde været både kølig og uempatisk i sit arbejde – og streng og til tider voldelig over for sin søn under hans opvækst. Alt dette ændrede sig efter, at han så både himmel og helvede med egne øjne. Efter nærdødsoplevelsen vågnede han op som et nyt menneske. Han solgte sin luksusvilla, sagde farvel til sin karriere, åbnede en holistisk sundhedsklinik og ændrede forholdet til sin familie totalt. Bogen er fascinerende og gribende læsning og vidner om, at der er et liv efter dette.

Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. Det har de valgt at fortælle om i denne hjertevarme og tankevækkende bog om forholdet mellem mor og datter.
Det er naturens orden, at vores mødre dør, før vi selv gør, og derfor forventes vi at kunne håndtere tabet. Men når vores mødre dør, mister vi det menneske, vi har kendt længst – den, vi på godt og ondt har spejlet os i. Tabet er ofte langt større, end vi aner og vil indrømme.
Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. De fortæller her om deres oplevelser og erfaringer – om forløbet op til dødsfaldet og om sorgen og savnet. De ser også tilbage på deres mødres liv og tid og deres forhold til dem.
Journalist Lene Johansen har været med under de fires samtaler. Hun har lyttet og spurgt og skrevet de mange ord sammen i en indimellem barsk, men også hjertevarm og humoristisk dialog om det, som næsten alle oplever, men alt for tit står alene med.
Bogen udkom første gang i 2010 med titlen Min mor er død. Den nye udgave indeholder et nyt forord samt nye kapitler, hvor de fire kvinder fortæller om tiden efter. Har de år, der er gået, og de oplevelser, de f.eks. har haft med alvorlig sygdom, sat tabet i nyt perspektiv?

Hvert år dør omkring 200 danske børn, før de når at fejre deres 1-års-fødselsdag. Nogle har ikke været stærke nok til livet, fordi de er kommet til verden alt for tidligt. Andre har været født med sygdomme, de ikke har kunnet overvinde. Eller de blev født med misdannelser, som var for svære at leve med. Bag hvert af disse korte liv ligger stærke historier om de etiske dilemmaer, der opstår i feltet mellem liv og død. Teknologi og lægefaglig ekspertise giver i dag vide muligheder for at hjælpe skrøbelige spædbørn. Men hvor langt skal man gå for at redde et menneskeliv? Hvad er et værdigt liv? Og kan sand kærlighed til et barn ikke netop være at lade naturen gå sin barske gang og lade sønnen eller datteren få fred? I "Slip livet, lille skat" kommer læseren helt tæt på en mors tanker om kærlighed, liv og død, når vi følger hende, fra hun finder ud af, at det barn, hun venter, ikke er levedygtigt, til hun sammen med barnets far tager endeligt afsked med deres otte dage gamle datter, Laura. Om forfatteren: Ulla Gunge Hansen (1976) er uddannet journalist og sociolog fra RUC i 2006. Har siden 2008 været ansat på Berlingske, hvor hun i dag skriver om danskernes liv og velfærd fra avisens indlandsredaktion.