Søgeresultater: 64

Denne bog handler om ledelse af grupper og ledelse af læring. Den sætter fokus på det ledelsesansvar og den ledelsesrolle, pædagoger har i dagtilbuddets læringsmiljø - og på en række områder og strategier som kan ‘sættes i spil’ og anvendes i ledelse af børnegrupper og læreprocesser.

Ønsket med bogen er at bidrage til at udvide pædagogers og pædagogstuderendes analytiske perspektiv og det pædagogiske og didaktiske handlerepertoire til gavn for de børnegrupper og enkeltbørn i dagtilbud, som pædagoger har ansvar for at lede trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.

Kender du det, når din datter driver dig til vanvid? Og du taler i øst, hun i vest? Det er ingen hemmelighed, at et mor-datterforhold kan være mere end udfordrende, især når pigerne nærmer sig teenageårene. Forstå din datters verden er førstehjælp til mødre med piger, der pludselig bliver store. Den giver svar på mange spørgsmål om, hvordan man bedst tackler pigernes liv på nettet, deres svære forhold til veninderne og de evige kampe om Facebook og fester. Det gælder om at knække koden til hende og lære at forstå hendes verden, for sådan hjælper man hende til at blive en stærk kvinde, der kan klare et moderne samfunds store krav. Hold både fast i opdragerrollen, og giv slip på det lille og samtidig mere selvstændige væsen. Videregiv selvværd, og bevar ikke mindst evnen til at lytte – også når hun er rigtig, rigtig grænseoverskridende. Bogen henvender sig til forældre til piger i alderen syv til 15 år. Forsta din datters verden er skrevet af journalist Nina Vedel-Petersen, der bl.a. er en af forfatterne bag bestselleren Din teenager skal coaches, ikke opdrages. I denne bog har Nina interviewet teenage- og tweenpiger samt Anna Bjerre, psykolog og initiativtager til GirlTalk.dk, Lise Aksglæde, cand.med. med speciale i puberteten, Rachel Santini, psykoterapeut med speciale i spiseforstyrrelser, og teenagecoach Synne Andersen.

Antologien er inspireret af de store reformer på de Mellemlange Videregående Uddannelser, herunder indførelse af professionsbachelortitlen. Artiklerne omhandler fire temaer: Person og profession. Person og profession i et uddannelsesperspektiv. Person og relation. Et kritisk perspektiv på person og profession.

Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, siger vi ét og gør noget andet. Som når forældre siger, at skolen er vigtig, men alligevel tager deres børn ud, hvis de kan få en billigere skiferie. Eller lærere, der siger, at de gerne vil være sammen med børnene, men skynder sig ind på lærerværelset i frikvarteret. Skoleledere, som taler højstemt om faglighed, men aflyser timer. Eller kommuner som siger, at de prioriterer skole og undervisning højt, mens udgifterne per elev falder. Den store løgn om uddannelse skal være en opfordring til selvransagelse for forældre, lærere, ledere, politikere og administratorer. Og en opfordring til at lade handling følge ord.

Bedre beslutninger i skolen er en kompasbog – et værktøj, som hjælper skoleledere, tillidsrepræsentanter, andre af skolens ansatte samt rådgivere i organisationer til at navigere sikkert gennem hverdagens beslutninger. Love og andre regler stiller en række krav til disse beslutninger – som skal tilgodeses i samspil med psykologiske relationer og sund fornuft.

Denne bog går til spørgsmålet om, hvad en højskole er, ved at tage fat i højskolens pædagogik. Samtidig er det forhåbningen at løfte samtalen ud af højskolens egen verden ved at reflektere det selvoptagede spørgsmål i en almen pædagogik – så det bliver vedkommende og får betydning for andre end højskolerne selv.

Hensigten med denne publikation er i kort form at præsentere og sammenfatte, hvad vi ved om den form for ledelse af uddannelsesinstitutioner, som fokuserer på højest muligt læringsudbytte. Den evidensinformerede lærer og leder er ikke slave af regneark, men udøver professionel dømmekraft. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man har den størst mulige viden om, hvilke pædagogiske indsatser der har størst mulighed for at virke efter hensigten, hvordan forholdene er i skolen og i den enkelte klasse, hvilke muligheder den enkelte elev skal bygge på, og hvilke udfordringer han eller hun skal håndtere. Denne viden kan ikke direkte eller mekanisk oversættes til handlinger, for hertil er undervisning og ledelse alt for komplekse opgaver. Men den kan bruges til at træffe velinformerede beslutninger og til efterfølgende at sikre sig, at de indsatser, der blev valgt, faktisk også havde den tilsigtede effekt.

Det borgerlige samfund har ikke kun brug for tanker, der kan omsættes i fakturaer, men er afhængigt af en mangfoldig og dynamisk viden om en bred vifte af emner. Det borgerlige universitets formål er – til gavn for samfundet og dets borgere – at tilvejebringe, analysere, kritisere og bevare denne viden. Det sker i forskningen, og det sker i undervisningen. Derfor må nogen for det borgerlige samfunds skyld træde op til forsvar for det borgerlige universitet.

Inklusion er en varm kartoffel. For det lyder unægteligt som en smuk tanke, at hvis bare alle børn bliver behandlet ens, så skal de nok også kunne fungere på de samme betingelser. Men sådan er realiterne ikke, og det giver kun problemer på sigt, hvis man forsøger at lade, som om det forholder sig anderledes, fordi man har forelsket sig i idealet om opnåelig lighed. Med udspring i sin store erfaring på området argumenterer Pia Hardenberg for, at vi skal genoverveje, hvordan vi hjælper skolebørnene – de stærke såvel som de svage. Gennem grundig research, saglig perspektivering og eksempler taget fra virkelige undervisningssituationer demonstrerer hun, hvorfor inklusion ikke alene ikke virker efter hensigten, men direkte modarbejder den. Det drejer sig om vores børns fremtid, og det er for vigtigt et emne til, vi blot kan stå til, mens politikerne scorer billige points på deres flotte ord og indholdsløse gestusser. ”I en tid med udgivelser, der i stort omfang servicerer beslutningstagernes dagsordner, er det forfriskende at se en kritisk bog med rod i den barske virkelighed. Bogen er baseret på personlige oplevelser fra et langt liv i marken, hvorfor den kan ses som en nuancering af mere teoretisk og/eller evidensbaserede udgivelser. Pia Hardenberg lægger ingen fingre imellem, når hun kritisk tager folkeskolen anno 2015 i betragtning. Man kan være enig eller ej med bogens konklusioner, men den skaber helt sikkert debat – hvilket også er bogens mission.” – Rasmus Alenkær, ph.d.

I eventyrene strømmer energier, der skaber forvandling og selvudvikling.

I EVENTYR-ENERGI viser Vibeke Arndal, hvordan en række kendte nordiske eventyr om mænd og mandsroller kan anvendes i dag. I en letlæst og tankevækkende gennemgang af især temaet med de tre brødre der søger lykken, ser vi hvordan og hvorfor det er den yngste, ham som ingen regner for noget, der bliver helt.

EVENTYR-ENERGI er tredje bog i en trilogiserie – der desuden består af HEKSEN I HÅRET og GULD OG SØLV OG KRAGENÆB – der beskriver den kvindelige og den mandlige personlighedsudvikling samt kærlighedsforholdet i eventyr.

Vibeke Arndal (f. 1942) er cand.phil. i dansk og har det meste af sit liv studeret C.G. Jungs psykologi. Foruden sin jungske eventyrslæsning har hun udgivet en skønlitterær kvartet om digteren Ambrosius Stub.

I nutidens skole er der forventninger om, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børns udvikling og læring. Bogen belyser de udfordringer, der opstår i samarbejdsrelationen mellem de to personalegrupper og giver eksempler på konkrete problemer og muligheder i det daglige samarbejde i skolen.