Søgeresultater: 111

Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.

Dette er en refleksions- og arbejdsbog til skoler og teams, der ønsker at udvikle en god kultur for arbejdet med data. Den er bygget op om fire overordnede spørgsmål: Hvad er data - og hvad kan man bruge data til? Hvad rummer en god datakultur? Hvordan bliver vi dygtigere til at arbejde med data? Hvad kan gøre arbejdet med data svært? Bogen afmystificerer og konkretiserer begrebet 'data', og den bidrager til en god og udbytterig brug af data i skolens professionelle læringsfællesskaber. I bogen hjælpes du til selv og sammen med dit team at sætte ord på, hvad data er hos jer, og hvordan den gode datapraksis kan se ud. Dette sker gennem en række konkrete øvelser, der understøtter refleksion og dialog omkring jeres erfaringer med og udvikling af arbejdet med data. Om forfatterne Jais Brændgaard Heilesen er uddannet cand.scient.pol. og har stor erfaring med evaluering og skoleområdet fra en række forskellige perspektiver. Jais er chefkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Kristine Zacho Pedersen er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i pædagogisk sociologi. Kristine har i mange år beskæftiget sig med udvikling på skoleområdet og har siden 2018 været ansat i A.P. Møller Fonden. Omtale Bogen giver gennem et letforståeligt sprog, konkrete anvisninger og øvelser, et godt bud på arbejdet med data. Der gives en god definition af begrebet, og der holdes fokus på, at arbejdet med data skal give mening og føre til handlinger. En god og direkte anvendelig bog, som kan give inspiration til alle de lærere, der arbejder i professionelle læringsfællesskaber.- Dansk bibliotekscenter 'Men scoopet er de 13 øvelser, der fungerer som oplæg til refleksioner, samtaler, kortlægninger og analyser af mellem fem og 90 minutters varighed. Her bliver deltagerne gennem ganske enkle spørgsmål ført ind i blandt andet afklaringer af data som begreb, af data som dokumentation og beslutninger og af formålet med at arbejde med data.' - anmeldelse i Folkeskolen

En livsnær bog om forældretab i barndommen, og hvordan mødet med døden og sorgen påvirker et barn livet igennem. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om tabet af deres far for over 30 år siden. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner beskriver den familiens oplevelser omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan deres far lever videre i deres hjerter og livshistorie. I bogen får læseren indblik i, hvordan et forældretab kan forårsage følelser som skyld, afmagt og ensomhed hos barnet. Samtidig viser bogen, at sorgen med tidens, venners og familiens hjælp kan vendes til lys og livslyst. Lysglimt henvender sig til alle, som har mistet en forælder som barn, og til mennesker, som gerne vil have indblik i børns oplevelser af død og sorg.

Faglige fyrtårne, som blev introduceret med den styrkede pædagogiske læreplan, og andre ressourcepersoner er helt centrale figurer i dagtilbud i forhold til at styrke den generelle pædagogiske kvalitet såvel som kvaliteten i de særlige indsatser. Faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner i dagtilbud må have kompetencer på mange forskelige områder for at kunne bidrage til den nødvendige kvalitetsudvikling. Der er tale om områder, som definerer ressourcepersonen som en 'særlig professionel' med egne funktioner og egne professionsfelter. Samtidig er det afgørende for faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner, at de er i stand til at omsætte intentionerne med deres eksistens og de mange indsatsområder til konkret praksis. Denne bog handler om netop faglige fyrtårne og andre ressourcepersoners konkrete arbejde på dagtilbudsområdet, og den er en håndsrækning i deres bestræbelser på at hjælpe dagtilbuddene med at indfri læreplanskrav, øget fokus på tidlig indsats og indsatser i forhold til børn med særlige behov og styrkede børne- og læringsfællesskaber mere generelt. Bogen består af tre dele. Den første tager fat på, hvorfor faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner har en så central rolle i dagtilbuddet, mens anden del behandler, hvad faglige fyrtårne og andre ressourcepersoners arbejde består af, og hvilke kompetencer de bør besidde. Tredje og sidste del indeholder en lang række praksisnære værktøjer, der understøtter, hvordan faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner kan arbejde i praksis. Bogen henvender sig til faglige fyrtårne, ressourcepædagoger, støttepædagoger, specialpædagoger, eksterne konsulenter, vejledere og 'eksperter' (fx fra PPR), institutionsledere/pædagogiske ledere og pædagogiske konsulenter/udviklingskonsulenter med opgaver i dagtilbud.

I sin nye bog sammenstykker Lone Frank brikker fra naturvidenskab, psykologi og kulturforskning til at kortlægge kærlighedens natur.

Denne bog tager fat i den berøringsangst og de tabuer, der stadig møder mennesker i sorg. Med udgangspunkt i, at sorg er et menneskeligt livsvilkår, der uundgåeligt rammer os alle, belyser og undersøger bogen WHOs sorgdiagnose. Sorgdiagnosen er designet til at gøre det muligt at diagnosticere sorg som en mental lidelse på lige fod med andre psykiatriske og mentale lidelser. Bogen belyser og diskuterer de konsekvenser en sorgdiagnose vil føre med sig og problematiserer den samfundsmæssige trang til at sygeliggøre og diagnosticere på områder, hvor alle mennesker er i risikogruppen i kraft af deres individuelle sorg. Derudover giver bogen et forsøg på at vise sørgende en vej igennem sorgen, hvor en livsvarig sorgdiagnose kan undgås.

Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.

Vinterpædagogik - om undervisning af børn med svære adfærdsforstyrrelser handler om undervisning af de såkaldt urolige børn, dvs. de børn, der har det sværest i folkeskolen, og som alt for ofte udskilles til særforanstaltninger i specialklasser og lignende - og om, hvordan det specialpædagogiske arbejde kan lykkes. Bogen beskriver ved hjælp af casas og praktiske eksempler, hvordan man som lærer eller pædagog kan komme foran barnet og derved skabe undervisningssituationer, hvor læring finder sted på trods af særdelse dårlige odds. Således henvender bogen sig til alle lærere og pædagoger, der arbejder med børn og unge i folkeskolen. Det gælder såvel almindelige klasser som specialklasser for børn med udviklingsforstyrrelser som ADHD, Aspergers syndrom samt børn med socio-emotionelle forstyrrelser m.v. I øvrigt vil den have relevans for alle faggrupper, der beskæftiger sig med børn og unge - i og med relationsproblemer. Forfatterne kender problemstillingerne fra egen praksis, og det er tydeligt, at alle eksempler og processer er selvoplevede, hvilket giver bogen et meget autentisk præg.

I denne bog beskæftiger vi os med udvalgte perspektiver på, hvad det vil sige at være en aktuel og moderne didaktik(er). Når vi taler om en aktuel og moderne didaktiker, refererer vi til en didaktik, der henviser til, orienterer sig mod og reflekterer en række aktuelle emner og problemstillinger, som undervisningen møder grundet forandringer i fx uddannelsernes formål, indhold, organisatoriske vilkår og elevgrundlag. Inden for både almen­ og fagdidaktikken har der igennem en årrække udviklet sig metareflekterende positioner, som tematiserer det didaktiske valg og peger på, at centrale didaktiske handlinger ikke bare handler om at træffe didaktiske valg, men også om at begrunde disse valg, at være bevidst om disse valg som valg og om den risiko og dermed usikkerhed, der følger af at træffe et valg. Baggrunden for dette er, at spørgsmålet om, hvad der skal vælges i undervisningen, i takt med en stigende samfundsmæssig kompleksitet og forandringer i forståelsen af såvel uddannelsessystemets funktion som opgave, er blevet stadig mere påtrængende. Bogen kan fungere som en bred grundbog på læreruddannelsernes grundfaglighed (LG) og i undervisningsfag på læreruddannelsen. Derudover henvender bogen sig til studerende på vejlederuddannelserne (PD), fungerende vejledere og lærere i folkeskolen og skoleledere samt konsulenter, hvor den forhåbentlig kan give inspiration til og skabe nye ideer for arbejdet med temaerne i folkeskolens fag. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der er nysgerrige efter at følge med i udviklingen inden for dette felt. Omtale af bogen 'Bogen har en god blanding af teoretiske betragtninger og praksiseksempler. Konkret tages der udgangspunkt i nogle skoleudviklingsprojekter om bl.a. en beskrivelse af progressionen for elevers metakognitive læringsstrategier, herunder hvordan en læringsmakker kan bidrage til, at eleverne lærer at lære - og et arbejde om danskfaget og innovation. Bogen er velskrevet, og indeholder mange skemaopsætninger og figurer der, sammenholdt med bogens mange afsnitsinddelinger, er med til at give overblik og forståelse.' - Dansk bibliotekscenter 'Nye læsere kan godt begynde her. Der er godt stof at hente. Inspiration på lager.' - Anmeldelse i Folkeskolen

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Kan man forestille sig en dansk opfindelse, som har gjort Danmark til et af verdens mest stabile og velstående lande og danskerne til verdens lykkeligste folk? Og hvis en sådan opfindelse findes, kan vi så eksportere den til resten af verden? Opfindelsen findes, og den hedder folkeoplysning. Det var Grundtvig og Kold, der tog den tyske idé om dannelse, Bildung, demokratiserede den i form af højskolen og gjorde den dermed til folkedannelse og folkeoplysning. Norge, Sverige og Finland kopierede konceptet ret hurtigt og fik samme gode resultat. Verden står over for hidtil usete udfordringer, og vi har brug for dannelse globalt. Lene Andersens nye bog gør det håndgribeligt, hvordan vi kan tale om dannelse i global sammenhæng og skabe en klogere og mere meningsfuld verden.

I denne bog præsenteres på en let tilgængelig måde de mest centrale faktorer og mekanismer for en vellykket implementering af forbedringer i dagtilbud. Bogen kommer ind på de forskellige faser i forbedringsprocesser, der kan være med til at hæmme eller sikre succes med en implementering. Forfatterne beskriver, hvad der kendetegner en høj implementeringskvalitet, og de præsenterer en teoretisk ramme, der kan benyttes til at planlægge, følge og evaluere en forbedringsproces. Et særskilt kapitel handler om ledelse af forbedringsprocesser. Bogen er skrevet af Sigrun K. Ertesvåg, der er professor i pædagogisk psykologi og forskningsleder ved Nasjonalt senter for læringsmiljø og atferdsforskning (Læringsmiljøsenteret) ved Universitetet i Stavanger og Pål Roland, der er docent med doktorgrad inden for implementering fra samme center. Begge har stor erfaring med implementering af forskellige former for forbedringsarbejde inden for dagtilbudsområdet.