Søgeresultater: 7

Lærerjobbet er et af de vigtigste, sjoveste og spændende job på jorden. Det skal kommende nye lærere have at vide, for der er hårdt brug for nye, glade og dygtige lærere til at danne og uddanne små mennesker til et godt liv. Men ikke kun kommende lærere bør læse bogen. Forældre, bedsteforældre og politikere skal læse med. Danmark har i vores fælles folkeskole noget helt unikt, som vi skal passe på, omfavne og kramme også i fremtiden. ”Henning Engholt Jørgensen giver et nært indblik i det at være lærer med de forskellige bevægelser i samfundet, som har præget de senere årtier i folkeskolen. Skolen har en særlig betydning i samfundet.” Marianne Jelved, tidligere Kulturminister, Økonomiminister og uddannet lærer Om forfatteren Henning Engholt Jørgensen f. 1958 og uddannet folkeskolelærer i 1984. Henning har undervist på flere forskellige folkeskoler i Danmark og prøvet stort set alle funktioner i skolens dagligdag. Henning sad i Næstved byråd fra 2009-2013.

Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Kan man forestille sig en dansk opfindelse, som har gjort Danmark til et af verdens mest stabile og velstående lande og danskerne til verdens lykkeligste folk? Og hvis en sådan opfindelse findes, kan vi så eksportere den til resten af verden? Opfindelsen findes, og den hedder folkeoplysning. Det var Grundtvig og Kold, der tog den tyske idé om dannelse, Bildung, demokratiserede den i form af højskolen og gjorde den dermed til folkedannelse og folkeoplysning. Norge, Sverige og Finland kopierede konceptet ret hurtigt og fik samme gode resultat. Verden står over for hidtil usete udfordringer, og vi har brug for dannelse globalt. Lene Andersens nye bog gør det håndgribeligt, hvordan vi kan tale om dannelse i global sammenhæng og skabe en klogere og mere meningsfuld verden.

Med varierende mellemrum har en usynlig følgespot de seneste ti år haft fokus på en række ganske almindelige lærere. De er ansat til at skabe meningsfulde undervisningssituationer, også selvom der kommer en ny skolereform, og når deres arbejdsvilkår bliver forringet. Denne bog samler 42 blogindlæg, som har været offentliggjort i lærernes fagblad, Folkeskolen. Samlingen blotlægger på underholdende vis en moderne lærers udfordringer, og de løsninger som i det daglige bliver fremtryllet. Bogen er tilegnet lærere og skolefolk, ja alle som er interesseret i vores fælles skole. Om forfatteren Hans Erik Hansen (f. 1956) har skrevet en halv snes bøger. Mange af dem har været julehistorier for børn, lavet i samarbejde med tegneren Julius. En del skuespil til brug i skolen er også blevet udgivet.

Asger Sørensen går på universitetet er en "skrapbog" fra ti års voldsomme omvæltninger i den danske forskningsverden efter den ny universitetslov fra 2003. I fire kapitler fortælles der om den første organiserede mod-stand mod loven og den store underskriftindsamling i 2006-08 om den dramatiske historie omkring de tre fyringsvarslede pædagogiske filosoffer i 2010, om den pinagtige sag om musikprofessorens konflikt med sine kollegaer i 2010-12 og endelig om de store uddannelsesreformer 2014-16 og det liv præget af stress og utryghed, som blev normen på universitetet efter de store omvæltninger. Den overordnede påstand er, at 2003-loven var en fejltagelse. Universitetet er rammen om forskning, videnskab og videregående uddannelse. Det skal derfor ikke ledes som en privat erhvervsvirksomhed, men som en lærd republik. Sådan var det i århundreder i Danmark, og det er stadig tilfældet i andre civiliserede lande. Bogen er således i sin helhed et argument for akademisk frihed, der uddybes med henvisning til bl.a. idealet om forskningsfrihed, universitetets ide og den republikanske styreform. Afgørende for argumentet er forfatterens personlige erfaringer og erindringer fra fire årtiers gang på universitetet. Bogens kerne er tekster om disse emner skrevet i det nævnte tiår, der er ordnet i kapitler, hvor hvert er forsynet med en nyskreven indledning. I bogens samlede indledning præsenteres det overordnede argument, mens de afsluttende bemærkninger diskuterer forskellige aspekter af videnskabelig anerkendelse og videnskabelighed. Tilsammen udgør de udvalgte tekster et dokumentarium, hvor meget forskelligartede vidnesbyrd giver bogen karakter af en dekorativ collage, der belyser mange af universitetslivets aspekter. Og dekorativt skal det være: Går på universitetet er nemlig også et festskrift i anledning af forfatterens tres års fødselsdag og hans fyrre års gang på universitetet. Til slut i bogen bringes der derfor en komplet fortegnelse over Asger Sørensens publikationer gennem disse fire årtier. Bogen er redigeret af redigeret af Mogens Chrom Jacobsen og udgives af Filosofisk Rådgivning. Går på universitetet er andet bind af Asger Sørensen bøgerne (ASB 2). Hvor første bind, I lyset af Bataille (Politisk Revy, 2012) greb tilbage til studietiden i 1980'erne og bragte historien op til lektoransættelsen i 2008, så sætter andet bind fokus på de første stormfulde år på universitetet. Det tredje bind, I filosofiens tjeneste planlægges udgivet i 2021.

Forældre med flygtningebaggrund har, som alle andre forældre, store forhåbninger til deres børns fremtid. I modsætning til andre familier skal forældre med flygtningebaggrund imidlertid hjælpe deres børn til rette i et samfund, de selv er i gang med at lære at kende, og hvor varigheden af deres ophold ofte er præget af uvished. Denne bog bringer fokus på de dilemmaer og pædagogiske balancegange, der knytter sig til det pædagogiske arbejde med nytilkomne børn og deres familier. Dilemmaer, som relaterer sig til familiernes sårbare situation eller til den politiske kontekst, som arbejdet med at modtage familierne finder sted i. Bogen tilbyder pædagogen indblik i en række empiriske fortællinger om, hvordan daginstitutionshverdagen opleves af nytilkomne børn og familier, samt værktøjer til, hvordan pædagogen kan reflektere over egen praksis. Bogen behandler temaer som: kulturelle forhold og mangfoldighed, pædagogens omsorgsrolle kontra myndighedsrolle, sprogtilegnelse og kommunikation, leg og fællesskab, forældresamarbejde samt pædagogik i et politisk påvirket felt. Samtlige bogens kapitler følges af cases og refleksionsspørgsmål. Bogen henvender sig særligt til pædagogstuderende og pædagoger i dagtilbud, der ønsker mere viden om de pædagogiske udfordringer og muligheder, der ligger i at modtage nytilkomne børn og familier. Omtale af bogen 'Det er en fin lille bog, som tager vigtige og svære problemstillinger om flygtningebørn i daginstitutionerne op. Den tager udgangspunkt i forskellige cases, som gør bogen aktuel og let læst. Bogen berører også den konflikt og det spændingsfelt som pædagogen jævnligt kommer til at stå i, da den pædagogiske faglighed og politiske dagsorden ikke altid går hånd i hånd. En nyttig bog for pædagoger, der til dagligt er i kontakt med flygtningebørnenes problemer, og også for den almindelig borger med interesse for integration.' - Ellen Bastholm, Venligboerne