Bogen er bygget op i tre dele. I første del skildres, hvordan faget dansk bliver til i tiden fra 1900 til 1958, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet bygges på dannelse og opdragelse. Desuden skildres skolelovenes bestemmelser for faget i samme periode. Den beskriver reformpædagogikkens bestræbelser på at skabe en demokratisk skole efter 1945.
Anden del skildrer tiden fra 1958 til 1976 og kaldes danskfagets åbning, I Den blå betænkning fra 1960 tages der i højere grad udgangspunkt i elevernes udvikling, og der arbejdes med poetisk leg samt forskellige former for undervisning.
Tredje del beskriver danskfaget i opbrud fra 1976 til 1995. I 70‘erne er opbruddet stort med fagkritik, lærebogskritik og kritik af fagets kvalitet, og faget politiseres i stigende grad. Erfaringspædagogikken får stor betydning, og dansklærerens socialpædagogiske arbejde bliver mere omfattende. De skiftende læseplaner Dansk 76, Dansk 84 og Dansk 95 og de tilhørende debatter gennemgås.
Det afsluttende kapitel er en oversigt over de skiftende dannelsesidealer gennem det 20. århundrede og synet på det sproglige arbejde.
