Søgeresultater: 24

Inklusionsvejlederen 2 ? elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle børn har særlige forudsætninger og behov, når det kommer til at deltage i skolens aktiviteter, og derfor er det ligeledes nødvendigt at rette fokus mod specialiserede problemfelter, hvilket denne antologi gør. Bogen behandler det, der specifikt kommer til udtryk hos enkelte elever, når de møder skolehverdagen, og kommer omkring emnerne elevperspektiver, udsatte børn, neuropædagogik, generelle læringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, angst, ADHD, høretab, motoriske udfordringer, synstab, autisme og skriftsprogsvanskeligheder.

Hvordan hjælper vi børn og unge til at få det bedre i hverdagen? Så de udvikler tillid til sig selv og andre og fungerer i det moderne klasseværelse? Bogen handler om ’den tredje vej’ til læring – en mindful, kontemplativ pædagogik. Det er en pædagogisk form for lystfuld læring i dagens og fremtidens skole. Forfatteren beskriver mindfulness som forskningsfelt og andre kontemplativt baserede metoder. Læseren får indsigt i, hvad der sker i hjernen, når vi træner mindfulness, samt hvilke psykologiske og pædagogiske effekter, træningen giver. Bogen præsenterer også en række øvelser, som kan bruges i klasselokalet til at øge både glæden ved at lære og elevens mentale sundhed. I et afsluttende kapitel præsenteres teknikker og metoder, som kan bruges af både lærere og forældre. Bogen viser, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med at mindske stress og øge den mentale sundhed ved at: Udvikle sine indre styrker og finde tryghed. Udvikle sit selv og finde egne veje. Øge ens empatiske formåen. Finde glæde i kundskab og læring. Bogen henvender sig til lærere, AKT-vejledere og psykologer, men også til andre, som arbejder professionelt med børn og unge, samt forældre.

Mere end nogensinde har medarbejdere i skoler og pædagogiske dagtilbud behov for kompetencer i forbindelse med praksisudviklingen i institutionerne. I denne publikation præsenteres resultater af forskning om kompetenceudvikling, hvor pædagogiske medarbejdere udvikler deres personlighed og horisont sideløbende med, at de udvikler deres professionelle praksis. Hensigten er således at præsentere viden om, hvordan man kan skabe synergi gennem sideløbende kompetence- og praksisudvikling.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Se eleven indefra hjælper os til at opfatte børns adfærd som kommunikation og til at forstå det, barnet fortæller gennem adfærden.

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik.

Må lærere og pædagoger blande sig i forældres skilsmisser? Hvad gør man f.eks. som lærer eller pædagog, når man kan se, at en 7-7-ordning skader barnet mere, end den gavner? Denne letlæste guide samler eksisterende viden om emnet børn og skilsmisser og viser, hvordan de professionelle i barnets hverdag kan støtte barnet og dets forældre. For nogle børn giver forældrenes skilsmisse anledning til lige så alvorlig en krise, som hvis der var tale om dødsfald i familien. Den krise bringer barnet med sig i dagtilbud og skole, og derfor er det vigtigt, at pædagoger og lærere er klædt på til at håndtere og rumme barnets sorg. At leve op til det ansvar forudsætter en tæt tilknytning til børnene, men også tillid og åbenhed i relationen til forældrene. Bogen gennemgår tilgange til det pædagogiske arbejde med familier i skilsmisse og opridser den psykologiske baggrund for børnenes reaktioner. De vigtigste regler i familieansvarsloven præsenteres, og en række eksempler peger på de mange dilemmaer, der kan opstå i samarbejdet med skilte forældre, når deres ønsker og rettigheder støder sammen med børnenes behov.

Denne bog handler om forholdet mellem psykiatriske diagnoser og læring i dagtilbud og skole. Der er forskellige opfattelser af, hvad læring er, og hvordan læring foregår, og i bogen diskuteres diagnosernes plads i nogle af disse perspektiver. Forfatteren diskuterer på baggrund af den eksisterende forskning på området, i hvor høj grad diagnoser fremmer eller hæmmer læring, og han forklarer sammenhænge af betydning for planlægning og gennemførelse af undervisning i dagtilbud og skole. Til dette præsenteres en arbejdsmodel til inspiration. Terje Overland Læreruddannet, psykolog og tidligere førsteamanuensis, arbejder nu som vejleder for skoler og kommunale støttetjenester. Serien 'Det ved vi om' består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes.

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.

I nutidens skole er der forventninger om, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børns udvikling og læring. Bogen belyser de udfordringer, der opstår i samarbejdsrelationen mellem de to personalegrupper og giver eksempler på konkrete problemer og muligheder i det daglige samarbejde i skolen.

Inklusion kræver samarbejde. Mellem lærere og pædagoger, ledere og forældre. Og ikke mindst med børnene. Det er en forudsætning for, at alle børn kan trives i skolen. For kun når de voksne er enige om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fællesskab.