Søgeresultater: 23

En lærebog og en inspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kan gøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelt i tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’: Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, og kan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på at arbejde kreativt i skolen.

Mellemledelse er en særlig organisatorisk og ledelsesmæssig dimension, som i det seneste årti synes at have fået øget opmærksomhed hos såvel ledelsesforskere som den kommunale praksis - hos politikere, forvaltninger og i dagtilbud og skoler. Mellemlederen befinder sig i en kompleks position og har ikke altid en tydelig plads i autoritets- og beslutningshierarkiet. Som betegnelsen antyder, befinder mellemlederen sig mellem positioner, som han/hun skal forholde sig til. Mellemlederen har kontakten til og administrationen af medarbejderne i den daglige praksis og er samtidig leverandør af kvalitetsmålinger og diverse driftsredegørelser opad til den øverste ledelse. Med andre ord skal mellemlederen agere i mellemrummet mellem fagligheden og driftsledelse og står i et særligt pres mellem krav oppefra og behov nedefra. Mellemledelse i skole og dagtilbud præsenterer otte kapitler, der på hver sin måde har rettet et særligt fokus på det at være mellemleder. Der gives ikke en færdig opskrift på, hvad mellemledelse er og bør være. I stedet tilbyder de enkelte kapitler en variation af forskellige positioner og perspektiver på emnet, der lægger op til at revidere og udvikle fænomenet mellemledelse. Det er håbet, at kapitlerne vil give dig som mellemleder inspiration til at reflektere over nye spørgsmål, som også kan diskuteres med din ledelsesgruppe og dine medarbejdere. Bogen retter sig mod mellemledere i folkeskole og dagtilbud samt studerende på uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse. Omtale af bogen 'Bogens force er som nævnt de mange tilgange … Jeg havde fornøjelse af bogen, og det vil andre sikkert også have.' - Anmeldelse i Plenunm 'En vigtig bog, der viser den komplekse position, som mellemlederen står i. Det er ikke en manual, men de forskellige vinkler på ledelse kan skabe forståelse og refleksioner både for den enkelte leder og hele ledelsesgruppen.' - Dansk bibliotekscenter

Nutidens børn er født i en digital tidsalder. De lærer hurtigt at trykke på taster og swipe på skærme. Men de forstår ikke automatisk, hvordan digitale teknologier er designet, eller hvad brugen af dem betyder for dem selv, vores fællesskaber og vores samfund. Derfor må de udvikle teknologiforståelse.

Begrebet 'Det 21 århundredes kompetencer' refererer til en bred palet af viden, færdigheder, tilgange og karaktertræk, der inden for uddannelsesområdet regnes som afgørende for at få succes i det moderne samfund og skabe gode liv med hele mennesker. Denne bog sætter fokus på de kompetencer, som elever - sandsynligvis - får brug for at mestre i et samfund, der forandrer og udvikler sig med stadig stigende hastighed. I bogen indkredses de gode kompetencer til fire kompetencer, som kaldes 'de fire K’er', nemlig kollaboration, kommunikation, kreativitet og kritisk tænkning. Bogen er en håndsrækning til lærere, pædagoger, studerende, ledere, vejledere, teamkoordinatorer og andre, som søger viden om og konkrete værktøjer til, hvordan man kan arbejde med det 21. århundredes kompetencer i skolen - i praksis. Omtale af bogen 'Bogen er meget praksisnær og giver en række gode konkrete eksempler på tiltag om gruppesammensætninger og roller fx om samarbejdsfærdigheder: at kunne lytte aktivt, opmuntring af andre og modtage feedback og om den kritiske tænkning hvor der lanceres en spørgematrix. Bogen er lige til at bruge i den daglige undervisning - den indeholder mange afsnitsinddelinger og er velskrevet. Det er meget befriende at bogen slår på vigtigheden af træning altså det at samarbejde, kommunikere og være kritisk, ikke er noget man bare kan.' - Dansk bibliotekscenter 'Bogen har umiddelbart størst potentiale ved understøttende undervisning og til personale, som ikke før har stiftet større bekendtskab med det 21. århundredes kompetencer og mulige arbejdsmetoder. For dem kan det være en introducerende tilgang til at arbejde praktisk med de fire K'er.' - Anmeldelse i Folkeskolen

Flerfamiliearbejdet i en dansk familieklasse er overordnet set enkelt. Udgangspunktet er, at et barn mistrives i skolen, og forældrene inviteres ind i familieklassen for at hjælpe deres barn. Her møder de andre familier med lignende udfordringer. Familierne kan dele idéer og erfaringer og kan derved støtte deres børn i at klare sig bedre i skolekonteksten. Flerfamiliearbejdet er på den anden side komplekst. Hvordan kan vi sikre, at barnet føler sig set, hørt og forstået? Hvordan kan vi synliggøre de krav og kontekster, barnet møder i skolen? Hvordan kan vi hjælpe forældrene til at støtte barnet i at fungere og trives i skolen? Hvordan kan børnene lære at tage ansvar for deres skolegang? Hvordan kan skolen møde forældrene respektfuldt? Med udgangspunkt i metoder, der er udviklet af Neil Dawson og Brenda McHugh på Marlborough Family Service and Education Centre i London, og i deres egne mangeårige erfaringer giver bogens forfattere et bud på, hvordan flerfamiliearbejdet kan implementeres og udvikles i en dansk folkeskolesammenhæng. Bogen henvender sig til familieklasselærere, lærere, undervisere og studerende ved læreruddannelsen, skoleledere og andre med interesse for og berøring med familieklasser i skolesammenhæng.

Det er ved hjælp af fortællinger, at vi erkender. Gennem fortællinger får vi en måde at forstå og fortælle vores egen historie på og måder til at afkode omverdenen. Temanummeret belyser, hvorfor og hvordan fortællinger i dag kan være med til at danne det enkelte menneske. Hvilke former antager fortællinger i dag i børn og unges liv?

Dette er en refleksions- og arbejdsbog til skoler og teams, der ønsker at udvikle en god kultur for arbejdet med data. Den er bygget op om fire overordnede spørgsmål: Hvad er data - og hvad kan man bruge data til? Hvad rummer en god datakultur? Hvordan bliver vi dygtigere til at arbejde med data? Hvad kan gøre arbejdet med data svært? Bogen afmystificerer og konkretiserer begrebet 'data', og den bidrager til en god og udbytterig brug af data i skolens professionelle læringsfællesskaber. I bogen hjælpes du til selv og sammen med dit team at sætte ord på, hvad data er hos jer, og hvordan den gode datapraksis kan se ud. Dette sker gennem en række konkrete øvelser, der understøtter refleksion og dialog omkring jeres erfaringer med og udvikling af arbejdet med data. Om forfatterne Jais Brændgaard Heilesen er uddannet cand.scient.pol. og har stor erfaring med evaluering og skoleområdet fra en række forskellige perspektiver. Jais er chefkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Kristine Zacho Pedersen er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i pædagogisk sociologi. Kristine har i mange år beskæftiget sig med udvikling på skoleområdet og har siden 2018 været ansat i A.P. Møller Fonden. Omtale Bogen giver gennem et letforståeligt sprog, konkrete anvisninger og øvelser, et godt bud på arbejdet med data. Der gives en god definition af begrebet, og der holdes fokus på, at arbejdet med data skal give mening og føre til handlinger. En god og direkte anvendelig bog, som kan give inspiration til alle de lærere, der arbejder i professionelle læringsfællesskaber.- Dansk bibliotekscenter 'Men scoopet er de 13 øvelser, der fungerer som oplæg til refleksioner, samtaler, kortlægninger og analyser af mellem fem og 90 minutters varighed. Her bliver deltagerne gennem ganske enkle spørgsmål ført ind i blandt andet afklaringer af data som begreb, af data som dokumentation og beslutninger og af formålet med at arbejde med data.' - anmeldelse i Folkeskolen

Lærerjobbet er et af de vigtigste, sjoveste og spændende job på jorden. Det skal kommende nye lærere have at vide, for der er hårdt brug for nye, glade og dygtige lærere til at danne og uddanne små mennesker til et godt liv. Men ikke kun kommende lærere bør læse bogen. Forældre, bedsteforældre og politikere skal læse med. Danmark har i vores fælles folkeskole noget helt unikt, som vi skal passe på, omfavne og kramme også i fremtiden. ”Henning Engholt Jørgensen giver et nært indblik i det at være lærer med de forskellige bevægelser i samfundet, som har præget de senere årtier i folkeskolen. Skolen har en særlig betydning i samfundet.” Marianne Jelved, tidligere Kulturminister, Økonomiminister og uddannet lærer Om forfatteren Henning Engholt Jørgensen f. 1958 og uddannet folkeskolelærer i 1984. Henning har undervist på flere forskellige folkeskoler i Danmark og prøvet stort set alle funktioner i skolens dagligdag. Henning sad i Næstved byråd fra 2009-2013.

Det er efterhånden forskningsmæssigt veldokumenteret, at alle elever har brug for lærere, som er anerkendende, motiverende og skaber en positiv relation til dem. Dette gælder i særlig grad elever, som er i læringsvanskeligheder. I denne bog defineres alt, hvad en elev siger eller gør i en læringssituation som læringsadfærd. Mange elever har en læringsadfærd, som ikke fremmer læring, og i denne elevgruppe findes der også elever, som er i læringsvanskeligheder. I bogen drøftes forskellige perspektiver på læringsadfærd samt de pædagogiske konsekvenser af, hvordan lærere opfatter elevernes læringsadfærd. Desuden redegør bogen for, hvad der kræves af en lærer, som ønsker at opnå en positiv relation til eleverne og bidrage til, at eleverne udnytter deres læringspotentialer.

Inden for de senere år er skolen blevet gradvis mere digitaliseret. Digitaliseringen inviterer til nye læreprocesser, men udfordrer også didaktik og dannelsessyn. Et nyt fag er under udvikling: Teknologiforståelse. Temanummeret giver bud på, hvor skolen står i forhold til den digitale udvikling og belyser, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i det nye fag.

Tablets og smartphones er siden deres fremkomst spået store muligheder i forhold til at bidrage positivt til børn og unges læring. Også i skolerne, som i mange tilfælde har investeret i digitalt udstyr med henblik på at skabe innovation og bedre undervisning. Men hvordan ser det i grunden ud i praksis, når tablets er en del af undervisningen? Denne bog fremlægger hovedkonklusionerne af to danske forskningsprojekter om elevers, læreres og lederes arbejde med brug af tablets i skolen med baggrund i den såkaldte 1:1-model for digitalisering, hvor hver elev i en række skoler i Danmark har fået udleveret en personlig tablet. Bogen giver eksempler på, hvad dette betyder for undervisning og læring - hvad gør det for eksempel ved praksis, når lærere og elever har personlige teknologier ved hånden, og hvordan gøres fag, når tablets bliver en del af skolens tilgængelige læringsressourcer? Bogen giver via praksisfortællinger og inddragelse af forskningslitteratur eksempler på forskellige erfaringer med at bruge tablets og andre enheder i en lang række fag og tværfagligt projektarbejde i skolen. Bogens målgruppe er undervisere og ledere i folkeskolen samt studerende på professionshøjskoler og universiteter med interesse for, hvordan mobile enheder kan indgå i undervisningen i folkeskolen.

Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen. Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen. Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos? Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen. Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.