Søgeresultater: 23

Debatbog om undervisningen i den danske folkeskole, indeholdende en redegørelse for den danske folkeskoles opståen og udvikling set i forhold til de udgravninger, der fandt sted i starten af 1970’erne i Emdrup Mose og Vor Frue Mose.

Kaj Himmelstrup er født i 1927 i Skive, men opvokset på Nørrebro og Amager. Fik sin studentereksamen i 1945 og siden lærereksamen i 1949. Fik sin litterære debut som dramatiker i 1961 på Århus Teater. Er især kendt for sine skuespil, men har også skrevet blandt andet en redegørelse for den danske folkeskoles opståen.

Kan man forestille sig en dansk opfindelse, som har gjort Danmark til et af verdens mest stabile og velstående lande og danskerne til verdens lykkeligste folk? Og hvis en sådan opfindelse findes, kan vi så eksportere den til resten af verden? Opfindelsen findes, og den hedder folkeoplysning. Det var Grundtvig og Kold, der tog den tyske idé om dannelse, Bildung, demokratiserede den i form af højskolen og gjorde den dermed til folkedannelse og folkeoplysning. Norge, Sverige og Finland kopierede konceptet ret hurtigt og fik samme gode resultat. Verden står over for hidtil usete udfordringer, og vi har brug for dannelse globalt. Lene Andersens nye bog gør det håndgribeligt, hvordan vi kan tale om dannelse i global sammenhæng og skabe en klogere og mere meningsfuld verden.

Universitetet - det er jo kendetegnet af selvstyre, forskningsfrihed og ikke mindst enhed af forskning og undervisning. Eller hvad? De seneste år er en stor del af universiteternes ideologiske arvesølv blevet solgt til lavpris. Eller er universiteterne nu kommet tilbage i samfundets favn, til gavn for både erhvervsliv og demokrati? Debatten har været rødglødende, men har manglet retning og historisk forankring. Det råder denne antologi bod på. Den præsenterer oversættelser af de vigtigste nøgletekster i det moderne universitets idehistorie - og er forsynet med en fyldig introduktion, der giver et samlet overblik over 200 års tanker bag universitetet. Læseren får dermed mulighed for at danne sig en mere kvalificeret mening om den rivende universitetspolitiske udvikling i disse år. Historien begynder omkring år 1800 med Immanuel Kants og Wilhelm von Humboldts undfangelse af universitetets idé - og fortælles videre med Michael Gibbons' og senest Katrin Käufers og Claus Otto Scharmers forlag til, hvad der kunne blive de bærende tanker for universitetet i det 21. århundredes videnssamfund. Det viser sig, at de grundlæggende ideer om, hvad et universitet egentlig er og bør være, har været særdeles standhaftige.

Den legendariske kostskole, Herlufsholm, på Sydsjælland lægger stof til mange myter om hård opdragelse, svigtede rigmandsbørn, bedagede traditioner og benhård elite. I denne bog fortæller skolens rektor gennem 23 år, Klaus Eusebius Jakobsen, sin historie om den kendte skole. Han tager os med indenfor på og diskuterer, om denne skoleform har en berettigelse i dag.

Småbørnspædagogik 1960-2020 er de samlede 'pædagogiske erindringer' af Stig Broström – en af dansk pædagogiks grand old men. Han præsenterer pædagogikkens forandringer og udfordringer gennem de sidste seks årtier.

Denne bog handler om historiens betydning. Den handler om opdagelsen af en glemt tekst fra middelalderen, hvor krop og kærlighed udtrykkes med religiøse billeder, og hvor vante forestillinger vendes op og ned.

Bogen undersøger, hvordan den europæiske kulturs histories gemte og glemte tanker forstyrrer os, indtil de kommer op til overfladen. Den gør opmærksom på noget, vi måske har glemt – nemlig, at kristendommens opfattelse af kærlighed også rummer kroppen og det levede liv.

Den schweiziske psykiater C.G. Jung (1875-1961) opdagede den hidtil ukendte tekst og brugte lang tid på at udforske den. Han var overbevist om, at fortidens viden rummer vigtige elementer for en dybere forståelse af os selv og vores aktuelle situation – indre som ydre. Vi kommer kun videre ved at indhente det glemte.

Dette er en bog om Jungs fascinerende opdagelse, og hvad han mente at finde i den. Samtidig er bogen en grundig præsentation af Jungs forfatterskab, der ikke tidligere er set på dansk.

Bogen er baseret på de originale kilder og rummer desuden en række uddrag og citater fra Jung, der aldrig tidligere har været oversat.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) gik aldrig i skole, selvom der på den tid hvor han levede, ligefrem var skolepligt for alle børn mellem syv og fjorten år. Grundtvig blev, fordi han i lighed med mange andre bedre folks børn dengang fik hjemmeundervisning, fritaget for at gå i den offentlige almueskole – og havde således ingen vej til skole. Når bogen alligevel hedder Grundtvigs skolevej, er det fordi han efter sin død faktisk fik en vej både til friskolen og til folkeskolen. Hans tanker om undervisning og oplysning fik stor indflydelse på den måde, den danske folkeskole udviklede sig fra omkring år 1900 og frem. Dette skete i forening med den såkaldte reformpædagogik, der kom til Danmark i 1920’erne, og som på flere områder havde fælles træk med grundtvigsk skoletænkning – tilsammen gjorde de den danske folkeskole enestående i international skolesammenhæng. Især blev tiden fra 1930 til 1960 en ’grundtvigsk guldalder’, hvor to folkeskolelove, to skoletilsynslove og to love om læreruddannelse blev gennemført under stærk påvirkning fra Grundtvigs tanker. Bogen behandler disse seks loves vedtagelse og undersøger den skolepolitiske diskurs i såvel folketingets forhandlinger og de centraladministrative love, bekendtgørelser, udvalgsrapporter mv. som blandt de professionelle skolefolk og skoleforskere gennem en analyse af deres udsagn i tidsskrifter, aviser og bøger. Som baggrund for undersøgelserne og analyserne foretager bogen en udredning af begrebet virkningshistorie – og etablerer og gennemfører en metode til undersøgelse af konkret virkningshistorie. I dette tilfælde med særligt henblik på Grundtvigs forhold til folkeskolen. Resultatet er bl.a., at det i virkeligheden ikke er Grundtvig som person, men en fortolket forståelse af personen og hans tanker – eller påståede (!) tanker – som fik en virkningshistorie i folkeskolen. Hvem denne ’Grundtvig’ er, og hvordan vedkommendes virkning udfolder sig, gør bogen grundigt rede for.

Egon Clausen fortæller levende og medrivende om det pædagogiske tidsskrift og foreningen Unge Pædagoger, som han  selv var en del af i slutningen af 1960´erne. Unge Pædagoger fyldte i 2014 75 år og har altid haft skolen og læreren i centrum. De lærerstuderende, der grundlagde tidsskriftet, ønskede en modernisering af læreruddannelsen og var inspireret af de tanker om en reform af samfund og skole, der udgik fra psykoanalysen og kulturradikale kredse.
Clausen begynder sin fortælling i 1940´erne, hvor Unge Pædagoger var et nyt tidsskrift, og med udgangspunkt i hvert årti bevæger han sig kronologisk frem i historien og får belyst den meget skiftende måde, læring og læreren er blevet opfattet og udført på bl.a. afhængig af skiftende regeringer. Bogen afsluttes med en kommentar til den nuværende skolereform.

København har siden senmiddelalderen været en universitetsby, og studenter ved Universitetet har igennem århundrederne været en vigtig del af byens liv. Studenterne har især sat deres fysiske præg på Indre By. Her finder man Regensen, som har ligget ved Rundetårn i 400 år, og tre andre gamle traditionsrige studenterkollegier. Bogen beretter om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden. Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i „åndernes rige“ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men bogen rummer mange andre historier om studenterlivet helt frem til i dag. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en central del af byens sjæl.

Historien om Nordens ældste kollegium - Valkendorfs kollegium. Fortalt af tidligere alumne, H. Jørgen Helms.

Bogen udgør første del af historien om Nordens ældste kollegium, Valkendorfs Kollegium. Bogen opregner historien fra Christian den IVs Rentemester Christopher Valkendorfs grundlæggelse af kollegiet i Hvidekloster i det nuværende Sankt Peders Stræde frem til 1865.

Vi følger det daglige liv, de politiske fejder omkring kollegiet, den store brand og genrejsningen af kollegiet på dets nuværende placering, gemt væk i haven bag plankeværket i Pisserenden.

I denne bog introducerer to erfarne didaktikere til faget historie i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Forfatterne giver deres bud på moderne dansk historiedidaktik. I bogen nedbryder de to forfattere grænserne mellem historieundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne for at skabe en større sammenhæng i elevernes oplevelse af historie og deres udbytte af faget. Forfatterne giver et historisk indblik i fagets udvikling samt dets aktuelle udfordringer og muligheder. Hertil kommer kapitler med konkrete øvelser til henholdsvis 3.-7. klasse og 8. klasse-3. g. Bogen indgår i serien Didaktik, der er målrettet grundskolen og ungdomsuddannelserne. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med øvelser og baseret på den nyeste forskning inden for området.

Denne bog henvender sig først og fremmest til lærerstuderende, undervisere og forskere inden for uddannelsessektoren, men også til uddannelsesplanlæggere, skolepolitikere og andre, der interesserer sig for, hvordan historieundervisningen i folkeskolen har udviklet sig gennem tiden, set i lyset af samfundsudviklingen og den deraf følgende udvikling i den danske folkeskole.