Søgeresultater: 23

En grundbog om historieundervisning. Hvilke kompetencer historielæreren skal besidde – pædagogisk, didaktisk, metodisk og organisatorisk – for at besidde faglig identitet.

Sebastian Cordes’ Om kedsomhed består af tre essays om hvad kedsomheden kan byde på af godt – og ondt. I kunsten, krigen og nutiden.

Hvordan trøster vi os selv og andre i en tid uden eller med begrænset tro? I en række levende portrætter af forfattere og kunstnere, der savner trøst – fra Paulus over Dante til Albert Camus – viser den internationalt anerkendte politiker, historiker og forfatter Michael Ignatieff os, hvordan disse i sorgens mørkeste stunder tager skæbnen på sig. Deres tanker kan inspirere til at genfinde håb og livsmod.

Med kilder helt tæt på Mogens Amdi Pedersen og aktiviteterne i Tvind fortæller Pia Elers den fascinerende historie om en flok unge, der med en karismatisk leder i spidsen ville forandre verden, men som i dag fremstår som en lukket kapitalistisk koncern. Hun var selv medlem af Lærergruppen i 1970’erne og har derfor på egen hånd oplevet det fantastiske fællesskab, der blev skabt omkring opbygningen af Skolesamvirket, men har også været vidne til, hvordan gruppepres kunne drive folk ud på selvmordets rand. Hun fortæller om Amdi Pedersen og hans livsværk – på godt og ondt. Både om de mange pædagogiske og humanitære projekter, der i dag er bredt ud til en lang række lande verden over. Men også om hvordan Amdi Pedersen trods sine åbenlyse kvaliteter blev stadig mere enerådig og svigtede de kammerater, der ofrede de vigtigste år af deres liv for at realisere hans visioner.  

I Skolens formål blotlægges det tætte samspil mellem folkeskolens formålsparagraf og skolepolitikken, historisk og i dag. Thomas Aastrup Rømer viser, at der har udviklet sig en splittelse mellem den pædagogiske tradition, som formålsparagraffen udspringer af, og den skolepolitiske anvendelse af selvsamme paragraf. Denne splittelse skal vi være på vagt over for, hvis vi vil bevare den danske folkeskole som en pædagogisk institution.

Fra Sokrates til Niclas Luhmann og Paul Ricoeur – bogen kaster med de pædagogiske grundfortællinger lys over vor tids pædagogiske problemstillinger. Den henvender sig til alle, der er optaget af aktuelle opdragelsesspørgsmål, og er velegnet til undervisningen i pædagogik.

Historien om Nordens ældste kollegium - Valkendorfs kollegium. Fortalt af tidligere alumne, H. Jørgen Helms.

Bogen udgør første del af historien om Nordens ældste kollegium, Valkendorfs Kollegium. Bogen opregner historien fra Christian den IVs Rentemester Christopher Valkendorfs grundlæggelse af kollegiet i Hvidekloster i det nuværende Sankt Peders Stræde frem til 1865.

Vi følger det daglige liv, de politiske fejder omkring kollegiet, den store brand og genrejsningen af kollegiet på dets nuværende placering, gemt væk i haven bag plankeværket i Pisserenden.

I denne bog introducerer to erfarne didaktikere til faget historie i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Forfatterne giver deres bud på moderne dansk historiedidaktik. I bogen nedbryder de to forfattere grænserne mellem historieundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne for at skabe en større sammenhæng i elevernes oplevelse af historie og deres udbytte af faget. Forfatterne giver et historisk indblik i fagets udvikling samt dets aktuelle udfordringer og muligheder. Hertil kommer kapitler med konkrete øvelser til henholdsvis 3.-7. klasse og 8. klasse-3. g. Bogen indgår i serien Didaktik, der er målrettet grundskolen og ungdomsuddannelserne. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med øvelser og baseret på den nyeste forskning inden for området.

For omkring 100 år siden satte tre danske pædagoger sig for at undervise og opdrage deres elever til at blive frie og naturlige børn – til barnets og samfundets bedste. Deres ideer stod i skærende kontrast til praksis i tidens strengt disciplinerende folkeskole. De tre var skolebestyrer Thora Constantin-Hansen, lærer Olaf de Hemmer Egeberg og skoleinspektør Asger Rosenstand Schacht, og de var alle inspireret af en international strømning, som de mødte på rejser, kongresser, ved foredrag, i foreninger og tidsskrifter. De tre reformpædagoger, som vi ville kalde dem i dag, udviklede tre vidt forskellige visioner, som fik betydning for form og indhold i den danske folkeskole.

Denne bog henvender sig først og fremmest til lærerstuderende, undervisere og forskere inden for uddannelsessektoren, men også til uddannelsesplanlæggere, skolepolitikere og andre, der interesserer sig for, hvordan historieundervisningen i folkeskolen har udviklet sig gennem tiden, set i lyset af samfundsudviklingen og den deraf følgende udvikling i den danske folkeskole.

Bogen er bygget op i tre dele. I første del skildres, hvordan faget dansk bliver til i tiden fra 1900 til 1958, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet bygges på dannelse og opdragelse. Desuden skildres skolelovenes bestemmelser for faget i samme periode. Den beskriver reformpædagogikkens bestræbelser på at skabe en demokratisk skole efter 1945.
Anden del skildrer tiden fra 1958 til 1976 og kaldes danskfagets åbning, I Den blå betænkning fra 1960 tages der i højere grad udgangspunkt i elevernes udvikling, og der arbejdes med poetisk leg samt forskellige former for undervisning.
Tredje del beskriver danskfaget i opbrud fra 1976 til 1995. I 70‘erne er opbruddet stort med fagkritik, lærebogskritik og kritik af fagets kvalitet, og faget politiseres i stigende grad. Erfaringspædagogikken får stor betydning, og dansklærerens socialpædagogiske arbejde bliver mere omfattende. De skiftende læseplaner Dansk 76, Dansk 84 og Dansk 95 og de tilhørende debatter gennemgås.
Det afsluttende kapitel er en oversigt over de skiftende dannelsesidealer gennem det 20. århundrede og synet på det sproglige arbejde.

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen. ”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.” Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære. ”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind. Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den. Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern. Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen