Søgeresultater: 5

Relationen mellem elev og lærer kan betragtes som en af de mest undervurderede variabler inden for undervisning og læring. Elever, som oplever, at de har lærere, der anerkender, værdsætter og kan lide dem, har et klart bedre fagligt og socialt læringsudbytte i skolen, end de elever, som ikke har et godt relationelt forhold til deres lærere. Elever, som har en positiv relation til læreren, bliver motiveret til at yde en god arbejdsindsats, ligesom de vil have bedre forudsætninger for at udvikle en god selvopfattelse i skolen. Denne publikation viser dels, hvor betydningsfulde disse relationer er, og dels gives der gode anvisninger på, hvordan læreren kan videreudvikle sine relationer til eleverne.

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Forfatteren tilbageviser i denne publikation - med klar og tydelig reference til forskningslitteraturen - at lærere og andre voksne kan rose børn for meget, men han understreger, hvor vigtigt det er, at ros gives på en god, målrettet og virkningsfuld måde. I publikationen beskrives også, hvordan regler er nødvendige for et godt læringsmiljø.

Dette hæfte er bygget op omkring seks nøglespørgsmål vedrørende læseproblemer: 1. Hvor udbredte er læseproblemer? 2. Hvordan kan man iagttage og indhente information om læseproblemer? 3. Hvilke tiltag er egnet til at afhjælpe læseproblemer? 4. Hvordan kan man organisere undervisningen? 5. Hvordan kan man indrette skolens læringsmiljø? 6. Hvordan kan man evaluere undervisningen og elevernes læringsudbytte? Med de seks spørgsmål fungerer hæftet som inspirationsmateriale i forbindelse med analyse af pædagogisk praksis og skolens læringsmiljø. Fokus er dermed på læseproblemer i et socialt eller systemisk perspektiv - og ikke på læseproblemer som et individuelt problem.

Specialundervisningselever har typisk været betragtet fra et meget individcentreret perspektiv, som en gruppe elever, der var noget galt med, og som derfor skulle have et anderledes tilbud – helst uden for den almindelige klasse. Der er imidlertid sket et frugtbart skift i retning af, at eleverne skal betragtes i en relationel kontekst. Det har vist sig, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stor betydning for elevernes udbytte af skolen. Denne publikation ser på, hvad læringsmiljøet betyder for den specialpædagogiske indsats.