Søgeresultater: 11

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Op igennem 1970’erne og 1980’erne voksede interessen for flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Samtidig skete der en polarisering mellem dem, der forholdt sig kritisk til "de fremmede", og dem, der kaldte sig flygtningevenner.

Jacques Blums bog fra 1986 belyser en række aspekter af indvandringen og synet på den i 1980’ernes Danmark. Hensigten er at klarlægge, hvorfor nogle mennesker ser indvandringen som et problem, og hvad man kan gøre for at ændre dette syn. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

"Tigeren i sit leje" fra 1999 er en biografi om erhvervsmanden og ingeniøren Henning Holck-Larsen (1907-2003), der i 1930’erne drog til Indien sammen med vennen Søren Toubro og skabte firmaet Larsen & Toubro. Virksomheden udviklede sig fra at være en lille importvirksomhed til en kæmpe koncern med mange tusinde ansatte, som producerede vidt forskellige produkter. Det er ikke blot en fortælling om en dansk iværksætter, men også historien om et land under store forandringer, der gik fra at være en engelsk koloni til at blive en selvstændig nation og selvforsynende stormagt. Bogen er blevet til på baggrund af en række længere interviews med Holck-Larsen i 1996. Jørgen Harboe (f. 1943) er dansk journalist og forfatter. Han blev udlært som journalist ved Kristeligt Dagblad, hvor han især beskæftigede sig med mellemøstlige forhold. Efter sin elevtid fik han arbejde ved ulandsforeningen Svalerne og Sydasien, som bragte ham til Bangladesh i 1976. Siden har Harboe boet og befundet sig ved verdens brændpunkter i folkeoplysningens tjeneste, hvor han har formidlet emner som global fattigdom, krig og kriser. Han var blandt andet udsendt som menneskeretsovervåger i Rwanda efter folkedrabet i 1994 og våbenhvileobservator i Sri Lanka.

"Afstemning. Der er stille i lokalet. Stemmeoptællingen tager en halv time. Så kommer resultatet: "Allan Kristensen … 37 stemmer". Jeg er nu valgt til Dansk Folkepartis bestyrelse i Vestsjællands Amt."
I to år lagde journalisten Allan Nagel sin hverdag og sit sædvanlige selv på hylden. Han ville undersøge, hvad der gemmer sig bag det billede af danskerne, som medierne maler. Danskere som politikere og meningsdannere via medierne taler om og til, men som sjældent selv kommer til orde.
Forklædt som vikar på et plejehjem, som slagteriarbejder, som frivillig i hjemmeværnet og ikke mindst som medlem af Dansk Folkeparti undersøgte Allan Nagel danskernes liv og holdninger. Imens skrev han dagbog. Dette er hans dagbog fra 2001-2003, mens han var forklædt som dansker.
Følg Allan Nagels fascinerende vej ind i nye miljøer. Følg hverdagen hos en undersøgende journalist, der sætter spørgsmålstegn ved mediernes fremstilling af et Danmark i forandring.

Allan Nagel er født i 1965. Han er udlært skibsmontør, men har arbejdet som journalist siden 1992, blandt andet for Danmarks Radio.

"Allan Nagels glimrende bog er ikke en videnskabelig undersøgelse; det er ikke en statistisk funderet eller etnografisk afvisning af fremmedfjendtligheden i den brede danske befolkning. Men den er spektakulær som indblik i det, der skulle være folkedybet." -Rune Lykkeberg, Information

KENDER DU TYPEN er en underholdende og indsigtsfuld bog om danskerne. I ni kapitler gives levende portrætter af de ni segmenter, som befolkningen kan inddeles i. Læs med og bliv forbløffet over sammenhængen mellem værdier og livsstil og glæd dig til at genkende og forstå mennesker i din omgangskreds.

De fleste af os synes, det er sjovt at iagttage vores medmennesker - hvad enten det handler om at spejle sig selv, undre sig over forskellighederne eller begge dele. Og der er nok af forestillinger om, hvordan fx bopæl, uddannelse, værdier, politisk overbevisning og alder hænger sammen med menneskers livsstil, herunder valg af bolig og bil, madvaner og forbrug i øvrigt.

I bogen får vi mulighed for at kigge indenfor hos grupperne og hilse på de arketyper, de består af. Alle lader de sig placere på de to akser "individ - fællesskab" og "moderne - traditionel". Via en test, udviklet af Gallup, kan man desuden fastslå, hvor man selv - og ens nabo eller moster - skal placeres i modellen.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/ Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Hvad har en tørklædebærende, religiøs muslim og en dansk nyfeminist til fælles?
Igennem snart seks år har Mette Bom boet dør om dør med pakistansk-dansk-amerikanske Shabana Motlani i hjertet af København.
Ikke en typisk adresse for en muslim, men Shabana er også noget så sjældent som en kvindelig muslim, der har gjort karriere, for normalt går sådan nogle undertrykte rundt derhjemme, ikke sandt? Hun arbejder som IBM-programmør og forsørger familien, mens manden har taget forældreorloven.
Naboskabet mellem de to vidt forskellige kvinder er blevet til et venskab med gensidig forundring over hinandens kultur og vaner.
Igennem et halvt år har de to duelleret på webloggen Pakidanerdialogerne.dk. Resultatet er denne bog, spækket med øjenåbnende diskussioner, oplevelser og anekdoter - en diskussion af kvindeliv på pakidansk!: om deres første fælles halal-julefrokost, hvor Mette troede, at ålen også skulle halal-slagtes. Eller dengang det gik op for Shabana, at der var grisefedt i softice, efter at hun havde haft sin søster på besøg, og de ikke havde spist andet.

Mette Bom (f. 1970) er cand.mag, forfatter til bl.a. Udslag - hverdagsfeminisme i det 21. århundrede, webredaktør for Socialdemokratiet. Nabo med Shabana Motlani i den ellers tørklædefri Klerkegade i det indre København.

Enkeltbillet til Sydfrankrig er en uundværlig hjælp til alle, der drømmer om at slå sig ned i Sydfrankrig – men også til dem, der allerede har taget dette store skridt.

Bogen fortæller levende og nuanceret om, hvordan livet i det sydfranske kan forme sig. Om naturen og lyset, om kulturliv og fritidsmuligheder, om det danske fællesskab og Club Danois.

Bogen rummer også mere praktiske ting som leveomkostninger, franske håndværkere, sundhedsvæsenet m.m. Forfatteren gennemgår i samarbejde med førende eksperter aspekter af det franske samfund, man som bosiddende er nødt til at kende.

Få svar på centrale spørgsmål om blandt andet:
- faldgruber ved handel med fast ejendom
- den nye franske arvelov og dens konsekvenser
- forholdet mellem dansk og fransk boafgift
- hvordan fransk indkomstskat og formueskat beregnes
- forskelle mellem danske og franske forsikringsbetingelser
- boligpriserne i de forskellige distrikter, samt hvem der typisk foretrækker hvilke områder.

Bogen er ikke blot et opslagsværk for udlandsdanskere. Den er også en nyttig vejleder for de mange danskere, der flirter med tanken om at flytte ud.

Mindst 130 danskere er ifølge Politiets Efterretningstjeneste draget i hellig krig i Syrien. Hvem er de, og hvorfor gør de det? Hvad er det, der driver unge mennesker, født og opvokset i velfærdsstatens trygge vugge, ud på ekstremismens overdrev og ind i borgerkrigen, hvor mange mister livet i kamp eller ofrer det som selvmordsbombere?

I kraft af et enestående kildemateriale og -netværk kortlægger Jakob Sheikh de radikaliserede miljøer og fordyber sig i de danske syrienskrigeres historie; de er ikke nødvendigvis ressourcesvage, opvokset på samfundets bund, men taler flydende dansk, navigerer hjemmevant i det danske samfund og er rundet af det danske uddannelsessystem. Med andre ord: De er børn af Danmark.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/ Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).