Søgeresultater: 10

"For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske."

Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.

"Må jeg være fri" bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Homoseksuelle mænd er lige så forskellige fra hinanden som alle andre mennesker, men gennem tiden har der floreret et væld af fordomme om dem. I interviewbogen "Mellem mænd" fra 1989 har sociolog Henning Bech samlet 20 livshistorier om homoseksuelle mænd i alderen 14 til 81 år. I bogen berettes både om livet som homoseksuel, da det endnu var strafbart, da det blev opfattet som en psykisk sygdom, og i tiden hvor holdningen lige så stille begyndte at ændre sig. Bogen er med til at aflive fordomme om homoseksuelle mænd og i stedet male et nuanceret billede af, hvor forskellige folk er, uanset hvilken betegnelse man nu engang har givet dem. Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet. Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

"Jeg kunne mærke, at der var nogle følelser i mig, som havde været lagret, som pludselig begyndte at komme frem. Som man siger: ens fortid indhenter altid én. Det gik op for mig, at jeg ikke bare kunne fortsætte med at lukke af for en så væsentlig del af mit liv. Det handler også om, hvordan man er overfor andre, i mit tilfælde Steen, som jeg bor sammen med. Han er min mand, min bedste ven og ham som betyder mest for mig. Jeg havde det utroligt dårligt med at lyve om min seksualitet og ikke turde stå ved den person, jeg elskede allermest." - Stig Elling

En lang række kendte og ukendte danskere deler ud af deres erfaringer med at være LGBTQ+-person i Danmark. De fortæller både om, hvordan det var at springe ud, andres fordomme eller accept, og hvad deres seksualitet har betydet for deres liv og syn på sig selv. Bogen indeholder interviews med både transkønnede, biseksuelle, lesbiske, bøsser og et voksent regnbuebarn.

"Det er kærligt ment" udkom første gang i 2013.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Det var fuldstændigt ligesom at se mig selv, som jeg havde haft det, da jeg var 16 år og ulykkeligt forelsket: Det med bare at være så fascineret og optaget af en person og ikke kunne koncentrere sig om noget som helst. At vide, at det aldrig bliver til noget, fordi hun ikke er til ens eget køn.”

”Hver gang jeg har været åben over for nogen, har jeg oplevet, at vi har fået et meget bedre forhold bagefter.”

Ni piger og kvinder fortæller om deres erfaringer med det at være tiltrukket af sit eget køn. Hvornår ved man, om man er til piger eller drenge? Hvordan kan man bryde med venners og families forventninger til en? Kan man og vil man have børn, hvis man har en pigekæreste? Disse spørgsmål og meget mere taler pigerne og kvinderne om i interviewbogen ”Pigekærester”.

Iben Danielsen er en dansk freelancejournalist, der har skrevet om både kultur, helse, samfund og rejser. Sammen med den danske forfatter Birgitte Kaltoft Lolck har hun skrevet bogen ”Vold og afmagt – om vold blandt unge” og ”Pigekærester”.

Sven Omann, også kendt under frontkæmpernavnet Wanda Liszt, fortæller her i anekdoteform erindringer fra et langt og begivenhedsrigt liv som aktivist i Bøssernes Befrielses Front siden frontens stiftelse i 1971

Anekdoterne er medrivende og levende og er taget fra et langt og aktivistiske liv.

Sven Omann er i det homoseksuelle miljø kendt under sit frontkæmpernavn, Wanda Liszt, og kæmper i Bøssernes Befrielses Front.

Sven Omann (f. 1950), bedre kendt under pseudonymet Wanda Liszt, var del af Bøssernes BefrielsesFront, som opstod i 1970'erne. Da BBF begyndte at skifte fokus fra udadgående aktiviter (som 70'ernes mænd i kjoleskrud og fuldskæg på Strøget) til forestillinger i teatret Bøssehuset på Christiania, trådte Wanda i fuld karakter med mindeværdige roller som dr. Hölle Garbitz, den stolte opfinder af AIDS, og mange andre. Han har også haft et tæt samarbejde med Helle Ryslinge og været medforfatter på flere af hendes film.

"Han er ikke klar over, han er homoseksuel, men han kan godt huske, hans adoptivmor siger noget om, at han er anderledes end sine kammerater. Men det tillægger Axel ikke større betydning, selv om han godt selv ved, at han opfører sig anderledes end de andre drenge.

Hverken i barndomshjemmet eller i hans families omgangskreds taler man om seksuelle spørgsmål. Det er altid noget med, at nogen er ’kommet med storken’."

Axel Axgil skrev verdenshistorie i 1989, da han og Eigil Axgil som det første par i verden indgik registreret partnerskab. Som 96-årig fortæller han om sit usædvanlige liv som forbillede for flere generationer af homoseksuelle, udskældt og fængslet af et uforstående samfund og hyldet som frygtløs aktivist. Bogen beskriver privatpersonen Axel såvel som den offentlige person, der har gjort så meget for homoseksuelles rettigheder gennem det tyvende århundrede og op i det nye årtusind.

Bogen udkom første gang i 2012.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”

Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark.

Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.

”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.

Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet."

"Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Carsten Nagels debutbog "Som man(d) behager" fra midten af 1970’erne er stadig aktuel den dag i dag. Det er en delvist selvbiografisk debatbog om at være bøsse og om homoseksuelles generelle vilkår i Danmark. Men det er også en bog med et politisk budskab, og en bog der ønsker at ændre på den patriarkalske samfundsstruktur, som er lige så undertrykkende for manden, som den er for kvinden.

"Tidligere drejede kampen sig om at kunne få lov til at leve som homoseksuel, og her var seksualiteten i fokus. I dag har miljøet ændret sig fra homomiljø til LGBTQ-miljø. Q’et står for queer.
Det store slag gælder nu om at kunne få lov til at definere og designe sit eget køn på den måde, man nu har lyst til. En kamp fra seksualitet til identitet. Noget, der blandt andet viser sig tydeligt i de transkønnedes aktuelle kamp på ordentlige levevilkår."

"Da vi fik ret" tager os med på en tur gennem de mange forskellige miljøer danske LGBTQ-personer bevæger sig i og dykker også ned i store, historiske begivenheder inden for LGBTQ-miljøet. Bogen viser os de forskellige steder, hvor LGBTQ-personer mødes, og den fortæller, hvordan homo- og LGBTQ-kulturen har udviklet sig gennem årene. Den beskriver den vigtige identitetskamp, mange kæmper for at blive anerkendt som dem, de er, selv når de ikke passer ned i det heteronormative samfunds kasser.

Bogen udkom første gang i 2016.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.