Søgeresultater: 18

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel. Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.

Klik, klik, klik = skilt. Fra den 1. juli 2013 kunne danske par logge ind med NemID på borger.dk og opløse deres ægteskab på få minutter. NemID-skilsmisse var kulminationen på en lang udvikling, der i løbet af 1900-tallet ændrede skilsmisse fra en sjælden, besværlig og ofte skamfuld begivenhed til et massefænomen. Ægteskabet viser sig i perioden som en kampplads mellem stridende opfattelser af god moral, forskellige samlivsformer og barnets tarv. Nogle sætter lighedstegn mellem skilsmisser og sædernes forfald og frygter, at de underminerer samfundets sammenhængskraft. Andre tolker dem som et tegn på øget ligestilling, frigørelse fra indskrænkede kønsroller og en stræben efter et bedre liv.

På årets første dag erklærede landets statsminister åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I 2001 var velfærdsstaten under pres, og den stigende indvandring rejste svære spørgsmål om spise, sprog og socialhjælp. Nyliberalisten Fogh og hans borgerlige brødre havde løsningen: frit valg, selvhjælp og stramme krav til asylansøgere. Styrkeprøven foregik også uden for landets grænser med bomber i Irak og i profetens turban. Men hvad forenede de borgerlige værdikrigere i slaget om den danske kulturkamp, og lykkedes det dem at forandre samfundet?

Kloden rundt gik unge i ekstase over det, voksne så som fire langhårede og middelmådige musikere. Også i Danmark skreg pigerne sig hæse, da The Beatles den 4. juni 1964 lagde K.B. Hallen ned. Og mere end det. Med jeans, langt hår og arbejderbaggrund gav Beatlemania ungdommen frihed til et taktfast nej tak til autoriteter i 1960’erne og 1970’erne. The Beatles var med hele vejen, da ungdom blev anerkendt som værdifuld i en tid, hvor kvinder vristede sig fri af normer, og pop blev et kvalitetsstempel. I dag er der ikke meget Yesterday over She loves you og alle de andre populære sange. Og når bandet bruges politisk eller kommercielt, kan der næsten gå Beatlemania i nutiden.

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7% af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang.

I 1906 blev 14 mænd anholdt i en stor homoskandale og siden dømt for at have dyrket sex med andre kønsfæller. Pressen døbte retssagen Den store Sædelighedssag. Mens journalister beskrev mændene som kvindagtige og bundfordærvede, diagnosticerede progressive psykiatere dem som personer med en sygelig medfødt kønsdrift. I årtierne fremover regulerede læger, lovgivning og onanibetjente de homoseksuelles lyst og liv. Gradvist begyndte bøsser og lesbiske dog at kunne kysse offentligt og vifte med regnbueflag til Pride-optog. I dag har de fået ret til kunstig befrugtning, adoption og ægteskab.

I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under angreb fra Amerika. Frygten for, at ”ameridansk” skulle sprede sig, varede ved i årtier, og forargelse har været en fast følgesvend, når nye ting og tanker fra Guds eget land er nået hertil. Samtidig har mange set USA som et forbillede eller ligefrem en mulig fremtid. I over 100 år har danskerne været storforbrugere af amerikansk populærkultur, og også samlebånd, supermarkeder og sociale medier har vi hentet over there. Skepsis over for fx overforbrug og våbenlovgivning har dog gjort Atlanterhavet bredere, og i fremtiden vil færre måske synes, at oversøisk import er cool.

Tunge kufferter med tøj, ejendele og især drømme fyldte på den barske rejse over Atlanterhavet. De danske udvandrere drømte. Og de drømte stort. Udlængslen og en amerikansk drøm skulle føre til et bedre liv. Men mange udvandrere ville også bevare danske skikke og religion, og det ønske udfordrede yankeer, irere, nordmænd, kinesere, tyskere, afroamerikanere, italienere, svenskere, indianere og polakker. De knap 336.000 danske udvandrere var et lille skvulp i en flodbølge af indvandring. Hele 32 millioner europæere i årene 1820-1930. I dag er der danske efterkommere i Minnesota, Utah og især Californien, hvor USA’s danske hovedstad, Solvang, har mølle og wienerbrød.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden.

I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk på Slotsholmen i København. Borgerkrigen rasede i hertugdømmerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De høje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? ”Demokrati” var et skældsord, og det danske samfund var indrettet som en forstørret model af husstanden – med husbond i spidsen. Helt uhørt foreslog ministrene at indføre politisk lighed. Dog kun for selvstændige mænd med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder.

I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger. Den lokale konflikt udviklede sig til at handle om retten til at lede og fordele arbejdet og fik arbejdsgiverne til at lockoute 40.000 arbejdere i hele landet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. De 107 dages lockout rystede Danmark, inden arbejdsgivere og lønmodtagere i september 1899 indgik forlig. Nu skulle den stærkes ret ud, ind skulle medbestemmelse. Næsten lige siden har vi i skåltaler henført talt om den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel. Men måske er modellen ved at gå op i limningen på grund af Ryanair, Uber og EU.