Søgeresultater: 8

Den nye ulighed er en veldokumenteret debatbog om velfærdsstatens udfordringer og fremtid. Lars Olsen sætter i sin nye bog fokus på uddannelsessystemets krise og på den fremtidige ulighed, der her etableres. For hvad sker der med samfundets sammenhængskraft, hvis vi allerede i skolen taber den svageste sjettedel af en årgang?

Hvor mange danskere har fysisk krævende arbejde? Tænk på et tal, før du læser svaret:

39 procent. Flere end de fleste gætter på. Tallet omfatter ikke kun håndværkere og slagteriarbejdere, men også for eksempel dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn utallige gange på en arbejdsdag.

Meningsdannere antager, at vi lever i et »videnssamfund«, hvor kinesere og polakker tager sig af alt det, der støjer og sviner. Dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen, er forsvundet under radarskærmen. De er langt mere utrygge end før - og har større mistillid til politikere, medier og eliter. I Det forsvundne folk kortlægger Lars Olsen de nye brudflader – set fra "folkets" perspektiv.

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.

Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene.

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.

Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene.

Den sociale polarisering præger vigtige områder i det danske samfund: skolen, boligkvartererne og forholdet mellem os som mennesker. Lars Olsen bor selv på Nørrebro, hvor polariseringen er tydelig, og han fortæller her om, hvordan vi er ved at få en ghettokultur i Danmark, som ikke udelukkende er karakteriseret ved fattigdom og kriminalitet, men ved at vi alle søger sammen med mennesker, der ligner os selv.

Lars Olsen har udgivet en modig, velskrevet og frem for alt nødvendig debatbog om et Danmark, der er ved at blive stadig mere opdelt.
Christine Antorini i Politiken

Det knager i samfundets fuger og bånd,
lad falde, hvad ikke kan stå!
Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,
før i løgn og af sult vi forgå,
en bygning vi rejser til skærm i vor nød,
til arbejdet, liv eller død!

U.P. Overbys 'Socialisternes March' fra 1871 afsluttede ofte møderne i Socialdemokratiets spæde start, da man ikke længere satsede på dramatiske konfrontationer som slaget på Fælleden, men på tålmodigt at konstruere den skærmende bygning i form af fagforeninger og vælgerforeninger.

Det kom til at lykkes i så høj grad, at afgående LO-formand Thomas Nielsen i 1982 helt uden overdrivelse kunne konstatere, ”Vi har sejret ad helvede til, godt”. I næsten hundrede år var Socialdemokratiet helt afgørende for dansk politik og udviklingen af det moderne Danmark.

Den position har partiet nu tabt. Siden 1998 er vælgertilslutningen styrtdykket til under 20 procent - langt under Venstre og kun lidt over Dansk Folkeparti.
 
Den skærmende bygning slår altså revner, og Lars Olsen fortæller, hvordan det er gået til. Dramaerne i partitoppen er grundigt behandlet; Lars Olsens røde tråd er forbindelsen mellem Socialdemokratiet og det folkelige Danmark - fra den klassiske arbejderkultur til nutidens vælgervandringer, og hans fremstilling bygger på skriftlige kilder, erindringsglimt og interviews. I bogen diskuteres også, hvad det vil betyde for det danske samfund, hvis Socialdemokratiet viser sig varigt at være reduceret til et mellemstort parti.
 
 

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.

Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.

Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land.

Med helt ny statistik, underholdende cases, et samfundsvidenskabeligt fundament og stærke holdninger bidrager Bjørn Brandenborg og Lars Olsen til debatten om forskellene mellem by og land.

De to forfattere skriver fra hver deres aldersgruppe – hhv. 69 og 32 år – og fra hver deres geografiske perspektiv – Lars Olsen er født og opvokset i København og bor nu i Holbæk, og Bjørn Brandenborg er født og bor i Svendborg – men mødes i en enighed om, at vilkårene for at bo uden for de store byer er vanskelige og bidrager til unødvendig forskelsbehandling. Det handler om adgang til sundhedsbehandling, mulighed for realkreditlån, offentlig transport og meget andet.

Bogen er dog langt fra en klagesang. Den er også en hyldest til livet i provinsen med natur, sammenhold og aktivt foreningsliv. Brandenborg og Olsen sætter fokus på mange af de fremmende initiativer, der er taget de senere år, bl.a. udflytning af arbejdspladser og undervisningsinstitutioner.