Søgeresultater: 38

60 år efter skoleafslutningen samler Anne-Grete Nicolaisen 14 af sine klassekammerater fra Øresundsvejens Skole for at finde ud af, hvordan deres liv har udviklet sig. De mange livshistorier er spændende og rørende, men også interessante, fordi pigernes liv har formet sig påfaldende ens.

Pigerne blev kvinder i 1960‘erne, inden p-pillen blev opfundet og den frie abort indført. De blev hurtigt gift, hurtigt mødre og kom ud på et arbejdsmarked med masser af ledige jobs – kvindejobs vel at mærke. På den måde afspejler bogen de generelle vilkår for kvinder, der voksede op i efterkrigstidens Danmark.

Anne-Grete Nicolaisen (f. 1945) er uddannet socialrådgiver. I 2012 debuterede hun som forfatter med erindringsbogen "Hinkesten og Helgoland" om sine egne og sine gamle klassekammeraters minder fra skoletiden og fra tiden efter.

"Debatten drejer sig heller ikke længere kun om sexisme, krænkelser og andre overgreb, som kvinder har været udsat for, ofte af mænd. Det har udviklet sig til en bredere debat om kvinders manglende ligeværd og ligestilling. Det gælder både i forhold til at få flere kvinder ind i politik og flere kvinder med i virksomheders og fagforbunds bestyrelser. Og den ulighed, som kvinder møder i forhold til mænd, når det gælder løn, uddannelse og mange andre områder."

Meget ændrede sig i kønsdebatten efter MeToo-bevægelsen slog igennem i Danmark, og skeletterne væltede ud af skabene i mange forskellige brancher. Alligevel mener mange stadig, at ligestilling mellem kønnene er opnået, og at det nu er på tide, at kvinderne tier stille og tager sig sammen.

Bjarne Henrik Lundis giver i sin bog fra 2021 ordet til 11 kvinder, der alle på den ene eller den anden måde har været nødt til at kæmpe mod fordomme og uretfærdighed, fordi de var kvinder. Blandt de interviewede er både politikere, fagforeningsledere, kulturpersonligheder og håndværkere af alle aldre, og til sammen tegner de et tydeligt billede af en haltende ligestilling, sexchikane på arbejdspladserne og grundlæggende dårligere vilkår for kvinder.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Kvindens dyd er alt, mødommen skal være intakt på bryllupsnatten, ellers skandaliseres hele familien. Mødrene sidder tungt på magten i familien, pigerne vogtes, drengene får lov til lidt mere, men de unges selvbestemmelse er stærkt begrænset. Seks beretninger om kultur og normer, kønsopfattelse og moral, skik og brug blandt tyrkiske, arabiske og pakistanske indvandrere i Danmark.

Bogen ser nærmere på, hvorfor vi historisk set næsten har fået ligestilling mellem kønnene.

TRE KVINDER er en sand historie om tre meget forskellige kvinder. Lina befinder sig i et kærlighedsløst ægteskab med to børn og en mand, der ikke vil røre ved hende. Maggie har lagt sag an mod sin tidligere gymnasielærer, som hun havde et forhold til, da hun var 17. Og Sloane er er en tilsyneladende succesfuld forretningskvinde, hvis mand tænder på at betragte hende dyrke sex med andre. Hvordan er de hver især havnet, hvor de er, og hvad drømmer de om og håber på? Lisa Taddeo har fulgt de tre kvinders liv i otte år – læst deres dagbøger, deres SMS’er, breve og e-mails og interviewet deres familie og venner – og giver et medrivende og indfølende indblik i alt, hvad der gør deres liv helt specielt og samtidig helt universelt.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

En datter kan som ingen anden konfrontere sin mor med de valg, hun har truffet, og de konsekvenser de har haft.
Camilla Lindemann blev i en alder af 37 år chefredaktør i en hård og på det tidspunkt mandsdomineret bladverden. Et karrierevalg, der kunne få store konsekvenser for hendes familieliv. Dog var det de valg, hun traf på den private front, som fik den største betydning for ikke mindst hendes datter, Caroline: Tre skilsmisser, flytninger og mistede relationer. Det førte til sorg, savn og en vrede, der først mange år senere slog ned som lyn fra en klar himmel.
Gennem Camilla og Carolines samtaler spejles to generationer og to forskellige kvindeliv. Bogen er en tour de force gennem hundrede års kvindeliv, for i samtalerne trækker de tråde til deres formødres vilkår. Bogen rejser et vigtigt spørgsmål om, hvordan vi som mor og datter forsones og frigøres og ikke mindst bliver os selv, samtidig med at vi bevarer nærheden og kærligheden i forholdet.
CAMILLA LINDEMANN er født i 1949. Hun har været chefredaktør først for magasinet IN og siden også for ugebladet Femina og magasinet Psykologi,
som hun selv udviklede. Hun er mor til to børn, hvoraf Caroline er den ældste.
CARO LINE LINDEMANN er født i 1973, cand.mag. arbejder som freelancejournalist og har tre børn.

En yderst underholdende og brugbar bog for alle, der gerne vil vide mere om kvinder,hvad enten de selv hører til kønnet eller til det modsatte.

I "Min mosters migræne - eller Hvordan jeg blev kvinde" fortæller Hanne-Vibeke Holst om 100 års kvindeliv, som det er blevet formet (af mænd) og levet i hendes egen familie. I lyst, i nød - og ofte under tavs protest. Hendes beretning er en selvbiografisk odyssé i skarp sovs, en sørgmunter blotlæggelse af kvindekønnets evige bøjen af. Men hvorfor, spørger hun, finder selv de stærke kvinder efter emancipationens århundrede sig stadig i at blive betragtet som andenrangs? Hvor er oprøret? Vreden, gudinde, hvor blev den af?

Lillys danmarkshistorie tager afsæt i Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie. Fokus er på kvinderne i Danmarkshistorien i almindelighed - og kvinderne i Laneths slægt i særdeleshed.

Hvad gør kvinder lykkelige? Ingenting, i hvert fald ikke i mere end ti minutter ad gangen, hævder Fay Weldon, der i sin bog øser af sine erfaringer fra et rigt og bemærkelsesværdigt liv og en strålende karriere.

Hun undersøger, hvad der gør kvinder lykkelige: Hvordan livet med arbejde og familie påvirker og former et kvindeliv, og hvordan kroppen, begæret, moralen og ansvarsfølelsen kan have indflydelse på lykken og lykkefølelsen.

I Sådan bliver kvinder lykkelige blandes selvhjælp og filosofiske betragtninger med en række fortællinger, hvor Fay Weldon underbygger sine pointer og anviser veje til et lykkeligt liv.

Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.