Søgeresultater: 218

Hvem har magten i Danmark? Hvem kan bestemme, at noget er ulovligt? Hvem holder øje med, om nogen gør noget ulovligt? Og hvem kan beslutte, at folk skal i fængsel? I denne bog kan du læse om, hvordan magten i Danmark er fordelt mellem Folketinget, domstolene og politiet. Du kan også læse om, hvordan den frie presse – aviser og andre medier – kan være med til at holde øje med og sikre, at magten ikke misbruges. Bagerst i bogen er der spørgsmål, som du kan bruge som udgangspunkt for at arbejde videre med emnet. Hvem har magten i Danmark? er tilrettelagt med 1052 ord, lix 36. Explainer er en bogserie, der med udgangspunkt i aktuelle emner, ønsker at bidrage til den demokratiske dannelse og oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal.

Den anonyme bog ”Den  hemmelige socialdemokrat”, som udkom februar 2014, leger ikke kun kispus  med sine læsere. Den er også en fræk politisk manipulation af Christiansborgs politiske elite og den danske offentlighed. Derfor er bogen blevet en  personlig, faglig udfordring for Klaus Kjøller, som i mange år har forsket i  tekstanalyse, manipulation og politik.

E-bogen ”Hvem skrev  Den hemmelige socialdemokrat?” er skrevet for folk, som har læst ”Den hemmelige socialdemokrat” og gættet  på, hvem forfatteren er. Og som efter at have ladet sig manipulere og tage  grundigt ved næsen af bogen er blevet så utålmodig efter at finde løsningen på  gåden, at de ikke kan holde ud at vente, til forfatteren engang selv træder  frem og tilstår. Og hvorfor dog vente på, at forfatteren engang røber sin  hemmelighed i sin selvbiografi, hvis mysteriet kan afsløres med stor sikkerhed  allerede nu? ***




Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var 1978 - 2015 lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug ved Københavns Universitet. Han  har specialiseret sig i politisk kommunikation og sprogbrug. Han har skrevet bøger om manipulation, netværk,  spindoktorer og argumentation.

Læs mere på KlausKjoeller.dk.

"Det er ikke blot forfatterens – men også mange af aktørernes – kun let skjulte pointe, at det ikke var social nødvendighed, men netop ideerne der tog magten og formede det samfund, som stadig flere danskere blev så stolte over, at stadig flere syntes det kunne tjene som model for verden, hvis det bare var muligt at finansiere.

Men netop denne kompakte enighed – og netop om ideer – blev fremstillingens problem. Det er jo noget af en Sisyfos-opgave at lægge op til en fri, kritisk debat om et politisk idé-kompleks, som så at sige alle debattører på forhånd har accepteret."

Henning Fonsmarks anmelderroste bog sætter det danske velfærdssamfund og de ideer, der ligger bag det, under lup. Hvordan har demokratiet udviklet sig efter befrielsen i 1945? Skal statsmagten behandles som ven eller fjende? Hvad gjorde ungdomsoprøret i 1968 for udviklingen frem til 1990?

"Bogen anbefales på det bedste. Den bør være obligatorisk læsning for den, der vil forstå udviklingen siden krigen og situationen i dag." – Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

"Han tænker usædvanlig klart og skarpt, og fremlægger komplekse forløb og ideer på en måde, der er inciterende og fængende fra den første til sidste side af denne store bog." – Tøger Seidenfaden, Weekendavisen Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

”Tine har evnen, men ikke viljen.” Sådan lød skudsmålet i Tine Aurvig-Huggenbergers karakterbog. Et udsagn, hun gennem hele livet har sat sig for at bevise, de tog fejl i. VILJEN ER ALT er en bog om at rejse sig fra det værst tænkelige udgangspunkt. Fra en barndom fuld af vold og svigt, over Tvind og på egne ben som 16-årig, og en opstigning fra pædagogmedhjælper til de inderste cirkler af velfærdssamfundets magtrum. Det er også historien om at være kvinde i en verden af mænd. Det var ved Tines spisebord, at Helle Thorning Schmidt blev kørt i stilling som ny partiformand for Socialdemokratiet. En sjælden og hudløs skildring af en hård livsrejse med magtkampe, drømme, skuffelser, sejre og ikke mindst et smittende blik på den styrke, der ligger i at skabe sit eget liv.

Pressen skriver:

»Bringer læseren tæt på et imponerende stærkt, men også følsomt menneske. Det fungerer godt.« ***** – Nordjyske Stiftstidende

Helle Thorning-Schmidts epoke er slut. Tre år, ni måneder og tre dage varede den. Men hvad skete der egentlig bag kulisserne, mens Danmark havde sin første kvindelige statsminister? Det giver en af landets mest erfarne politiske journalister, Henrik Qvortrup, svar på i en nye bog, der går tættere på end nogensinde før. På baggrund af samtaler med alle nøglepersonerne fører Qvortrup os med ind bag de lukkede døre i regeringens allerinderste. Vi er med til forhandlinger i Det Sorte Tårn på Amager og deltager som fluen på væggen ved alle de mange krisemøder. Bogen er en medrivende og underholdende beretning om magtkampe, intriger, sejre og nederlag. Et must for alle, der gerne vil vide, hvordan det politiske arbejde foregår, når vi andre ikke kigger med.

I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.

Fra Europas kyster til grænsen mellem Mexico og USA er presset fra massemigration et af vor tids store problemer. Argumenterne for at forsvare den nationale suverænitet bliver mere og mere voldsomme, og dem, der flygter fra krig, forfølgelse og nød, bliver set som en trussel mod vores sikkerhed og sociale og økonomiske orden. I denne bog udfordrer Donatella Di Cesare ideen om den ekskluderende stat og argumenterer for, at migration er en grundlæggende menneskerettighed. Hun udvikler en original flygtningefilosofi, der sætter migranterne selv, snarere end stater og deres grænser, i centrum. Gennem en analyse af de tre historiske byer Athen, Rom og Jerusalem viser Di Cesare, at vi ikke bør opfatte migranter som de andre, men snarere som herboende fremmede. Statsborgerskab kan ikke baseres på en historisk forbindelse til et stykke land eller eksklusivt ejerskab, som nægter rettigheder til dem, der kommer til. I stedet må statsborgerskab frigøres helt fra besiddelse og baseres på et princip om samliv – og på det faktum, at vi alle er midlertidige gæster og lånere af jorden.

Weekendavisens korrespondent i Tyskland, Jesper Vind, har i flere år fulgt det nye tyske højre på tætteste hold. Han har deltaget i AfD-debatter, vælgermøder og valgfester. Jesper Vind har mødt de centrale aktører i toppen af partiet. Han har talt med AfDs vælgere, dækket de store Pegida-demonstrationer, og opsøgt ideologerne bag det parti, der nu ser ud til at blive en reel magtfaktor i Tyskland, og dermed i Europa.

24. september 2017 er der forbundsdagsvalg i Tyskland. Det nye tyske højre er en bog der undersøger den politiske bevægelse omkring Alternative für Deutschland og samtidig fortæller om konsekvenserne ved, at den politiske elite i mange år har forsøgt at bearbejde landets mørke fortid, men i samme proces også har undertrykt befolkningens stigende utilfredshed med den førte udlændingepolitik.

Per Stig Møller var udenrigsminister fra 2001 og til 2010 i en af de mest begivenhedsrige og intense perioder i dansk udenrigspolitisk historie siden Anden Verdenskrig.

I Udenrigsminister fortæller han for første gang den samlede dramatiske historie om de to krige i Afghanistan og Irak, om tovtrækkeriet i forbindelse med udvidelsen af det europæiske fællesskab, om arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd, om den utrættelige kamp for fred i Mellemøsten, og om den største diplomatiske krise i efterkrigstiden i sagen om Muhammed-tegningerne.

Per Stig Møller fortæller ikke blot om periodens udenrigspolitiske beslutninger og resultater, han løfter også sløret for, hvad der blev drøftet og sagt mellem statsledere og udenrigsministre bag om de historiske begivenheder. Hermed får læseren et indblik i, hvordan dansk diplomati arbejdede i det tiår, og med hvilken begrundelse regeringens udenrigspolitik blev ført.

Men Per Stig Møller bestræber sig først og fremmest på at give et nøgternt og kvalificeret indblik i politik, som den drives i vores tid.

Fra 1870 og frem til århundredeskiftet var Københavns gader skueplads for et vigtigt slag i kampen for demokrati. På grundlovsdag og andre vigtige mærkedage gik Socialdemokratiet, Venstre og Højre på gaden for at erobre København og få deres stemme hørt. Det tog mange år, før man endelig fik tilkæmpet sig retten til frit at forsamles, en hjørnesten i et moderne demokrati.

Jens Toftgaard fortæller om kampen om København, hvilke virkemidler demonstranterne tog i brug, og hvad begivenhederne har betydet for det danske demokratis udvikling. Jens Toftgaard er en dansk forfatter og kulturarvschef hos Odense Bys Museer. Han har en ph.d. i historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om dansk historie.

Verden er blevet mindre, den er blevet hurtigere, og den er blevet mindre kontrollabel. Men den er også blevet bedre – meget bedre. Jeg hører ikke til dem, der ”synger lange bange sange” og forventer undergang for den vestlige verden, bare fordi andre lande i dag fylder lidt mere på den globale scene. Jeg er fortrøstningsfuld. Det er ikke nødvendigvis den stærkeste, men den mest tilpasningsduelige, der overlever i fremtiden. Derfor handler det om, at vi bliver bedre til netop det: at tilpasse vore institutioner, både internationalt og nationalt. Derfor er jeg optimist på verdens – og på det liberale demokratis – og på Danmarks vegne. Udfordringerne er store. Og i denne lille bog vil jeg give mit bud på de udfordringer, der bekymrer mig mest – og hvordan jeg foreslår dem løst.

Denne bog er en lynskarp diagnose af vores samtids borgerlige krise og dens rødder helt tilbage til Hartlings, Schlüters og Foghs tid. Men den er også en lettilgængelig indføring i den borgerlige tankegang – som en opmuntrende vitaminpille til alle i Danmark, der føler sig hjemløse i tidens konsensustyranni. Den gode nyhed er, at borgerligheden lever – og er den eneste ideologi, der virker. Velfærdssocialismen, derimod, er skrøbelig, fordi den bygger på et falsk fundament. Tiden er moden til at levere et borgerligt alternativ, der giver ansvaret tilbage til borgerne og deres familier. Martin Ågerup (f. 1966) er medstifter af og adm. direktør for IT-virksomheden Popoulos Analytics. Han var fra 2004 til september 2023 direktør for den borgerlige tænketank CEPOS og har ifølge Berlingske “formet den borgerlige idédebat mere end næsten nogen anden de sidste to årtier”. Han er formand for Instituttet for Fremtidsforskning og medlem af bestyrelsen i Den Berlingske Fond og i Johan Schrøders Fond. Han er Bachelor of Science i økonomi og økonomisk historie fra University of Bristol samt MA i økonomi fra University of Exeter.