Søgeresultater: 12

TRE KVINDER er en sand historie om tre meget forskellige kvinder. Lina befinder sig i et kærlighedsløst ægteskab med to børn og en mand, der ikke vil røre ved hende. Maggie har lagt sag an mod sin tidligere gymnasielærer, som hun havde et forhold til, da hun var 17. Og Sloane er er en tilsyneladende succesfuld forretningskvinde, hvis mand tænder på at betragte hende dyrke sex med andre. Hvordan er de hver især havnet, hvor de er, og hvad drømmer de om og håber på? Lisa Taddeo har fulgt de tre kvinders liv i otte år – læst deres dagbøger, deres SMS’er, breve og e-mails og interviewet deres familie og venner – og giver et medrivende og indfølende indblik i alt, hvad der gør deres liv helt specielt og samtidig helt universelt.

Dette er historien om tre kvinder, der går på arbejde, studerer, stemmer til valgene og engagerer sig i det danske samfund. De betaler deres skat, passer deres venner og familie, tager på ferie, køber ind og laver mad. De opdrager deres børn til at blive gode samfundsborgere og passer en hverdag ganske som de allerfleste af os gør. En hverdag som aldrig rammer avisernes forsider. Netop fordi den er så almindelig. De tre kvinder har hver især rødder i Mellemøsten, der som geografisk område har været omdrejningspunktet for den nyere tids indvandring til Danmark. Disse kvinder lever i pagt med to kulturer. Og de er ikke de eneste. Deres fortælling bidrager til et mere nuanceret billede af indvandrere og deres efterkommere i Danmark, for det er ødelæggende for samfundsdebatten, når vi kun ser og hører om ekstremerne. Hvad gør debatten og den måde, vi taler om og til hinanden, ved os og vores fælles samfund? Det undersøger denne bog også. Om forfatteren Lise Thorsen er cand.mag. i litteratur og kultursociologi fra Københavns Universitet. Lise arbejder som fagbladsredaktør, selvstændig kommunikationskonsulent og underviser for organisationer, forvaltninger og private virksomheder. Lise har rejst i store dele af verden og har skrevet reportager om kulturprojekter, kvinders vilkår og mediepolitik. Lise er aktiv i internationalt demokratiarbejde.

Ingen af bygningerne på Hjerl Hedes Frilandsmuseum havde eksisteret uden kvinders medvirken. Alligevel har deres kulturhistorie fortonet sig bag mændenes mere aktive og udadvendte historie, og landbrug, håndværk og tidlig industrialisering har trumfet husholdning og hjemlige sysler.

Det råder KVINDERNES VERDEN - HJEMMENE PÅ HJERL HEDE bod på ved at levendegøre kvindernes verden i en række af museets hjem, der tilsammen repræsenterer 300 års historie. I bogen møder man Vinkelgårdens herredsfogedkone i 1600-årenes dyrkningsfællesskab, bondekonen på udflyttergården Hedegården efter 1700-årenes landboreformer, lærerkonen fra Hinge Skole i årene efter skoleloven fra 1814, Klitgårdens bonde- og fiskerkone i enevældens sidste år før Junigrundloven fra 1849, krokonen på Skovsgårde Kro i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864, præstefruen i Nørre Årslev Præstegård i vækkelsernes og de folkelige bevægelsers storhedstid op mod århundredskiftet, husmandskonen på Skovgården under de tidlige mellemkrigsårs husmands- og husmorbevægelse og købmandskonen fra Svinsager i kriseårene op mod Besættelsen.

Bogen er rigt illustreret med fotografier fra hjemmene på Hjerl Hede.

Skønhedssalonen er kvindernes fristed. Hver dag åbner den dørene for Bagdads kvinder fra velhavende middel- og overklassefamilier, og kvinderne træder ind i omgivelser, hvor det udelukkende handler om dem og deres skønhed. Men virkeligheden udenfor er hele tiden til stede. Både for dem og for de kvinder, der arbejder i salonen, og som aldrig ville have råd til at træde ind ad døren som kunde.

Sanne Gram Fadel har mødt kvinderne der, hvor de har et frirum, og de har ladet hende komme med ind i deres liv. Det er blevet til en række portrætter af kvinder fra vidt forskellige sociale lag – men som deler livet i et mandsdomineret samfund. Hvad tænker de, hvordan lever de, hvad har de af muligheder, hvordan kan kvinder leve deres liv i et samfund, hvor krig, patriarkat og stramme normer sætter rammerne? Salon Bagdad er en fortælling om kvinders vilkår i nutidens Irak.

Der arbejdes i dag ihærdigt på at skabe ’kønsbalance’ i fx bestyrelser, ledergrupper og regeringer. 2020 er blevet året med en hel bølge af favoriseringspolitik – inden for kunst og forskning endog via lovstridige metoder. Samtidig foregår der et massivt statsligt pres på offentlige institutioner og private virksomheder for særbehandling af kvinder. Den begrundes i reglen med et behov for at imødegå ubevidst diskrimination og arbejde for øget repræsentation af forskellige befolkningsgrupper. Argumenterne herfor hviler, viser bogen, på omfattende manipulation, og hvis tendensen til at udforme lovgivning på baggrund af flere og flere kollektive identiteter fortsætter, vil det rokke ved det moderne oplyste samfunds grundpiller - og den kan komme til at skubbe kvinderne ind i en beskyttelseskultur med risiko for, at de vil blive opfattet som et B-hold. I stedet for at favorisere kvinder ved ansættelser og særbevillinger bør vi arbejde for at gøre det mere attraktivt for kvinder at gå i gang med og fastholde en karriere f.eks. inden for sektorer som forskning og entreprenørskab.

Bogens titel, ”Vi vil have vores fair andel!”, er et udtryk fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens kampagne forud for EU-kommissionens sammensætning.

Leunbach er kendt som lægen, der kom i fængsel for medvirken til aborter. Men han var meget andet og mere. Han var søn af en dansk præst og en dansk-vestindisk mor. Han var doven og excentrisk i gymnasiet, men blev læge med førstekarakter og skrev teoretiske bøger om socialisme og arvehygiejne, inden han fandt sin livsopgave med at forebygge uønsket graviditet. Han lærte 40.000 kvinder at bruge pessar. Men da han mødte kvinder i nød, kunne han ikke lade være med at hjælpe dem. Han var idealist. De fattige fik gratis behandling, mens de velhavende måtte betale. Med foredrag og bøger blev han en af Danmarks store seksualoplysere. Hans eget liv blev dramatisk med fængsling og flugt under besættelsen. Og han døde uden at opleve, hvad p-pillen og fri abort kom til at betyde for kærligheden og sexlivet. Bogen handler også om andre seksualreformister som J. P. Müller, Chr. Christensen, Marie Nielsen, Thit Jensen, Jo Jacobsen, Fanny Miranda, Tage Philipson og Wilhelm Reich. Månedens fagforfatter februar 2020: https://danskforfatterforening.dk/f-gruppen/2020/02/01/maanedens-fagforfatter-jens-emil-nielsen/ "Styrken ved Nielsens bog er, at han - nogenlunde konsekvent - koncentrerer sig om manden, som han indledningsvis karakteriserer som idealist og en af sine helte. Og Leunbach synes virkelig at fortjene sin egen bog... Nielsen skriver let og ligefremt, idet han blandt andet gør flittig brug af Leunbachs scrapbøger. Sidste del af bogen, hvor det politiske og retslige net strammes, er så afgjort den bedste". Arne Hardis, Weekendavisen "Han har gravet sig igennem et enormt materiale for at kunne fortælle om denne kontroversielle dansker, som danske kvinder skylder utrolig meget... Jens-Emil Nielsen skriver letforståeligt og klart... 5 stjerner til forfatteren, der har forsynet bogen med komplet materiale- og navneliste. Og mit kvindeliv skylder doktor Leunbach stor tak". Monica Krog-Meyer, netmagasinet POV International "Bogen konkluderer – ikke overraskende – at Leunbachs virke har haft stor betydning for de kvinder i samtiden, som han hjalp, enten med forebyggelse eller afbrydelse af graviditet. Desuden påpeger bogen, hvordan Leunbach og andre af datidens seksualoplyseres arbejde uden tvivl har banet vejen for den senere udvikling og sidenhen lovgivning på området. Måske det er kontrasten mellem nutidens kvinders muligheder og frihed og datidens kvinders manglende muligheder og frihed, der vækker mest stof til eftertanke". Ester Monrad, historie-online.dk "Biografi om lægen Jonathan Høeg von Leunbach og hans virke som seksualoplyser, abortlæge og forkæmper for ligestilling og arbejdernes rettigheder. For voksne med interesse for seksualpolitik, arbejderklassen og ligestilling... Bogen er stærk i sin gennemgang af de mange uønskede graviditeter og konsekvenserne heraf, ikke mindst for de fattige med kæmpe børneflokke, der ikke kunne brødfødes". Inger Nygaard Kaad, Dansk BiblioteksCenter. "Ved folketingsvalget den 16. november 1932 blev Danmarks kommunistiske Parti for første gang repræsenteret i Folketinget med to mandater: Aksel Larsen og Arne Munch Petersen. Det lykkedes kun, fordi lægen J.H.Leunbach (1884-1955), der var partiløs, stillede op på DKPs liste og fik 1.100 personlige stemmer. Men hvem var denne Leunbach ? Det kan man få mere at vide om i Jens-Emil Nielsens bog ”Dr. Leunbach –Abortlæge, idealist og seksualoplyser". John Poulsen, månedsbladet Kommunist

Razan Haugaard blev som kun 13-årig gift med en kurdisk frihedskæmper. Hun måtte forlade sin hjemby i Irak og flytte til hans tilhørssted i bjergene. Her føder hun sit første barn. Men kort efter må den lille familie flygte, fordi Saddam Husseins tropper efterstræbte kurderne. De kommer først til fods til Iran, hvor deres andet barn bliver født, og senere ved hjælp af menneskesmuglere til Europa – til Nykøbing Falster.

For Razan var en stor lykke at komme til Danmark. Hun lærte hurtigt sproget, kom i skole og begyndte at uddanne sig. Det var sværere for hendes mand. Han trivedes ikke med den udadvendte kone, og deres ægteskab udviklede sig efterhånden til et mareridt.

Parret bliver skilt og Razan begynder for alvor udvikle sig som menneske. Hun bliver både gift, mor og skilt igen og ligner på den måde mange af de danske kvinder, hun omgiver sig med. Men hun bærer på en tungere bagage end de fleste. Bogen fortæller om flugt, kærlighed, svigt, sorg og familie samt om at stå delt mellem to kulturer.

Razan arbejder i dag selv med at integrere flygtninge- og indvandrerkvinder i det danske samfund. At bruge sine egne erfaringer og sin stærke livskraft til at hjælpe andre kvinder er i dag Razans store glæde.

Vuggestue, børnehave, SFO og klub. Sådan ser hverdagen ud for danske børn, fra de er under et år. Siden kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1970’erne er børnene blevet institutionaliseret i en grad som ingen andre steder i verden. Det er en del af samfundskontrakten mellem borgere og stat for at opretholde den dyre velfærdsstat. Men det har en menneskelig pris. Mange børn og mødre lider under at blive adskilt fra hinanden så massivt og så tidligt. Måske lider hele samfundet under, at børn ikke får den omsorg, de har brug for. Det sætter Anne Kirstine Sørensen spot på i bogen Moderland. Med baggrund i egne oplevelser som mor til tre samt vinkler fra forskning, eksperter og den politiske debat udstiller hun de mange myter, der findes: At man da bare kan passe sine børn selv og leve af én indtægt i en børnefamilie. At pædagogisk faglighed er det vigtigste, og at børn har bedst af at komme i vuggestue. At man ikke bidrager til samfundet, når man passer sine egne børn, og at alle kvinder helst vil arbejde. Alt sammen myter, som den nuværende samfundsindretning bygger på.

Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.

Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

"Genopdragelsen" er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.

"Prinsessens døtre" giver et interessant indblik i dens samtid, men bogen vidner også om en barsk virkelighed, som stadig eksisterer, og den rummer et nødråb til Vestens civilisation fra en modig kvinde skjult bag slør.

Prinsesse Sultana fortæller igen om sit liv i dette andet bind af Prinsesse-serien gennem sin amerikanske veninde, forfatteren Jean Sasson. Sultana er dybt splittet over den virkelighed, hun lever i i Saudi Arabiens overklasse. På den ene side er hun loyal over for kongehuset og islam. På den anden side oprøres hun over den brutale undertrykkelse, kvinderne i Saudi-Arabien stadig udsættes for.

Undertrykkelsen findes også i kongehuset, hvor enhver prinsesse er andenrangs i forhold til en prins. Sultanas to døtre har begge gjort oprør på hver deres måde. Den ene gennem et utilladeligt forhold til en veninde. Den anden ved en skræmmende form for religionsvanvid. Kun sønnen giver håb for fremtiden i et samfund, hvor et enevældigt styre og det frygtede religiøse politi, mutawa, kontrollerer alt og alle. Jean Sasson (f. 1950) er en amerikansk forfatter, der har skrevet en lang række bøger om kvinders vilkår i Mellemøsten. Hun arbejdede en årrække på et hospital i Saudi-Arabien, hvor hun blev veninder med flere kvinder fra den saudiske kongefamilie, heriblandt kvinden kendt som prinsesse Sultana, hvis historie Jean Sasson fortæller i de tre bøger "Prinsessen", "Prinsessens døtre" og "Prinsesse Sultanas kamp".

Målet om ligestilling mellem kønnene har længe været indlejret i den nationale fortælling om dansk demokrati og velfærd, og der har været stolthed over at være foregangsland sammen med de øvrige nordiske lande. I de seneste årtier er Danmark imidlertid faldet ned ad på de internationale indekser over ligestilling. Konflikt og konsensus giver et substantielt bidrag til forståelsen af det danske ligestillingspolitiske regime gennem analyser af konflikt og konsensus om ligestilling i dansk politik siden 1970.