Søgeresultater: 21

D

anmark rangerer som nummer tre på listen over terrortruede lande i verden – efter USA og Israel. Det kræver tilsvarende forholdsregler, bl.a. fleksibel efterforskning og forøget overvågning. Men midlerne, der gribes til for at sikre det frie samfund, kan risikere at begrænse netop de borgerlige frihedsrettigheder, så retsstatens fundament trues.

Er faren så stor, som det hævdes? Er udviklingen inden for den nye overvågningsteknologi en fare i sig selv? Hvem kontrollerer terrorbekæmpelsen? Og elsker PET-chefen Jakob Scharf »tuneserloven«? Niels Barfoed har skrevet en bog om sikkerhedens pris.

"Ansøgning om at være menneske" dokumenterer forfatteren Stig Dalager som en engageret samfundsdebattør i opposition til ikke mindst udlændingepolitikken i årene 2001-2009 og Irak-krigen, hvor han har været en fremtrædende stemme, men også som en tidskritiker, der plæderer for dialogen og ud af historie henter overraskende begrundelser for denne. Stig Dalagers egen position er ikke bundet til en bestemt ideologisk platform, han trækker både på nogle af kulturradikalismens magtkritiske ideer, på friheds-og tolerance begreberne i oplysningstraditionen og på en forestilling om en "ægte liberalitet" kontra flere af nyliberalismens dogmer. "... en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 2001" og "Godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører". Bibliotekerne

Bogen henvender sig til enhver, der interesserer sig for Danmarks politiske system – almindelige vælgere, politisk aktive, folketingskandidater, embedsmænd og kommende statsministre. Samtidig har den interesse for alle, der arbejder med ledelse på forskellige niveauer.

Gennem en række stemningsbilleder tegner journalisterne Susanne Hegelund og Peter Mose, som begge har haft deres gang på Christiansborg gennem mange år, et overraskende og tankevækkende portræt af det politiske landskab i dag. Og ikke mindst af den nuværende statsministers ledelsesstil på godt og ondt.

Bogen handler om de ledelsesmæssige udfordringer, som fremtidens politiske topchefer vil komme til at stå overfor. Den gennemgår ledelsesstilen bag de lukkede døre hos en række toppolitikere og undersøger, hvordan rekrutteringen til folketing og regering egentlig foregår.

”En sprællevende og medrivende fortælling i historier, billeder, begivenheder.” Steen Hildebrandt i Børsen

”En spændende bog. Velskrevet. Veldokumenteret med masser af kilder og interviews. Det gør bogen sjældent interessant.” Henrik Ørholst i Jyllands-Posten

”Formen er dejlig letlæselig og flyder let mellem emner og personer. Man tages som læser ved hånden, kommer ind i hovederne på masser af politikere – og med til møder hos endnu flere.” Lotte Hansen i Journalisten

I stedet for at begræde, at alting ikke længere er, som det var engang, har forfatterne til Kunder i politikken skrevet en bog om, hvorledes demokratiet i dag synes at basere sig på en ny og moderne type borger. Den forbrugeristiske medborger. Denne medborger udfolder sit samfundsmæssige og politiske engagement i offentlige sammenhænge, der i stigende udstrækning er struktureret efter markedslignende principper. Nøgleordene i dag er privatisering og frie valg, hvad enten det drejer sig om børns kommunale madpakker eller de mange muligheder, som vi kan vælge inden for ældreplejen. Det centrale omdrejningspunkt for den forbrugeristiske medborger er de individuelle valg i forhold til de offentlige og private serviceydelser. Konsekvensen af denne udvikling må nødvendigvis være medborgere, der jævnligt viser sig på den politiske scene og oftest med et forsvar for individuelle præferencer, kald det bare menneskerettigheder. Det er svært at forestille sig, hvorledes demokratiet, forstået som det fælles bedste, skal kunne fungere under disse forudsætninger. Det har ikke desto mindre været VK-regeringens projekt i de forløbne 10 år. Projektet indebærer en masse støj og meningsmålinger, flere og flere mål og smagsdommere, mere og mere konkurrence, der ifølge Mercuri Urvall rimer på kompetence. De sidste ti års udvikling har omskabt samfundet og påvirket den demokratiske medborgerkultur. Bogerne eller medborgerne er med andre ord blevet forvandlet til kunder. Kunder i butikken og kunder i politikken.

Hvad har politikerne gang i, spørger Christian Kock i De svarer ikke for så at undersøge, netop hvad det er, politikerne gør, når de gang på gang forplumrer, fordrejer eller forpasser ellers vigtige debatter og diskussioner.

Gennem flere år har Christian Kock fulgt debatten og samlet eksempler på, hvor godt og hvor galt det kan gå, når politikere og meningsdannere diskuterer med hinanden og med offentligheden. Resultatet er en kritisk analyse af den danske politiske debat og frem for alt af alle de måder, hvorpå de folketingsvalgte politikere gang på gang sender diskussionen på vildveje ved hjælp af en række tilbagevendende uskikke: Det handler om vildledende talfusk, "stråmænd", ikke-svar, fortielse, fordrejning, affejning, bevidste misforståelser, "omvendt lommetyveri" og meget mere. Et særligt kapitel tager indvandrerdebatten under luppen og kritiserer begge sider. Har man først fået øje på politikernes mest almindelige unoder, er man bedre klædt på til at forholde sig kritisk og selvstændigt til den politiske debat.

De svarer ikke er en kontant og meget håndgribelig kritik af politikere, der fordrejer og forplumrer debatter, og af uforberedte journalister, der alt for let lader politikerne komme af krogen.

Ole Wøhlers Olsen (f. 1942) er diplomat med en fornem karriere i den danske udenrigstjeneste bag sig, kulminerende med ambassadørposter i Saudi-Arabien, Chile og senest Syrien - foruden at han i midten af 2003 også efter afslutningen på Irak-krigen fungerede som guvernør i Basra for Iraks sydlige region.

Men han er tillige opdagelsesrejsende i alle ordets betydninger. Forud for og sideløbende med diplomatkarrieren har han udforsket utallige afkroge af verden, siden 1980 som medlem af Eventyrernes Klub, og allerede mange år forinden havde han besluttet sig for at konvertere til islam. Det gør ham til Danmarks eneste muslimske ambassadør til dato, og førte blandt andet i 1993 til at han drog på pilgrimsrejse til Mekka - på cykel.

I denne åbenhjertige samtalebog, som er blevet til på hans aktuelle hjemmebane i Damaskus, beretter han om en tilværelse og et verdensbillede langt udover det sædvanlige. Ligesom han erklærer sin uforbeholdne mening om forholdene i Mellemøsten, den allierede indsats i Irak - og den islamiske religion og kultur, han har bedre forudsætninger for at udtale sig om end de fleste af sine landsmænd.

Det moderne Danmarks succes som samfund bygger på tre vellykkede alliancer, skabt gennem de sidste 200 år: Alliancen med bønderne, alliancen med arbejderne og alliancen med kvinderne. I dag skal det danske samfund gøre plads for en helt afgørende fjerde alliance: mellem muslimske indvandrere og resten af samfundet. Problemet er bare, at vi fornægter de religiøse værdier og misforstår dem som verdensfjerne og demokrati-fjendtlige, skriver BT's chefredaktør.

Det lille parti med den store indflydelse på dansk politik i det 20. århundrede fylder 100 år i maj. I den anledning udsendes et utraditionelt jubilæumsværk med en række fremtrædende forskeres og forfatteres markante bud på, hvordan det er gået med radikale mærkesager og hvordan de ser ud i dag.

Efter bogen om rock´n´roll fortsætter Jens-Emil Nielsen med at fortælle om dansk rocks historie. Bl.a. om kendte pigtrådsorkestre som The Cliffters, The Danish Sharks, The Rocking Ghosts, Keld og The Donkeys, The Defenders, The Hitmakers, Sir Henry & His Butlers, Peter Belli & Les Rivals og The Lollipops, men også med omtale af hundreder af mindre kendte pigtrådsorkestre fra provinsen. "Indbydende, tidrøvende kavalkade over ikke bare musikken, men over den periode, den blev til i. Billederne er det halve af bogen... (kultur)historieskrivning uden pegefingre eller distanceret efterrationalisering, og Jens-Emil Nielsen har efterhånden fundet en så sikker afbalanceret form mellem det leksikale og det anekdotiske, at man næste gang gerne vil se ham mene noget mere. Bare sæt stikket i. Og giv os stød". Torben Bille, torbenbille.dk "En veldokumenteret og velskrevet oversigt over tidens ungdomsmusik med massevis af gode illustrationer. Billederne er i høj grad en beskrivende del af denne historie, og det er sjovt at studere dem nærmere... jeg vil glæde mig til næste bind." Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk "Der er tale om et gennemarbejdet og på éen gang specialiseret og pædagogisk værk om den danske rock umiddelbart inden, den blev rigtigt interessant, og den flotte billedside gør den til en fin coffee table-bog, som alt andet lige nok navnlig vil appellere til forfatterens egen generation, som husker ballerne, stemningen, tiden og orkestrene." Espen Strunk, Gaffa, 4 stjerner "Bogen er særdeles vellykket og dækker meget fint behovet for en overordnet og samlet fremstilling af "pigtråds-tiden"... omtaler de mest landskendte pigtrådsgrupper og afslutningsvis et godt view ud over hele landet med omtale af mange af de mere lokalkendte pigtrådsbands. Og denne sammenhæng og overblikket er meget vigtig for rock-historieskrivningen". Poul Nowack, Fan club for dansk pigtrådsmusik på Facebook. "Bogen når rundt om det meste, der skete i de år, hvor dansk rock var til at rive sig på"- Allan Lykke, Ekstra Bladet "Denne bog er fremragende... For den, der synes, det er svært at finde på gaver til forældre og bedsteforældre, kan jeg ikke foreslå nogen bedre julegave". Erik Haaest, haaest.dk "For den, som voksede op med de tidlige 1960´eres danske rockmusik, er der meget at hente... om dengang, da det hele endnu var meget uskyldigt". Chr. Rimestad, Horsens Folkeblad "Guf for pigtrådsnostalgikere og et udmærket punktnedslag i dansk musikhistorie". Allan Thomsen Volhøj, lektørudt., Dansk BiblioteksCenter "Con-amoreprojektets engagement brænder tydeligt igennem, og målgruppen, de 50-60 årige+, er klar! Forær bogen til en voksen ven, og se ungdommens lys i læserens øjne". Peter Elmelund, bibzoom.dk

Albæk og Hylleberg har ved flere lejligheder debatteret deres egen generations samfundsmæssige ansvar - eller mangel på samme. »Min generation er den mest ansvarsløse, navlebeskuende og egocentriske generation, der nogensinde er blevet sat på Moder Jord,« lyder opsangen fra Morten Albæk. »Det er ikke de unge, som svigter de politiske institutioner og andre folkelige fællesskaber, men de eksisterende fællesskaber, som svigter de unge,« lyder Rasmus Hyllebergs svar. Denne bog er opbygget som en brevveksling mellem to meget uenige unge mennesker.

Om forfatterne: Morten Albæk, født 1975, cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Morten Albæk var medstifter af og formand for Kulturselskabet Stilling (1999-2004) og har siden 2002 været ansat som chef for afdelingen Interessentrelationer i Danske Bank-koncernen. Han er fast kommentator ved Berlingske Tidende og P1 Morgen og er manden bag begreber som Generation fucked up og Græshoppegenerationen. Han var medlem af Højskoleudvalget under Undervisningsministeriet (2003-2004), er medinitiativtager til VallekildeRådet og en af landets mest efterspurgte foredragsholdere.

Rasmus Hylleberg, født 1974, BA scient.pol. fra Aarhus Universitet. Rasmus Hylleberg har været engageret i dansk foreningsliv gennem mange år, bl.a. som spejderleder og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (1999-2003). Han er næstformand i Dansk Flygtningehjælp, styrelsesmedlem i Folkekirkens Nødhjælp og Kirkernes Verdensråd. Han har tidligere været ansat som politisk konsulent for Det Radikale Venstre og er p.t. medlem af partiets hovedbestyrelse. Han er derudover en aktiv samfundsdebattør og har skrevet en lang række artikler, især om demokrati og unge og om international politik (www.hylleberg.info).

"Alle kan se forskellige afslutninger, men når man skal vurdere et menneske, skal man gøre det i sin helhed. Det er vigtigt, at vores samfund består af enkelte skæbner med et omskifteligt liv. Derfor: Husk det hele!" Ordene var Poul Nyrup Rasmussens. Willy Strube, en af arbejderbevægelsens mægtigste mænd gennem årtier, havde hængt sig i sit hjem efter en vanærende bedragerisag. Et par uger senere, den 31. oktober 2001, udskrev Nyrup folketingsvalg. Ved valget stemte et flertal af arbejderne for første gang nogensinde borgerligt, et nyt kapitel i danmarkshistorien begyndte, og helheden i Willy Strubes liv – skyggesiderne, men også hans centrale plads i 80’ernes og 90’ernes store reformer – blev tabt af syne. Fagbossens fald er den ufortalte historie om Willy Strube. Om en fortabt søn af danske tysklandsarbejdere, født og efterladt på børnehjem i det udbombede Hamburg i 1943 og opvokset med en fordrukken far i et socialt boligbyggeri i Glostrup. Han var arbejderhelt på godt og ondt, ikke en typisk, men en forstørret legemliggørelse af bevægelsens uheldigste træk af pamperi og magtens korrumpering, men også den stærke og beundrede forhandler, der med syv års skolegang og en sjælden, intuitiv begavelse satte de mægtigste modparter og deres akademiske sekretariater til vægs – uden nogensinde at opgive arbejdspladsernes djærve tale. Han flirtede selv med at være en dansk „mafiaboss“ og gjorde til slut sit liv til en karikatur af en sådan. Men hans liv – i sin helhed – skrev danmarkshistorie.

Når et menneske begår en forbrydelse og straffes med fængsel, kan det være en meget hård prøvelse for de pårørende. Det kan være svært at tage hensyn til de pårørende i forbindelse med strafudmåling og straffuldbyrdelse, da lovovertræderens person og gerning selvfølgelig må stå i centrum. Voksne pårørende må principielt set da også forventes at kunne tage ansvar for sig selv og deres situation, men hvad hvis de pårørende er børn? Hvad gør man, når det er en far eller mor, der kommer i fængsel, og der står en eller flere børn tilbage?