Søgeresultater: 21

Hvad vil det sige at være modig? Og hvorfor sætte livet på spil for en sag, der rækker langt ud over dit eget liv? Journalist og tv-vært Lene Johansen skildrer i denne bog ti modige kvinder fra hele verden. Vi hører om deres baggrundshistorier og om de sager, de bliver ved med at kæmpe for, selvom det har haft enorme omkostninger for dem alle. Lene Johansen (f. 1962) er journalist og tv-vært og har været tilknyttet DR i mere end 20 år. Hun er kendt for programmer som TV-Avisen, TemaLørdag, Profilen, NyhedsMagasinet, Deadline 17.00 og DR2Dagen, men hun er også forfatter til flere bøger, foredragsholder og har fungeret som moderator på konferencer og debatarrangementer.

Iværksætteren, forretningsmanden og politikeren Kai Dige Bach er noget af en ener. Han klatrede op ad den sociale rangstige helt nede fra den beskedne barndom på ydre Nørrebro og endte som lokal oliemagnat, politiker og stifter af alverdens sociale initiativer som et gadedrengekor, Ø-lejr for mediefolk, danseskole for politikere og et filosofisk akademi på Kreta.

Henning Fonsmark tegner et portræt af Kai Dige Bach med alle hans facetter og modsætninger. Det er historien om en af det tyvende århundreders største danskere, der gjorde en forskel for mange forskellige mennesker i alle samfundslag. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

"Jeg er ikke i politik for ikke at have holdninger. Jeg er der heller ikke kun for at være miljøbureaukrat. Som politiker er jeg med – med hele min sjæl i en eller anden forstand, og derfor må jeg også indimellem sige, at ‘det her, det mener jeg altså‘.

Også selv om det kan være rigtig besværligt." – Connie Hedegaard

Gennem en lang række interviews og omfattende research tegner Kurt Strand et portræt af den konservative politiker Connie Hedegaard. Vi hører om en pige, der altid gjorde sig umage i skolen og til spejder, og som blev en kvinde, der ikke bare nåede til tops som journalist, men også som politiker, da hun blev miljøminister. Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.

Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.

Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.

Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.

"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".

Vejen til et lykkeligt Danmark Thorvald Stauning ville gøre Danmark til et lykkeland. Det er vi blevet. I dag er danskerne blandt de lykkeligste folk i verden. Men hvor længe? Vi lever i en opløsningstid. Fundamentet under vores samfund slår revner. Uligheden stiger, mange danskere føler sig utrygge, og stadig flere mister troen på, at politik kan gøre en positiv forskel i deres liv. Sådan var det også i 1930’ernes Danmark – vores tid minder om Staunings. Måske vi kan lære af ham? Det mener Dan Jørgensen. I denne bog blæser han derfor til værdikamp imod det borgerlige Danmark, som er i færd med at undergrave velfærdssamfundet og formøble Staunings arv. Dette er en bog om, at politik gør en forskel. Det er en beretning, der begynder en sen nattetime i januar 1933, da Thorvald Stauning byder en håndfuld af rigets vigtigste mænd på whiskysjusser i sin lejlighed i Kanslergade – selv samme nat, som Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland.

Danmarks længst siddende statsminister i nyere tid gør status. Næsten to årtier efter sin dramatiske sortie lader nu 82-årige Poul Schlüter ordene flyde frit med skarpe og underfundige kommentarer til såvel sin egen tids som nutidens politiske landskab. Med afsæt i et væld af billeder og satiretegninger reflekterer Poul Schlüter over et langt liv i politik. Den tidligere regeringschef og konservative partileder fortæller om 1980’ernes højspændte politiske opgør, om de mange opslidende interne stridigheder i partiet og om Tamilsagen, der kostede hans regering livet. Men han fortæller også åbenhjertigt og ligefrem om den nagende tvivl som nybagt regeringschef, om den dybe sorg efter tabet af hustruen Lisbeth og om skuffelserne over nære partifællers svigt.

Erik Holsteins biografi om den danske politiker Mogens Lykketoft (f. 1946) beskriver en umådelig sammensat person. En person, der på en og samme tid er en meget omsorgsfuld ægtemand og familiefar og en utrolig kynisk politisk spiller, der bruger alle midler for at nå sine mål. En mand, der i visse politiske spørgsmål er dybt idealistisk, i andre helt principløs. Den danske forfatter Erik Holstein (f. 1958) er uddannet journalist og arbejdede for BT‘s Christiansborg-redaktion i årene 1993-2002. Herefter kastede Holstein sig over forfattergerningen og i årene 2002-2005 udgav han tre bøger. Men journalistikken trak efterfølgende atter i Holstein, der siden 2005 har arbejdet for den politiske netavis Altinget.dk.

SKIBSREDEREN er fortællingen om Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, og fem generationer af Mærsk-slægten. Bogen sætter de seneste års epokegørende transformationer i et historisk perspektiv med udgangspunkt i den grundlæggende værdi om rettidig omhu.

PIA OLSEN DYHR lod sig ikke afskrække af opgaven, da hun i 2014 blev formand for et SF i krise. Det hænger sammen med den tilværelse, hun har haft, og det livssyn, hun har udviklet.

Hun blev ikke født ind i en privilegeret politisk familie med et kendt efternavn, der gav fordele på vejen ind i politik. Faktisk stod det slet ikke skrevet i kortene, at hun skulle få en akademisk uddannelse eller blive folketingsmedlem, minister og partiformand.

Tværtimod er hun vokset op på Vestegnen i en familie, der gik i opløsning. Som lille pige blev hun boende hos en alkoholiseret far, som knap nok var i stand til at tage vare på sig selv – endsige sin datter. En indædt fightervilje, et godt hoved og hjælp fra mennesker omkring hende åbnede imidlertid muligheder.

Bogen er et portræt af en kvinde, hvis liv på det personlige plan har været præget af sociale mønsterbrud og på det politiske plan af de dramatiske opbrud, der har kendetegnet venstrefløjen og SF i de sidste årtier.

Donald Trumps indsættelse som præsident i USA var kulminationen på Ruslands mangeårige arbejde for at undergrave det vestlige demokrati – en indsats som begyndte for over 30 år siden, da den russiske mafia første gang anvendte Trumps ejendomme til hvidvask. Det er en skræmmende historie, som afslører Trumps forhold til Putins oligarker og mafiaens topfolk, og den bekræfter de mest utrolige af de amerikanske mareridtsforestillinger om onde russiske hensigter. For de fleste vil Den russiske forbindelse være en hårrejsende afsløring af, at Den Kolde Krig ikke sluttede i 1991 – den fik bare nye former – og af at Trumps ejerlejlighedskomplekser blev det perfekte instrument for de milliarder af dollar, som forlod den sammenbrudte Sovjetunion.

Mediemogulen og fodboldkongen Silvio Berlusconi erobrede regeringsmagten i Italien i 1994 med en storstilet kampagne, der var uden fortilfælde i både italiensk og europæisk politik. Journalist Martin Burcharth tegner i denne biografi et billede af manden og hans parti og af den historiske proces, der gjorde det hele muligt. Martin Burcharth (f. 1955) er journalist og forfatter. Han har læst historie og polsk på Københavns Universitet (1975-81) og journalistik på New York University (1982-84), men hans journalistiske karriere begyndte allerede at tage fart under et studieophold i Italien i slutningen af 1970‘erne, hvor landet oplevede voldsomme politiske forandringer. Burcharth har skrevet flere bøger om Italien og italiensk politik.

Bogen er en samling biografiske portrætter af kendte og ukendte danske kommunister – enten direkte medlemmer af eller i hvert fald tæt på det danske kommunistparti. Portrætter af 10 kommunister, skrevet af historikeren Morten Thing, udkom oprindeligt i 1995 på forlaget Tiderne Skifter.

De biograferede Marie Nielsen, Niels Johnsen, Konrad Simonsen, Martin Andersen Nexø, Anders Christensen, Rudolf Broby Johansen, Børge Houmann, Ebbe Neergaard, Mogens Fog og Hans Scherfig. Som personer spænder de vidt med hensyn til både deres sociale baggrund og deres type af engagement i kommunismen. 

Bogen kan læses som et stykke politisk historie, men Portrætter af 10 kommunister er også et stykke dansk intellektuel historie – både i betydningen ‘de intellektuelles historie’ og i betydningen ‘tankeformernes historie’. Samtlige biograferede personer formulerede sig kritisk indad i kommunistpartiet og op imod samfundets herskende tanker. Endelig er bogen også en refleksion over biografien som genre. I et efterskrift fremlægger Morten Thing en række overvejelser over, hvad man kan bruge en biografi til – og hvorfor biografier dyrkes med så stor forkærlighed og er så populære.