Søgeresultater: 8

Demokratiet er den mindst ringe styreform, fordi det er let at slippe af med politiske ledere, som tyranniserer befolkningen og kører landet i sænk.

Men demokratiet er også den mest udsatte styreform. Udsat udefra, fordi diktaturer, étpartisystemer og præstestyrer har topstyrede mediesystemer, som indoktrinerer deres befolkninger mod demokrati. Udsat indefra, fordi skolens undervisning er præget af hallelujaer for demokratiets selvindlysende idealer, og derfor ikke klæder eleverne på til at argumentere mod den kritik mod demokratiet, som fremføres af politiske og religiøse grupper i landet. En kritik, som er blevet styrket de senere år, bl.a. som følge af mislykket integration af nytilkomne.

Denne lille bog behandler fire af demokratiets mest ømme punkter:

• Den frie, offentlige diskussion findes ikke.
• Den officielle forventning om, at borgerne har ressourser (uddannelse, tid, motivation) til at fatte den politiske substans, strider mod den politiske kommunikations realiteter.
• Den stærkeste argumentation i offentligheden er ikke sproglig, men udføres med vold.
• Den enkelte vælger er kun én af demokratiets millioner af stemmer. Den enkelte vælgers indflydelse er i bedste fald minimal.

Disse ømheder masseres ikke bare væk med hallelujaer for demokratiet. De er en kronisk del af virkeligheden. Men der er ingen grund til panik. Demokratiet er stadig det mindst ringe system. Men læs bogen, og gør demokratiet mindre udsat ved at give dets modstandere tørt på.

Bogen henvender sig til den offentlige debat og til undervisningen i gymnasiet og højere niveauer.

Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var 1978 – 2015 lektor på Københavns Universitet, hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Han har skrevet bøger om partiprogrammer, politikeres sprogbrug i tv, politisk argumentation, spindoktorer, manipulation og tv-nyhedsudsendelsernes politiske føljeton. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Kommentator ved Berlingske fra 2011.
Læs mere på KlausKjoeller.dk.

Demokratiet styrer er en vital gentænkning af, hvad demokrati er, og hvordan vi kan genopfinde den sociale kontrakt.

Populister hele horisonten rundt – venstrepopulister, højrepopulister, Brexitpopulister, nationalstatspopulister osv. Vi kalder i flæng hinanden og vores politikere for populister. Men hvad er populisme? Den tyske politolog Jan-Werner Müller leverer med sin lille, skarpe bog den bedste forklaring på populismens fremgang.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle. Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen?

"Demokratismen - vores nye religion" er en kritisk debatbog af Søren Fonsbøl. I bogen stiller forfatteren skarpt på nogle af de problemstillinger og paradokser, der udspringer af vor tids demokratiopfattelse. En opfattelse, der nærmer sig det religiøse, imens vi som samfund bevæger os længere og længere væk fra den dannelsesånd, der ligger til grund for selve styreformen.

Ny, revideret og udvidet udgave om populismen i den vestlige verden. Siden Folket og magten udkom i 2017, er populisme blevet et endnu mere genkendeligt fænomen, overalt hvor populistiske politikere har fået fodfæste. De vestlige demokratier har oplevet opbrud af de bestående politiske mønstre og voksende tvivl om retning, værdier og identitet.

Bogen er Madeleine Albrights personlige beretning om fascismen i det tyvende århundrede og en beskrivelse af, hvordan den stadig præger verden. I betragtning af århundredets rædsler kunne man forvente, at verden i dag ville afvise åndelige efterfølgere til Hitler og Mussolini. I Fascisme: en advarsel trækker Madeleine Albright på sine egne erfaringer som barn i et krigshærget Europa og karrieren som diplomat, når hun sætter spørgsmålstegn ved den forventning.

Den klassiske forståelse af magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende instans er blevet for gennemhullet til at fungere meningsfuldt, når vi skal analysere demokratiet som styreform. Mogens Herman Hansen giver sit bud på en bedre forståelse af, hvordan det moderne repræsentative demokrati fungerer: Vi skal vende tilbage til den ældre opfattelse af, at demokrati er en blandet forfatning.