Søgeresultater: 7

I DEN POLITISKE FORPLIGTELSE tager Kai Sørlander demokratiets fundament under rationel behandling. Hvordan sikrer man, at et demokratisk flertal ikke omstyrter demokratiet? For at demokratiet kan være en konsistent, samfundsorden er det nødvendigt, at vi alle – som rationelt tænkende individer – er underlagt en indre etisk fordring, som forpligter os i forhold til hinanden, en elementær forestilling om borgernes politiske ligeværdighed, som vi bør opbygge samfundet på basis af. Men findes en sådan rationel etik, som rummer de demokratiske værdier? Hvis ikke, er demokratiet ikke en rationel politisk orden!

Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.

"Demokratismen - vores nye religion" er en kritisk debatbog af Søren Fonsbøl. I bogen stiller forfatteren skarpt på nogle af de problemstillinger og paradokser, der udspringer af vor tids demokratiopfattelse. En opfattelse, der nærmer sig det religiøse, imens vi som samfund bevæger os længere og længere væk fra den dannelsesånd, der ligger til grund for selve styreformen.

Demokratiet er den mindst ringe styreform, fordi det er let at slippe af med politiske ledere, som tyranniserer befolkningen og kører landet i sænk.

Men demokratiet er også den mest udsatte styreform. Udsat udefra, fordi diktaturer, étpartisystemer og præstestyrer har topstyrede mediesystemer, som indoktrinerer deres befolkninger mod demokrati. Udsat indefra, fordi skolens undervisning er præget af hallelujaer for demokratiets selvindlysende idealer, og derfor ikke klæder eleverne på til at argumentere mod den kritik mod demokratiet, som fremføres af politiske og religiøse grupper i landet. En kritik, som er blevet styrket de senere år, bl.a. som følge af mislykket integration af nytilkomne.

Denne lille bog behandler fire af demokratiets mest ømme punkter:

• Den frie, offentlige diskussion findes ikke.
• Den officielle forventning om, at borgerne har ressourser (uddannelse, tid, motivation) til at fatte den politiske substans, strider mod den politiske kommunikations realiteter.
• Den stærkeste argumentation i offentligheden er ikke sproglig, men udføres med vold.
• Den enkelte vælger er kun én af demokratiets millioner af stemmer. Den enkelte vælgers indflydelse er i bedste fald minimal.

Disse ømheder masseres ikke bare væk med hallelujaer for demokratiet. De er en kronisk del af virkeligheden. Men der er ingen grund til panik. Demokratiet er stadig det mindst ringe system. Men læs bogen, og gør demokratiet mindre udsat ved at give dets modstandere tørt på.

Bogen henvender sig til den offentlige debat og til undervisningen i gymnasiet og højere niveauer.

Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var 1978 – 2015 lektor på Københavns Universitet, hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Han har skrevet bøger om partiprogrammer, politikeres sprogbrug i tv, politisk argumentation, spindoktorer, manipulation og tv-nyhedsudsendelsernes politiske føljeton. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Kommentator ved Berlingske fra 2011.
Læs mere på KlausKjoeller.dk.

Stærke kræfter er sluppet løs i den vestlige verden. Vi ser det i den voksende mistillid til institutionerne, vi ser det i vælgernes trodsige adfærd, og vi ser det i de nye mediers evne til at åbne døre for populister som Donald Trump og Greta Thunberg. Demokratiet, som vi kender det, slår revner.

Søren Lippert udfordrer forestillingen om, at det liberale demokrati er endestation for vores samfund. Der kom noget før, og der vil også komme noget efter demokratiet, som vi kender det. Samfundsmodeller udvikler sig som i en cyklus: Det, der virker som en befrielse, når det opstår – som fx demokratiet op gennem det 19. århundrede – opleves siden som en klods om benet. Institutioner kommer med tiden til at virke undertrykkende, og en stadig større del af befolkningen føler ikke, de har noget at skulle have sagt. På et tidspunkt udløser deres vrede et politisk jordskælv.

Det er det jordskælv, vi i disse år kan fornemme, er på vej. Søren Lippert beskriver tre scenarier for, hvordan verden vil tage sig ud på den anden side af demokratiet og peger på, at det, der driver tidens vilde forandringer, og som presser demokratiet, er den enkelte borgers krav om større selvbestemmelse.

Den klassiske forståelse af magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende instans er blevet for gennemhullet til at fungere meningsfuldt, når vi skal analysere demokratiet som styreform. Mogens Herman Hansen giver sit bud på en bedre forståelse af, hvordan det moderne repræsentative demokrati fungerer: Vi skal vende tilbage til den ældre opfattelse af, at demokrati er en blandet forfatning.

NY OPDATERET UDGAVE Otte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA’s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem – og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog.