Søgeresultater: 8

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.



Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.



Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til.



Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt. Geeti Amiri, født 1989 i Kabul i Afghanistan og kom til Danmark med sine forældre, som var politiske flygtninge, da hun var fire år. Hun er vokset op i København og arbejder i dag som debattør og blogger på Berlingske og Ekstra Bladet.

Kristina Aamand er et omvandrende kultursammenstød: dansk mor, palæstinensisk far, kristent døbt og muslimsk opdraget. Hun er gift med en mand med pakistanske rødder og sammen har de fem børn. Det er et succesfuldt interkulturelt ægteskab. Parret udgiver en bog sammen, debatterer og holder foredrag om integration, bor i designtegnet bofællesskab og har VIP-venner. Men da Kristina Aamand fylder fyrre, får hun en nagende tvivl. For passer hun overhovedet ind i en pakistansk svigerfamilie? Og er det muligt at leve sammen på tværs af kulturer uden at miste sig selv? Når frie danske normer møder svigermors traditioner, er det så ikke dynamit dømt til at eksplodere? Det er nogle af de spørgsmål, hun stiller og besvarer i sin nye erindrings- og debatbog, På tværs. Kunsten at overleve en pakistansk svigermor.

"Khader.dk" er en førstehåndsberetning om integration. Det er Naser Khaders erindringer om barndommen i Syrien, ankomsten til Danmark, skolen, de dårlige indvandrerjob og det ulykkelige arrangerede ægteskab med kusinen fra hjemlandet. Bogen er både en personlig beretning om det at være muslimsk indvandrer i Danmark og et indspark i integrationsdebatten, som Naser Khader aldrig har været bleg for at deltage i.

"En kvalificeret førstehåndsberetning, som overskrider den fastlåste debat ... Et tiltrængt og væsentligt indslag."
- Politiken

"En overordentlig veloplagt debatbog."
- Jyllands-Posten Naser Khader blev født i Syrien i 1963. Efter han flyttede til Danmark, uddannede han sig til cand.polit. ved Københavns Universitet. Han gik tidligt ind i politik og sad i mange år i Folketinget for Det Radikale Venstre, som han senere forlod for at medstifte partiet Ny Alliance. Efter et par år skiftede han til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været en stor stemme i blandt andet integrationsdebatten. Naser Khader har desuden været initiativtager til stiftelsen af Foreningen Demokratiske Muslimer.

I Fædreland åbner sangeren Isam B for første gang for sin samlede familiefortælling, der begynder med farens liv i en bjerglandsby i efterkrigstidens Marokko, tager os igennem Europas fabrikker som papirløs arbejder og derfra videre til sommeren 1967, hvor en ung mand ankommer til Hovedbanegården i København for at søge arbejde.

Fædreland er fortællingen om denne gæstearbejders søn, en genert og indadvendt dreng, der var med til at skabe en af de mest populære rap-grupper i Danmarkshistorien fra 90´ernes Vestegn, hvis sange rakte langt ud over landets grænser med sange som Aicha. Det er en fortælling om fædre og sønner, om at finde sin plads i dobbeltheden og om at give dette forhold videre til sin egen søn.

En selvbiografi, der på godt og ondt fortæller om det at komme til Danmark og vokse op her. Forfatteren skriver om bogen: Jeg blotter mig og skriver om mine skavanker, svagheder og manglende selvtillid, der gennem hele mit liv har sat dybe spor i den måde, jeg har opfattet mig selv på – og de konsekvenser, det har haft for mig. Vi lever i en tid, hvor man som menneske ikke må fejle eller være mangelfuld – den tendens ønsker jeg at bryde, så blandt andet nutidens ungdom har en chance for at være ”sig selv”. Jeg skriver også om mit syn på vores moderne samfund og de udfordringer, jeg mener, vi står over for. Jeg skriver om kærligheden: til os selv, vores medmennesker, vores venner og familie, kærligheden til livet og vores Jord.”

Den 11. november 1992 er en mærkedag i Suzan Daouds liv. Det var dagen, hvor hun og hendes familie landede i Danmark efter et liv som palæstinensiske flygtninge i en libanesisk flygtningelejr i Baalbeck. Den dag i november fik Suzan og hendes familie overrakt nøglerne til ikke bare en ny lejlighed ... men også et nyt liv. Siden da har Suzan Daoud opnået mere, end hun nogensinde drømte om ville være muligt for den lille pige fra flygtningelejren. Hun har fået sig en uddannelse og et arbejde, er blevet gift og har fået tre børn, har involveret sig i frivilligt arbejde i sit lokalmiljø og er ikke mindst folkevalgt byrådsmedlem i Fredensborg Kommune. Undervejs har hun forsøgt at finde "hjem" – en ikke helt nem udfordring, når man er vokset op i Libanon, føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og sin familie i Danmark. ANMELDELSER "Flot og modig bog om hendes vej fra flygtningelejren Baalbeck," skriver Frederiksborgs Amts Avis om Suzan Daouds "Vejen væk fra Baalbeck" - og tilføjer "rigtig god læsning." "[D]et er en lille fin bog om en vellykket integration, og om hvordan det er at vokse op i Danmark som flygtning, og det er en bog, som er god at få forstand af." -Anne Grete Jacobsen

„Det, jeg godt kan lide ved Rushy Rashid og hendes bøger, er, at hun på én gang har stor kærlighed til sin familie og familiens kultur. Samtidig med at hun hudløst beskriver det umulige ved at presse denne kultur ned over børn og unge, der vokser op i Danmark. Hendes beskrivelser af familietraditionerne, bryllupsritualerne osv. er farverige og kærlige, så man forstår rigdommen og skønheden i den pakistanske kultur. Samtidig med at hun ikke skjuler den absolutte nødvendighed i at bryde med familiens kollektive tænkemåde. I Danmark er det den enkeltes lykke, der er målet, også for familierne. I hjemlandet er det familiens tarv, der er afgørende. Hvad der er godt for familien, er også godt for den enkelte. Denne modsætning giver smertelige konflikter og blødende sår, når de unge må skuffe deres forældre og træffe valg, som familien i hjemlandet hverken forstår eller respekterer. Rushy Rashid har selv truffet sådanne smertelige valg. Hun har heldigvis ikke glemt sine forældreskultur. Hendes opgør er et kærligt opgør. Det er derfor, hun er værd at læse, også i genoptryk!“ Fra Bertel Haarders forord „Man kan læse stabelvis af tykke bøger fra biblioteket om indvandrere og integration. Det bliver man meget klogere af. Man kan også bruge tre timer på at læse Rushy Rashids bog. Den giver samme effekt.“ Orla Borg, Morgenavisen Jyllands-Posten Rushy Rashid Højbjerg (f. 1968) arbejder i dag som journalist, forfatter, foredragsholder, debattør og meget mere. Et løft af sløret er Rushy Rashids debutbog, hvori hun beskriver sin egen udvikling fra en ung pakistansk pige til en moderne „paki-dansk“ kvinde.

Skuespilleren Janus Nabil Bakrawis meget bevægende historie. Som 8-årig bliver Janus bortført fra Danmark af sin far, til Jordan, hvor han må lære at begå sig. Da Janus fire år senere igen bliver plantet om, denne gang tilbage til Danmark, anbringes han på børnehjem, hvor han tilbringer resten af sin barndom og ungdom. Hans forældre magter ikke at tage sig af ham, og han er rodløs og forvirret. Men det lykkes ham at fighte sig ud af sine håbløse betingelser. Hvordan fortæller han meget ærligt om i bogen.

Pressen skriver:

»Et fint, følsomt og ærligt dokument«
**** – Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende 
 

»En moderne dannelseshistorie om de nye stemmer, der synger med på den danske sang. God læsning.«
– Ann Mariager, Weekendavisen 
 

»Jeg lagde ikke bogen fra mig, før jeg var færdig. Den gemmer på en virkelig stærk historie, og så er den utrolig velskrevet.«
– Stine Charlotte Hansen, Fyns Stiftstidende