Søgeresultater: 6

"Hvordan gik Danmark fra ukritisk at tage imod indvandrere til i dag at have en af verdens strammeste udlændingelove? Hvordan gik det til, at danske statsborgere ikke længere kan være garanteret et familieliv i deres eget fædreland med den, de elsker? Andreas Steenberg, politisk ordfører i Radikale Venstre, har gjort det til sin politiske mærkesag at ruske op i en dansk udlændingepolitik, der i løbet af de seneste årtier kun er blevet strammere med den tidligere integrationsminister Inger Støjbergs kagefejring af stramninger som det mest lysende eksempel på den hårde kurs. Foruden Andreas Steenbergs eget bud på fremtidens udlændingepolitik tager bogen dig tilbage til tilblivelsen af Danmarks første udlændingelov fra 1983, der fik vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet. En naiv og yderst lempelig lov, der siden har hjemsøgt Radikale Venstre, selvom partiet slet ikke var med i den daværende politiske aftale. Fortællingen giver et unikt indblik i fire årtiers politisk kamp om den danske udlændingelov med et særligt fokus på, hvordan danske statsborgeres ret til kærlighed med ikke-EU-borgere er blevet indskrænket. Andreas Steenbergs gennemgår de politiske milepæle og krydrer det med interviews med danske statsborgere, der er kommet i klemme af loven. Det er historien om, hvordan danske statsborgere i deres eget fædreland bliver ramt af Forbudt Kærlighed."

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

Indvandring er en god forretning. Dansk industri har lavet beregninger, som viser, at 1000 højtuddannede udlændinge bidrager med 1,3 milliarder kroner om året til dansk økonomi. Tallene viser, at der skal 500 flere – altså 1500 – danske arbejdstagere til at skabe samme værdi.

”Danmark har et akut behov for at ændre holdning og adfærd over for indvandring, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at bruge de ressourcer, som udlændinge tilfører det danske samfund og landets økonomi. Danmark har mere brug for verden, end verden har brug for Danmark.

Sally Khallash har sine argumenter på plads, når hun ønsker sig flere indvandrere til Danmark. I sin nye bog Send flere indvandrere, tak! – Hvordan indvandring gavner den danske vækst og økonomi giver hun en lang række grunde til, at Danmark som samfund har brug for mere ude-frakommende arbejdskraft – og i den højt- og i den lavtuddannede ende.

Det er med solide tal og undersøgelser, Sally Khallash tager fat i de væsentligste argumenter for og imod indvandring. Hun forholder sig til en lang række samfundsmyter som fx ”Jobstjælerne”, ”De gider ikke studere” og ” Indvandrere kan ikke få arbejde som lønmodtagere – derfor bliver de iværksættere”. Undervejs inddrager hun viden fra arbejdsmarkedsforskning, økonomi, kulturstudier, psykologi, samfundsstudier og jura.

Khallash ønsker med bogen at give sit indspark til
• at vi i Danmark udvikler en ny og kvalificeret viden om indvandring.
• at vi udvikler bedre talentstrategier.
• at vi ændrer holdning og bliver mere åbne.
• at vi ændrer virksomhedspraksis, så danske virksomheder og organisationer kan få del i væksten.
• at vi ændrer arbejdsmarkedslovgivningen, uddannelsessystemet og iværksætterlovgivningen, så den øger bevægelsesfrihed og skaber muligheder frem for at begrænse.
 
 

Indvandringen til Danmark – især af indvandrere fra ikkevestlige lande – står højt på den politiske dagsorden og i borgernes bevidsthed. Men hvordan er indvandringen til Danmark egentlig forløbet, siden den satte ind ved udgangen af 1960’erne? Hvilken baggrund har indvandringen – og hvilke samfundsmæssige konsekvenser? Sidst men ikke mindst: Hvordan er indvandrernes integration forløbet på arbejdsmarkedet og i det sociale liv?

Hvad ved vi om indvandring og integration? forsøger nu at give et samlet, men alligevel kortfattet og let tilgængeligt overblik over indvandring og integration gennem små 50 år med hovedvægt på den seneste del af perioden. Værket indledes med et udblik til den almindelige indvandring til Europa og nogle af de spørgsmål, denne indvandring rejser.

Bogen bygger i stort omfang på den forskning, der har fundet sted i Rockwool Fonden siden slutningen af 1990’erne i indvandrernes levevilkår og samfundsmæssige betydning. Bogen indeholder også helt nye analyser, herunder en analyse af ved hvilken beskæftigelsesgrad indvandrere er neutrale i forhold til de offentlige finanser. Værket indeholder tilsvarende en opdatering af tidligere overslag over den illegale indvandring til Danmark. Endelig suppleres resultaterne fra forskningen i Rockwool Fonden med data fra andre forskeres arbejde og fra Danmarks Statistik.

Indvandringen til Europa - Velfærdsstat og integration bygger i stort omfang på indvandrerforskningen i Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 2004 publicerede Enheden en sammenlignende undersøgelse af ikke-vestlige indvandreres levevilkår og integration i Danmark og Tyskland. Resultaterne fra denne undersøgelse indgår i bogen, suppleret med data fra en lang række internationale og nationale kilder. Bogen indeholder også helt nye analyser af indvandrernes sociale rettigheder i Europa samt af deres beskæftigelsessituation. Bogen sætter integrationsspørgsmålet i internationalt perspektiv og behandler blandt andet følgende spørgsmål: Hvor stor en indvandring har andre europæiske lande modtaget? Er det de samme mønstre, der gør sig gældende i de enkelte landes indvandringshistorie? Hvilken integration på de europæiske arbejdsmarkeder har indvandrerne opnået og hvordan er den sociale sikring af de ikke-vestlige indvandrere i tilfælde af arbejdsløshed i de europæiske lande?

Bogen bidrager til en mere solid viden om tilværelsen for mennesker uden legalt ophold i Danmark. Samtidig giver bogen et generelt billede af den illegale indvandring til Europa: dens historik, omfang og fordeling på modtager- og afsenderlande, dens demografi og en række økonomiske og samfundsmæssige aspekter af illegaliteten. For at supplere og perspektivere fremstillingen vil der være afstikkere til forholdene i Nordamerika og de erfaringer, der kan udledes af den mere systematiske forskning i fænomenet dér baseret på en mangeårig massiv illegal indvandring fra Mellem- og Sydamerika til Nordamerika.