Der arbejdes i dag ihærdigt på at skabe ’kønsbalance’ i fx bestyrelser, ledergrupper og regeringer. 2020 er blevet året med en hel bølge af favoriseringspolitik – inden for kunst og forskning endog via lovstridige metoder. Samtidig foregår der et massivt statsligt pres på offentlige institutioner og private virksomheder for særbehandling af kvinder. Den begrundes i reglen med et behov for at imødegå ubevidst diskrimination og arbejde for øget repræsentation af forskellige befolkningsgrupper. Argumenterne herfor hviler, viser bogen, på omfattende manipulation, og hvis tendensen til at udforme lovgivning på baggrund af flere og flere kollektive identiteter fortsætter, vil det rokke ved det moderne oplyste samfunds grundpiller - og den kan komme til at skubbe kvinderne ind i en beskyttelseskultur med risiko for, at de vil blive opfattet som et B-hold. I stedet for at favorisere kvinder ved ansættelser og særbevillinger bør vi arbejde for at gøre det mere attraktivt for kvinder at gå i gang med og fastholde en karriere f.eks. inden for sektorer som forskning og entreprenørskab.
Bogens titel, ”Vi vil have vores fair andel!”, er et udtryk fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens kampagne forud for EU-kommissionens sammensætning.
