Bogen falder i tre dele: at tænke relationelt, at observere relationelt og at analysere relationelt. I bogens anden del argumenteres for brugen af videooptagelser af samspil med henblik på at få mere objektive informationer om samspilsrummet. Sidst i bogen præsenteres en manual for videoobservation og analyse af kontakt og samspil. Der er her oplistet ni centrale fokuspunkter, som hver især formidler informationer om kvaliteten og indholdet af den kontakt, vi tilbyder den omsorgsafhængige.