Søgeresultater: 13

Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.

Stærke kræfter er sluppet løs i den vestlige verden. Vi ser det i den voksende mistillid til institutionerne, vi ser det i vælgernes trodsige adfærd, og vi ser det i de nye mediers evne til at åbne døre for populister som Donald Trump og Greta Thunberg. Demokratiet, som vi kender det, slår revner.

Søren Lippert udfordrer forestillingen om, at det liberale demokrati er endestation for vores samfund. Der kom noget før, og der vil også komme noget efter demokratiet, som vi kender det. Samfundsmodeller udvikler sig som i en cyklus: Det, der virker som en befrielse, når det opstår – som fx demokratiet op gennem det 19. århundrede – opleves siden som en klods om benet. Institutioner kommer med tiden til at virke undertrykkende, og en stadig større del af befolkningen føler ikke, de har noget at skulle have sagt. På et tidspunkt udløser deres vrede et politisk jordskælv.

Det er det jordskælv, vi i disse år kan fornemme, er på vej. Søren Lippert beskriver tre scenarier for, hvordan verden vil tage sig ud på den anden side af demokratiet og peger på, at det, der driver tidens vilde forandringer, og som presser demokratiet, er den enkelte borgers krav om større selvbestemmelse.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

NY OPDATERET UDGAVE Otte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA’s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem – og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog.

Autoritære regimer er pinefuld virkelighed for milliarder af mennesker over hele verden. De er ofre for ufrihed, korruption og uretfærdighed. Men hvad er diktaturets natur? Og hvordan fastholder diktatorer magten? I denne lille, ofte provokerende, bog viser Alaa Al Aswany hvordan og hvorfor, diktaturer og diktatorer kan blive ved med at overleve. Ifølge forfatteren er et diktatur en sygdom, der udgør en stor fare for mennesker, og som vi derfor skal gøre noget ved. Det første skridt til at kurere en sygdom er at studere selve sygdommen; hvor den kommer fra, hvordan den dukker op, og de symptomer og komplikationer den giver – både hos befolkningen og diktatoren. Diktatorsyndromet er en nødvendig og presserende udforskning af vores dragning mod ’den stærke mand’, både i dag og historisk. Forfatteren trækker på fascinerende selvbiografisk materiale og studier fra barndommen, hvor han voksede op under diktator Nasser i Egypten. Og bogen er både en undersøgelse af tidligere tiders diktatorer og i nutidens og af det hårde liv, borgerne lever i et diktatur, hvilket efterlader dem med ’valget’ mellem at stå i ledtog med styret eller blot at acceptere det. Symptomer på diktatorsyndromet er: opkomsten af forskellige typer af fanatisme og religiøs ekstremisme samt mennesker, der accepterer undertrykkelse og fravær af menneskerettigheder og civilsamfund.

Demokratiet er ved at forandre sig. Det forsvinder på mange måder ind i bureaukratiet eller overlades til det globale erhvervsliv. Og resultatet er, at afstanden mellem den politiske elite og landets borgere vokser og vokser. Med bogen "Det sidste menneske" argumenterer Kresten Schultz Jørgensen for, at politikerne er nødt til at generobre magten, mens borgerne er nødt til at indse, at demokratiets frihed kun kan bibeholdes, hvis vi alle tager ansvar for det. Kresten Schultz Jørgensen (f. 1964) har i mere end 25 år arbejdet med ledelse og strategisk kommunikation i både offentlige og private virksomheder. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har skrevet flere debatbøger om fællesskab, demokrati og kultur i en globaliseret verden.

I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.

Fra 1870 og frem til århundredeskiftet var Københavns gader skueplads for et vigtigt slag i kampen for demokrati. På grundlovsdag og andre vigtige mærkedage gik Socialdemokratiet, Venstre og Højre på gaden for at erobre København og få deres stemme hørt. Det tog mange år, før man endelig fik tilkæmpet sig retten til frit at forsamles, en hjørnesten i et moderne demokrati.

Jens Toftgaard fortæller om kampen om København, hvilke virkemidler demonstranterne tog i brug, og hvad begivenhederne har betydet for det danske demokratis udvikling. Jens Toftgaard er en dansk forfatter og kulturarvschef hos Odense Bys Museer. Han har en ph.d. i historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om dansk historie.

Da Karsten Lauritzen efter knap 15 år, heraf fire som minister for det udskældte skatteområde, forlod politik, stod han tilbage med en afgørende erkendelse: Der er noget helt galt i det danske folkestyre. Det er ikke bare enkeltstående politikere, der i stadigt større omfang får stress, det er selve systemet, som er stressramt. "Lad det gå langsomt" er en debatbog. Den handler nok om alt det, der ifølge forfatteren er galt, men i lige så høj grad om alt det, vi sammen kan gøre bedre.

I Danmark ynder vi at bryste os med at være verdens bedste demokrati. Men det liberale demokrati er alvorligt presset i disse år – både udefra og indefra. De seneste femten år er tilliden til politikerne halveret, partierne oplever medlemsflugt, vores debat er præget af polarisering, populismen blomstrer, deltagelsen individualiseres og har samtidig social slagside. Lektor Silas Harrebye viser med denne bog, hvordan vi som demokrati faktisk er gået i en form for demokratisk koma. Den demokratiske innovation er gået i stå.

Han nøjes dog ikke med at give en tiltrængt kritisk diagnose af tingenes tilstand. Harrebye peger samtidig på, hvordan fire forskellige demokratiske chokterapier kan være med til at sætte demokratiet i bevægelse – nemlig katastrofen, provokationen, inspirationen og utopien.

Analysen er klar. Vi skal turde at eksperimentere, udvikle, teste og skalere nye demokratiske modeller og praksis. Den afsluttende prognose giver håb. En ny global demokratisk bevægelse er på vej.

Præsidentvalget i USA den 3. november 2020 blev fulgt med spænding i hele verden: Ville Donald Trump med sin utraditionelle måde at lede på, blive genvalgt? I denne bog kan du læse om, hvordan verdens første demokrati i nyere tid er opbygget på godt og ondt. Ved at læse denne bog kan du få viden om, hvordan valgsystemet i USA fungerer og baggrunden for, hvorfor det er et demokrati, selvom en præsidentkandidat kan vinde uden et flertal. Bagerst i bogen er der spørgsmål, som du kan bruge som udgangspunkt for at arbejde videre med emnet. Valget i USA er tilrettelagt med 1206 ord, lix 26. Explainer er en bogserie, der med udgangspunkt i aktuelle emner, ønsker at bidrage til den demokratiske dannelse og oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal. Seismo er også et nyhedsmedie der via seismo.dk henvender sig til unge, der gerne vil følge med i den verden vi lever i, men som oplever at andre nyhedsmedier skriver lange artikler i et svært og indforstået sprog. Et af mediets bærende principper er at forklare det, som andre medier opfatter som indlysende og alment kendt blandt sine læsere.