Søgeresultater: 28

Den tyskfødte amerikanske filosof Hannah Arendt er populær som aldrig før. I Derfor skal vi læse Hannah Arendt indkredser Richard J- Bernstein en række grundlæggende politiske vildfarelser og problemer i vores moderne samfund og spørger, hvordan vi gennem Arendts tænkning kan forstå dem.

I affekt giver en kritisk karakteristik af fremtrædende træk ved samtidens politik og kultur med udgangspunkt i affektbegrebet. Hvad sker der med vores måde at forstå, debattere og tage demokratiske beslutninger på, hvis dannelse og rationalitet fortrænges af følelser? På et kritisk-teoretisk grundlag går forfatteren i rette med den fremherskende, vitalistiske brug af affektbegrebet og foreslår i stedet en alternativ forståelse af de fænomener og processer i samtiden, som begrebet italesætter.

Jan Guillous klummer i den svenske avis Aftonbladet har handlet om alt lige fra forestillingen om, at de fattige får det bedre af skattelettelser til de rige, over kravet om hårdere straffe og flere fængsler til striden om de svenske ulve. Men allermest om terrorlovene og om lighed for loven. I de senere år har klummerne haft særligt fokus på den voksende højreekstremisme, som Jan Guillou anser for den største trussel mod det svenske demokrati siden Anden Verdenskrig.

Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for verden omkring os. Meget af det, man engang tog for givet, synes at være i opbrud. Klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem "os" og "dem" er blevet en del af vores hverdagsretorik. "Mellem frygt og håb. 18 forfattere og tænkere om eksistens i det 21. århundrede" giver stemme til 18 tænksomme og inspirerende interviewpersoner, som kommer med deres bud på, hvor man kan finde glimt af tro, håb og fællesskab.

Stærke kræfter er sluppet løs i den vestlige verden. Vi ser det i den voksende mistillid til institutionerne, vi ser det i vælgernes trodsige adfærd, og vi ser det i de nye mediers evne til at åbne døre for populister som Donald Trump og Greta Thunberg. Demokratiet, som vi kender det, slår revner.

Søren Lippert udfordrer forestillingen om, at det liberale demokrati er endestation for vores samfund. Der kom noget før, og der vil også komme noget efter demokratiet, som vi kender det. Samfundsmodeller udvikler sig som i en cyklus: Det, der virker som en befrielse, når det opstår – som fx demokratiet op gennem det 19. århundrede – opleves siden som en klods om benet. Institutioner kommer med tiden til at virke undertrykkende, og en stadig større del af befolkningen føler ikke, de har noget at skulle have sagt. På et tidspunkt udløser deres vrede et politisk jordskælv.

Det er det jordskælv, vi i disse år kan fornemme, er på vej. Søren Lippert beskriver tre scenarier for, hvordan verden vil tage sig ud på den anden side af demokratiet og peger på, at det, der driver tidens vilde forandringer, og som presser demokratiet, er den enkelte borgers krav om større selvbestemmelse.

Konkurrencestaten Danmark giver en letlæst og overskuelig introduktion til emnet. Bogen henvender sig til den nysgerrige og politisk interesserede læser uden særlige forudsætninger, der ønsker at skabe sig et hurtigt overblik over et af vor tids mest omdiskuterede og udskældte begreber.

Depression er den mest udbredte psykiske lidelse på verdensplan. I En fremtid uden fremtid argumenterer Mikkel Krause Frantzen for, at man kan kende et samfund på dets sygdomme, og viser, hvordan depressionen peger på en række kriser i tiden: gældskrise, det konkurrencestyrede arbejdsmarked, krav om individuel lykke og selvoptimering.

Den 17. november 2018 gik Frankrig i chok. Demonstranter i hundredtusindvis strømmede spontant ud på gaderne og besatte 3.000 rundkørsler og mange af betalingsanlæggene ved motorvejene. Derefter fulgte enorme demonstrationer i de store byer – ikke mindst i Paris på Champs Élysées. Alle bar de gule veste.

Danskerne er noget nær nummer ét i verden, når det gælder lykke og tillid til hinanden - forklaringen er den stærke sammenhængskraft i det danske samfund. Denne bog er et skarpt opgør med de holdninger, der alt for længe har gjort det politisk ukorrekt at tale om værdifællesskab og samhørighed mellem danskerne.

Politiske ambitioner og ledelse er afløst af teknokratisk styring af samfundsøkonomien, og bureaukratiske ledelseslag truer med at kvæle den faglige innovation og udvikling i sundhedssektoren og snart også resten af den offentlige sektor. Ralf Hemmingsen fortæller om sine erfaringer med den velfærdsstat, der nu er truet på sin eksistens - fra sin barndom i Brønshøj over lægestudiet og medicinsk forskning til højtplacerede lederstillinger på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.

En fair chance er præsidentkandidat og senator Elizabeth Warrens hårdtslående forsvar for middelklassens genrejsning i et USA styret af de rige og magtfulde. En både underholdende, skarpsindig og medrivende fortælling om én kvindes kamp med og mod systemet – fra en fattig opvækst i Oklahoma City til udnævnelsen som senator i 2012. Elizabeth Warren arbejdede i mange år som topadvokat med speciale i konkursret, inden et opkald fra Washington DC for alvor ændrede hendes liv. Ville hun hjælpe Kongressen med at omskrive konkurslovgivningen? Warren kæmpede for bedre lovgivning i 10 år – og tabte. Hun forsøgte at holde regeringen ansvarlig under finanskrisen, men blev skydeskive for de store banker. Hun iværksatte et nyt agentur med det formål at beskytte forbrugernes privatøkonomi og blev nægtet muligheden for at stå i spidsen for det. Som 62-årig stillede hun op til senatsvalget – og vandt. Nu er hun med i kapløbet om at blive demokraternes præsidentkandidat, men vil hun vinde eller tabe denne gang?

Fra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand. De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.