Søgeresultater: 186

Mange par oplever udfordringer i deres parforhold. Alt for mange par! Alt for store udfordringer! Alt for mange brud! 7 problem-områder: 1. Mangel på kommunikation 2. Fokus på tid og kvalitet 3. Uindfriede forventninger 4. Det vigtigste i parforholdet 5. Hvornår er samtaler bedst? 6. Traumer, chok og jalousi 7. Begær og ønsker Hvis man ikke ved, hvordan man skal løse problemerne, kan det i værste fald ende med skilsmisse og opbrud af familien, eller lige så nedslående at man forbliver i et ulykkeligt parforhold i mange år - måske resten af sit liv! I denne bog gennemgås essensen af de syv mest almindelige problemer og dårlige vaner i parforholdet. For hvert af problemerne gives forslag til, hvordan I bliver i stand til at løse dem selv.

Inger er et personligt portræt af en stille pige fra Hjerk i Sallingsund, der drømte om at blive bedst til fodbold og længe fulgte sin mors råd om ikke at stikke næsen for langt frem. Af gymnasieeleven, der nægtede at deltage i Operation Dagsværk og sagde nej tak til SU. Af juniorpolitikeren fra Viborg Amtsråd, der kom i lære i systemet Fogh og fór vild i fraktionerne. Og af værdikæmperen, der fandt sit eget spor i debatten om dem og os. En debat, som hun i dag præger med frisprog og stærke meninger. I en levende, letlæst biografi med kant og ukendte anekdoter, baseret på eksklusive samtaler med Inger Støjberg og dem, der kender hende bedst, går journalisterne Andreas Karker og Martin Hjort på jagt efter mennesket bag den folkelige og forkætrede politiker.

Demokratiet er den mindst ringe styreform, fordi det er let at slippe af med politiske ledere, som tyranniserer befolkningen og kører landet i sænk.

Men demokratiet er også den mest udsatte styreform. Udsat udefra, fordi diktaturer, étpartisystemer og præstestyrer har topstyrede mediesystemer, som indoktrinerer deres befolkninger mod demokrati. Udsat indefra, fordi skolens undervisning er præget af hallelujaer for demokratiets selvindlysende idealer, og derfor ikke klæder eleverne på til at argumentere mod den kritik mod demokratiet, som fremføres af politiske og religiøse grupper i landet. En kritik, som er blevet styrket de senere år, bl.a. som følge af mislykket integration af nytilkomne.

Denne lille bog behandler fire af demokratiets mest ømme punkter:

• Den frie, offentlige diskussion findes ikke.
• Den officielle forventning om, at borgerne har ressourser (uddannelse, tid, motivation) til at fatte den politiske substans, strider mod den politiske kommunikations realiteter.
• Den stærkeste argumentation i offentligheden er ikke sproglig, men udføres med vold.
• Den enkelte vælger er kun én af demokratiets millioner af stemmer. Den enkelte vælgers indflydelse er i bedste fald minimal.

Disse ømheder masseres ikke bare væk med hallelujaer for demokratiet. De er en kronisk del af virkeligheden. Men der er ingen grund til panik. Demokratiet er stadig det mindst ringe system. Men læs bogen, og gør demokratiet mindre udsat ved at give dets modstandere tørt på.

Bogen henvender sig til den offentlige debat og til undervisningen i gymnasiet og højere niveauer.

Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var 1978 – 2015 lektor på Københavns Universitet, hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Han har skrevet bøger om partiprogrammer, politikeres sprogbrug i tv, politisk argumentation, spindoktorer, manipulation og tv-nyhedsudsendelsernes politiske føljeton. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Kommentator ved Berlingske fra 2011.
Læs mere på KlausKjoeller.dk.

Dette hæfte tager afsæt i positive oplevelser og glæder med digitale medier i familielivet. Det anviser nogle helt konkrete og praktiske forslag til samvær med og rammer for børn i relation til mediebrug, primært brugen af iPads. Hæftets forslag til aktiviteter henvender sig til forældre med børn i 0-6-årsalderen, og der er fokus på leg, nærvær, fællesskab, udvikling og trivsel. Det handler om at hygge sig sammen, at grine sammen og at skabe sammen.

Adil Erdem er fem år i 1969, da hans far, Tefik, rejser fra landsbyen i Anatolien for at søge lykken i Danmark. Hele sin barndom savner Adil sin far, der kun besøger familien i nogle af sommerferierne.

Nørrebro februar 2008. Gaderne står i brand. Politiet angribes med brosten og andet kasteskyts i kvarteret omkring Blågårds Plads. Unge tænder ild til biler og containere. Medierne beskriver optøjerne som en nærmest krigslignende tilstand. En udløsende faktor har været de mange ofte krænkende kropsvisitationer i de såkaldte visitationszoner. I løbet af få dage breder urolighederne sig til andre socialt belastede boligområder i Danmark over Tingbjerg og Vestegnen til Voldsmose og Gjellerupparken. Begivenhederne kaldes i medierne Danmarkshistoriens værste indvandreroptøjer og sammenlignes med tidligere optøjer i de franske forstæder. Der peges også på bandekriminalitet religiøs vrede og kedsomhed i vinterferien. Men hvad var det i virkeligheden der udløste uroen og hvorfor blev en lokal konflikt på Nørrebro til et landsdækkende fænomen?

Vrede unge mænd forsøger at besvare disse spørgsmål ved at afdække udviklingen i landets udsatte boligområder fra slutningen af 90 erne og frem. Bogen bygger på interviews og samtaler igennem en lang periode med nogle af de unge selv både dem som var på gaden og dem som afstod fra at deltage i optøjerne og med skolelærere socialarbejdere betjente og pædagoger. Bogen arbejder i journalistisk form med sociologisk teori om vrede unge mænd i et forsøg på at trænge om bag mediernes dækning af ghettoen og dens unge beboere.

Aydin Soei (f. 1982) er BA i journalistik og cand.public. i sociologi og medborgerskab fra Syddansk Universitet. Han har arbejdet for Dagbladet Information samt P3 Nyheder og underviser i dag på Krogerup Højskole. Derudover er han formand for foreningen Ansvarlig Presse og afholder jævnligt foredrag om medier medborgerskab og minoriteter.

Aydin Soei har tidligere skrevet bogen Skyld historien bag mordet på Antonio Curra om to drenges vej ind i en kriminel løbebane i de københavnske bydele Nørrebro og Tingbjerg

Robin er 42 år og lever et godt liv med sin mand igennem 18 år. Det eneste, hun savner for at være fuldkommen lykkeli, er et barn. Men hendes mand vil ikke have børn. Slet ikke. Han lader sig sterilisere uden at tale om det med Robin først, og det forandrer alting. Robin oplever, at hun og hendes mand ikke stræber mod et fælles mål men er mere optaget af, hvad de hver især kan få ud af livet. Hun stiller derfor ham et ultimatum; hvis deres ægteskab overhovedet skal have en chance, skal de i et år leve i et åbent forhold. Hvis hun ikke skal have børn, vil hun heller ikke leve monogamt. "The Wild Oats Project" er historien om dét år.

Et ærligt (og underholdende!) portræt af en kvinde i midtlivskrise, der bliver konfronteret med sine livsvalg, udfordrer sine forestillinger om sig selv og finder en ny vej i livet.

I En befolkning deler sig op? analyserer Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvordan befolkningen i Danmark fordeler sig på boligområder: Er det rigtigt, at befolkningen er meget delt op? At de højtlønnede ikke bor i de samme områder som de lavtlønnede? At de uddannede ikke bor de samme steder som dem uden uddannelse? At indvandrerne ikke bor de samme steder som danskerne? At de arbejdende ikke bor de samme steder som dem uden arbejde? Og deler vi os mere op i dag end tidligere?

Dette emne, blanding kontra opsplitning, er og navnlig vil blive et vigtigt tema i den politiske debat i de kommende år.

Bogens og det bagvedliggende forskningsprojekts resultater kommenteres af Minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj, politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen og forsker Svein Blom fra Statistisk sentralbyrå i Norge.

Nu er det endelig sket. Frem med Othellolagkagen! Min mor er blevet førtidspensionist (…) Jeg lider, derfor er jeg. Der er identitet i lidelse, og det er der mange, der glemmer. I hvert fald er min mor glad for sin nye titel, og hun fortæller det til alle, som gider lytte:-)

Helt ude i hampen er Karina Pedersens personlige rapport fra den danske ghetto-underklasse – der, hvor alle har det til fælles, at de iflg. forfatteren skal bruge en erfaren slægtsforsker for at finde frem til et familiemedlem, der har haft et almindeligt lønarbejde.

Forfatteren skåner ingen, heller ikke sin egen dysfunktionelle familie. Hun skriver om brødrenes endeløse fiaskoer, den pillemisbrugende mor og den fraværende far. En fortælling, hvor det eneste mønster, der brydes, er underklassens evne til at synke dybere, end den burde, fordi de mennesker, vi møder, vælger at gøre sig afhængige af ydelser fra det offentlige, og kun ser sig selv som ofre for tilfældigheder. Skrevet så råt og så sjovt, at man ikke aner, om man skal græde eller grine.

MED VERDEN I LOMMEN er beretningen om den unge Suzanne Gieses indre trang til at erklære behagesygen og flinkeskolen krig og gøre oprør mod kvinders lave status i slut-60ernes Danmark. Suzanne bliver hurtigt en del af kvindebevægelsen, der udspringer af studenteroprøret og de første rødstrømpedemonstrationer omkring 1970. I pressen og ved offentlige møder bliver hun en markant stemme i debatter om kvinders rettigheder, nedværdigende kvindeidealer og forkæmper for en ny kvinderolle.

Suzanne Giese tegner et tidsbillede af en farverig og blomstrende hippietid og debatkultur i København i slut-60erne og 70erne med kollektiver, basisgrupper, musik- og filmmiljø, og de første diskussioner om EF og fællesmarkedet. Selvom mange mistede sig selv i kampen og levede efter paroler, gør hun op med myten om, at det var en fl ok snerpede, skingre,
mandefjendske matroner, der var frontkæmpere for kvinders ligestilling i 70erne og frem.

Suzanne Gieses erindringer fra dengang kvinder blev frie er et ærligt og utilsløret selvportræt af en kvinde, der formes af oprør mod det traditionelle kønsrollemønster og af kærligheden til mændene, til mødrene, til børnene og til lidenskaben i livet.

DA JEG BLEV VRED er fjorten enestående, bevægende og personlige historier om kvindeliv, fortalt til Hanne-Vibeke Holst, der i sin egenskab af FN Goodwill-ambassadør har rejst fra Vietnam til Uganda over Rusland, Mellemamerika og Egypten gennem de seneste par år. Hver historie fortæller om en kvinde, der enten på lokalt, regionalt eller nationalt niveau gør en forskel, fordi de PÅ TRODS af omstændighederne har valgt at kæmpe for deres egen og andres sag, ofte med livet som indsats. En bog, der løfter de enkelte kvinder frem i lyset, kvinder, som vi i den vestlige verden ofte kun kender fra statistikkens grå anonymitet, og som - via Hanne-Vibeke Holsts ligefremme nærvær - får både ansigt og stemme.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.