Søgeresultater: 70

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende – på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb – dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

Hvordan er det at være ung med autisme? Det får vi en unik beskrivelse af i Bag facaden – at være dreng med autisme. Her beskriver den 16-årige Mads G. Hansen ærligt og åbent sine tanker, følelser og hverdag, gennem en periode på et par år op til og efter han får stillet diagnosen infantil autisme. En udviklingsforstyrrelse, der blandt andet får Mads til at føle sig anderledes, mindsker hans lyst til at omgås andre mennesker og bevirker, at projektarbejdet i skolen føles som en straf. ”Følelsen kommer af ikke rigtig at høre til, at stå udenfor, at være den, der tænker anderledes, og at være bange for uventede ting. Det er følelsen at skulle leve op til andres krav, og følelsen af at være ligesom en fange, der bliver transporteret fra et fængsel til et andet, uden nogen forhåbning om at slippe fri engang”. Sådan beskriver Mads G. Hansen sit indre følelseskaos et godt stykke henne i bogen. Fortællingen starter, hvor Mads og hans forældre endnu ikke ved, hvorfor Mads blandt andet hurtigt bliver stresset og har svært ved at vænne sig til nye ting. Bogen giver et indblik i Mads’ tanker omkring sig selv, hvad han frygter og bliver ked af i sin omgang med venner, forældre og professionelle. Levende og stærkt skildrer han også det virvar af følelser, han kastes ud i, da han finder ud af, at der er en grund til, at han er anderledes end sine kammerater og efterfølgende må skifte skole. Der er ikke mange værker om autisters udfordringer og daglige oplevelser, som er skrevet af et barn eller en ung, som selv har diagnosen, og på eget initiativ har valgt at fortælle sin historie. Mads G. Hansen gør forbilledligt op med de fordomme, der gør det endnu mere vanskeligt at være anderledes derhjemme, i skolen og overalt i det danske samfund.

En essayistisk fortælling om at være et almindeligt menneske i en ualmindelig krop præget af en medfødt muskelsygdom.

Der eksisterer et forfærdeligt behov, og ingen behandler den som en krise. Mens de, som leder landene, opfører sig umodent, må vi vågne op og forsøge at ændre situationen. Uddrag af bogen For en morgen at være i slutningen af den stockholmske sommer var den 20. august 2018 ekstremt varm, og hvis man lyttede til, hvad der blev sagt i fjernsynet, havde temperaturen gennem de seneste måneder nærmest været kogende, måske også på grund af de talrige brande, som havde hærget hele Sverige. Den dag startede den dengang femtenårige Greta Thunberg sin demonstration foran den svenske rigsdag med beskeden om, at der ikke længere var tid til at vente, og politikerne måtte derfor gøre noget for at redde miljøet. Det er den første ”Fredag For Fremtiden” i historien. Forbered jer på at læse en fortælling, som bygger på håb, mod og handlekraft. Det er den virkelige historie om Greta Thunberg, men også om masser af andre piger og drenge i hele verden, som er villige til at kæmpe mod den manglende interesse hos politikerne. De kæmper i håbet om en bedre fremtid, og fordi: ”Ingen er for små til at gøre en forskel”. Om Greta Thunberg: Greta Thunberg, født i 2003, er en svensk miljøaktivist, som kæmper mod den globale opvarmning og forurening. I august 2018 pjækker hun fra skolen for at demonstrere foran den svenske rigsdag og dermed tvinge politikerne til at tage forholdsregler mod den globale opvarmning. Hendes initiativ går langt ud over den svenske grænse, og hun inspirerer unge i hele verden. Greta har deltaget i vigtige konferencer om klimaet, og ikke kun har hun talt under COP24, men også under det økonomiske forum i Davos. Hun er kandidat til Nobels Fredspris i 2019, og hun stopper ikke med at kæmpe for at redde planeten.

Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé.

Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.

"Stærkt sanset og original skildring af kærlighed på trods. En mavepuster - i al sin smertelige skønhed" - Michael Falch

"En vigtig og gribende fortælling, en fantastisk bog som alle bør læse"   - Bogblogger.dk 

"Bogen er magisk, velskrevet, uhyggelig og smertefuld – men smuk og kærlig"

????? Bogrummet.dk

"Et requiem for Brixtofte"

 ????? Fagbladet Danske Kommuner

"Hvis du kun skal læse én bog, månedens bog april 2019"

 ?????? Magasinet Liv

"En virkelig smuk fortælling!"

 ?????? Alt godt fra skabet   

"En varm og vedkommende beretning"

 ?????? Søndag

"En rørende kærlighedshistorie fra det virkelige liv"

 ?????? Sidses Bogreol

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.

I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.

I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.

Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”

Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

Tag et skvæt svær barndom, tilsæt ex-narkokriminel, add some Mr. James, humor og viljestyrke, og du har opskriften på Jim Latrache. Toppet med ADHD. I NEUROSPICY tager Jim Latrache et opgør med vores syn på ADHD. Han mener, at ADHD er en stigmatiserende betegnelse, at medicinen kan være problematisk, og at det at være neurospicy– at have en million antenner ude – er en superkraft, som kan forløses, hvis vi forstår hvordan. Ud med rigide regelsæt, ud med udskamningen af urolige børn, ud med sygeliggørelsen. Ind med åbenheden, ændring af skolesystemet og nye fortællinger om en misforstået tilstand. NEUROSPICY er Jim Latraches personlige beretning om at vokse op med et vildt sind, erkende det som et vilkår og finde ud af, hvad han så gør. I sin søgen efter svar rækker han ud til læger og internationale forskere, og han besøger en stamme i Indonesien for at finde ud af at leve i sync med naturen - både den ydre og den indre. NEUROSPICY er skrevet i samarbejde med Nicoline Latrache-Qvortrup.

Gennem 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde inden for retsmedicinen. I denne bog fortæller han om et liv, der har ført ham fra fødelandet Norge via Spanien til Danmark. Han tager os også med til USA, hvor han uddannede sig til retsmediciner og fik set sin del af skudofre og narkorelaterede dødsfald. Gennem sin karriere har han udført eller superviseret tusindvis af obduktioner i Danmark og i mange andre dele af verden, bl.a. et krigshærget Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste, retsmedicineren har oplevet.

I bogen reflekterer Hans Petter Hougen over livets skyggesider, som har udgjort så stor en del af hans arbejdsliv. Han fortæller om mange af de sager, der har gjort indtryk på ham undervejs. Fra den menneskelige ondskab, som folder sig ud i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv. Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget?

Kun en håndfuld nulevende clairvoyante i verden kan det, som Calle Montsegur kunne. 'Manden med røntgenblikket' blev han kaldt, da han for snart fyrre år siden under navnet Kalle Jaurup startede sin naturlæge-praksis nord for Birkerød. Men han var alt andet end en almindelig dansker. En mand med et fantastisk og mærkværdigt talent. Uden andre oplysninger end navn og adresse kunne han stille skarpt på et menneske, redegøre for hans eller hendes dårligdomme og skavanker og ikke mindst – behandle dem. Først og fremmest med tankens kraft. Calle Montsegur døde under samtalerne til sin egen biografi, 73 år gammel. Om sig selv kunne han hverken diagnosticere eller spå, og på sin egen dødsdag havde han netop fortalt forfatteren bag bogen, journalist Dorte Kvist om alle de gange, hvor han har hjulpet afdøde op gennem dødens skakt til livets verden igen. Den verden havde Calle Montsegur indblik i. Han kunne også fortælle om det sted, hvor alle mennesker er beskrevet, om universet, om Jordens forfatning, kommende katastrofer og sågar om Gralens hemmelighed! Det lyder for usædvanligt til at være sandt, men lige indtil Calle Montsegurs død ringede mennesker fra hele verden til ham for at få hjælp til fysiske og psykiske problemer. Og han hjalp dem. Via samtaler med Calle Montsegur selv, med venner og patienter omkring ham giver 'En moderne troldmand' et billede af en fantastisk clairvoyant begavelse og fortæller de utrolige historier, der knytter sig til hans liv. En mand, der levede med sine unikke men også belastende evner.

I efteråret 2021 besvimer den norske forfatter Lars Petter Sveen på scenen i Litteraturhuset i Oslo. ”Hørte nogen, at jeg stammer?” er det første, han tænker, da han igen kommer til bevidsthed. Hændelsen får Lars Petter Sveen til at undersøge sit eget forhold til sin stammen. Hele sit liv har han forsøgt at undgå ord, der får ham til at stamme, og ved hjælp af hjemmelavede teknikker og sikkerhedsmekanismer er det lykkedes ham at finde sin egen måde at tale på. Men langsomt går det op for ham, at skammen over at stammehindrer ham i at leve, som han gerne vil. Kunsten at stamme – uden at nogen opdager det er en rørende og sårbar fortælling om tabu, talebesvær og tyngende tavshed.

Med hjertet som adresse er en beretning om det kriseramte skeletterede menneskes kamp for ny eksistens og ikke mindst søgning efter en dybere, eller måske en højere, sammenhæng i alt. Er der en Gud i himmelen, og ligefrem en mening med galskaben?