Søgeresultater: 70

Gennem et langt liv som retsmediciner har Hans Petter Hougen set lidt af hvert - både indenfor naturlige og mindre naturlige måder at komme af dage på. I denne bog gennemgår han de drabsmetoder, der findes: Skud, kvælning, skarp vold eller stump vold. Dertil kommer mere sjældne, men også spektakulære måder som for eksempel gift, rovdyr og eksplosioner.

Gennem bogen kommer Hans Petter Hougen med eksempler fra sit arbejde på Retsmedicinsk Institut i København og fra sin oplæring i Miami. Han tager os med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på spørgsmål som: Hvordan finder retsmedicineren frem til en dødsårsag? Hvordan kan retsmedicinerens konklusioner hjælpe politiets efterforskning? Kan et drab kamufleres som ulykke eller naturlige årsager, og hvordan afslører retsmedicineren det?

John kan ikke se, men det betyder meget for ham at blive set. At blive hørt, forstået og inddraget. Han har levet et farverigt liv som jurist, musiker, lydmand og forkæmper for svages rettigheder, både herhjemme og i udviklingslande. Han drejer træ, renoverer sommerhus, står på vandski og hopper i faldskærm. For hans forældre opmuntrede ham altid til at leve livet fuldt ud, og det har været en rød tråd gennem hele hans liv. DER BLIVER ALDRIG HELT MØRKT handler om at slås for sin egen og andres ret til at være med i fællesskabet og at blive set og anerkendt som den, man virkelig er.

Historien om Elna Hiort-Lorenzen er historien om en af det 20. århundredes mest markante kvindeskikkelser i Danmark. Som ung rejste Elna Hiort-Lorenzen til Chile. Den ekstreme fattigdom vakte hendes politiske bevidsthed, og ved hjemkomsten til Danmark meldte hun sig ind i DKP (Danmarks Kommunistiske Parti).
Under nazismens fremmarch i 1930'erne arbejdede Elna Hiort-Lorenzen aktivt for at stoppe dens udbredelse i Danmark, og under krigen tog hun del i det livsfarlige modstandsarbejde.
Alt dette gjorde Erna Hort-Lorenzen med fortvivlelsen og sorgen som følgesvende, for da hun og hendes mand, Arne Munch-Petersen, i 1937 besøgte Sovjet, blev han arresteret af Stalins håndlangere og forsvandt.

"I kamp og kærlighed" beretter politiker og forfatter Ole Sohn om en kvinde, der mødte umådelig stor modstand i livet, men som altid formåede at rejse sig op og tage kampen op mod uretfærdigheden. Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

Hella Joof har igennem sit liv mødt ikke så få mennesker, som er generøse, kærlige, uselviske og storsindede - ofte på trods af egen modgang. Hun har skrevet en række livskloge historier om disse vidt forskellige mennesker, som alle har gjort englelige ting. Måske er der i virkeligheden tale om engle, der gør menneskelige ting.

De gemmer sig alle mulige steder. I folkeskoler, i hjemmeplejen, på biblioteker og på den vej, hvor du selv bor. Mange af dem er nogen, der har fået de største knubs på livets landevej. Det kan være en forstående og måske lidt clairvoyant parkeringsvagt eller en bibliotekar, der præcis ved, hvilken bog man mangler. Men det kan også være en fyr som Pejse-Carsten, der engang reddede sin mor ud af et brændende hus. Eller hjemmehjælperen Ramona, som ikke alene er en engel i sit arbejde, men faktisk har en lille vinge på anklen.

KIRSTENS HJERNE er en personlig, dokumentarisk fortælling om psykisk sygdom i familien, førhen og nu. Bogen bygger videre på den prisnominerede artikelserie ”Kirstens hjerne”, der blev bragt i Kristeligt Dagblad i 2021 og vakte international opmærksomhed, da den blev udgivet.

En dramatisk beretning om fordærv på teenageværelset, mens forældre føler sig magtesløse på sidelinjen. Læseren følger de to unge ludomaner fra det første væddemål til tabet af uskyld og kontrol.

Den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg har egenhændigt sat sig for at råbe verdens politikere op i sin kamp for at redde klimaet ved at kræve handling her og nu, og det har på rekordtid gjort hende verdensberømt. Dette er historien bag. Om en ung pige, der spurgte sig selv, hvorfor ingen gjorde noget ved klimakrisen. Og om en stærkt udfordret familie, hvor begge døtre fik alvorlige psykiske diagnoser, hvilket kom til at påvirke alt.
Med sin skolestrejke hver fredag og sine taler i bl.a. FN er Greta Thunberg fast besluttet på at ændre skæbnen for vores planet. Hun brænder så stærkt igennem med sit budskab, at tusinder og atter tusinder af andre unge verden over – herunder i Danmark – er fulgt i hendes fodspor og demonstrerer for klimaet og håbet om en fremtid.
SCENER FRA HJERTET er en stærk personlig historie og et opråb fra Greta og hendes familie, der tacklede deres egen altopslugende krise ved at tage en endnu større krise på deres skuldre – den globale klimakrise. Bogen er skrevet i korte scener, så man læser den som en roman. Samtidig indeholder den et sammendrag af Gretas vigtigste taler, der har bevæget verdens politikere og alle os andre og for alvor sat klimaet på den internationale politiske dagsorden.

Martina var en almindelig teenager i en hyggelig provinsby. Men efter få måneder i Svendborgs narkotika-miljø dør den 16-årige pige af en overdosis heroin, som vennen har givet hende i halspulsåren. Sagen bliver omtalt i alle landets aviser, men hvad er baggrunden? Hvordan kan sådan noget ske?

Martinas mor, Lilian Hoffmann, har skrevet bogen MARTINA for at forsøge at finde svar på de spørgsmål.

I bogen fortæller Lilian om Martinas harmoniske barndom og om ungdommen, der pludselig ændrer karakter, da hun som 15-årig får smag for at gå i byen og forelsker sig i en ældre fyr fra Svendborgs narko-miljø. Inden længe er Martinas forældre klar over, at deres datter er ude på et skråplan. Hun ryger hash, pjækker fra skole og er pludselig ligeglad med alle sine gamle interesser. Trods forældrenes ihærdige indsats lykkes det ikke at redde Martina. Den 14. maj 1991 dør hun i en snusket lejlighed.

Lilian Hoffmann debuterede som forfatter med den personlige beretning MARTINA (1992) om hendes 16-årige datters alt for tidlige død. Siden har hun skrevet ungdomsromanenerne ENGLESTØV (1996), EUFORIA (2015) og HESTEPIGERNE (2018).

Bogen her er noget så sjældent som en biografi om én i offentligheden ukendt person. Den handler om 25-årige Stefan, der i 1979 findes død af en overdosis heroin. Gennem samtaler med hans forældre, socialarbejdere og vennerne fra narkomiljøet skildres en tragisk historie om en begavet ung mand, der langsomt, men sikkert falder ned i misbrugets helvede. I det velstillede barndomshjem i Zürich drages Stefan af 1960’ernes spirende opgør med forældregenerationens borgerlige normer og samfundets autoriteter. Men ungdomsoprøret bringer ikke bare frihed og frigørelse med sig, men også et stofmisbrug og en meningsløshed, der styrer Stefan ind i en verden af kriminalitet og narkohandel.

På linje med bestselleren "Christiane F" er "Tilfældet Stefan" et vigtigt vidnesbyrd om en periode og et miljø, som samtidens myndigheder og ældre generationer ikke forstod, men som har sat sit præg på eftertiden. Peter Holenstein (1946 - 2019) var en schweizisk journalist og forfatter. Gennem hele sit liv beskæftigede han sig med kriminalstof og strafferetlige problematikker. Hans bog "Der Unfassbare. Das mörderische Leben des Werner Ferrari" fra 2007 om den schweiziske seriemoder Werner Ferrari førte til en omdiskuteret ankesag og senere frifindelse af Ferrari. Holenstein blev i 2001 tildelt den tyske Regino-pris for sit retsjournalistiske arbejde.

Bodil Müller levede et traditionelt liv som selvopofrende husmor i mange år, indtil hun som 50-årig fik mulighed for at udleve en drøm, der kom til at ændre livet for utallige mennesker. Det lykkedes hende at sammenstykke sin egen uddannelse til afspændingspædagog, et felt, der var ganske ukendt dengang. Bodil Müller var et naturtalent og begyndte at holde kurser i fødselsforberedelse på fødeafdelinger. Som 63-årig startede hun Afspændingspædagogisk Seminarium og trak sig først tilbage som 85-årig, da hun havde nået målet: statsanerkendelse af uddannelsen, så de studerende blev berettiget til SU.



"Jeg vil og jeg kan!" er en inspirerende bog om en kvinde, der havde en særlig drøm om at udleve sit store talent, og som satte alt ind på at få drømmen til at gå i opfyldelse. Lone Kühlmann (f. 1945) er en dansk journalist og forfatter. Hun står blandt andet bag biografier om den danske forfatter og digter Edith Rode og om pioneren inden for afspændingspædagogikken, Bodil Müller.

Gudrun og det hvide snit afdækker et grumt stykke danmarkshistorie.

Gennem sin barndom har forfatter og journalist Janne Aagaard besøgt sin mors moster Gudrun på et plejehjem i Arden og undret sig over Gudruns skæbne: ”Hun var lidt af en legende i vores familie. Gudrun, der var indlagt stort set hele sit liv, damen med bare et ben, hende der elskede mænd. Skammen og skylden lå som et stort tæppe over hende og hendes begrædelige liv.”

Gudrun er en af de 4500 danskere, der fra midten af 1940’ene og 40 år frem fik det hvide snit - det sidste blev udført i 1983. Behandlingen gjorde langt fra patienterne raske. Tværtimod. Bivirkningerne var omfattende og inkluderede epilepsi, inkontinens og tidlig demens.

Sammen med sin mor har Janne Aagaard optrevlet Gudruns skæbne. Med hjælp fra Rigsarkivet, lokale og sociale medier, familiealbummet og gamle postkort, frivillige amatørhistorikere og historikere er det lykkes at tegne et portræt af en kvinde og en tid og et hjørne af sundhedsvæsenet, der ellers var gemt væk og glemt af mange.

Det hvide snits opfinder var den portugisiske læge Egas Moniz, og han fik videnskabens største anerkendelse, Nobelprisen i medicin, i 1949. Janne Aagaard, der er bosiddende i Portugal, fortæller også hans historie i bogen og fletter de mange skæbner sammen i den medrivende fortælling om familier, kærlighed og psykisk sygdom.

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende – på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb – dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.