Søgeresultater: 72

Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet, og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og administreres.

Helbred, trivsel og overvægt har fået stigende opmærksomhed i Danmark såvel som i andre velfærdssamfund. Denne interesse er bl.a. affødt af, at der på trods af stigende velstand fortsat er mange mennesker med dårligt helbred og dårlig trivsel, samtidig med at stadig flere er blevet overvægtige.

I Helbred, trivsel og overvægt blandt danskere gives et opdateret billede af udbredelsen af disse forhold i befolkningen baseret på oplysninger indhentet i forbindelse med en omfattende undersøgelse af danskernes brug af tid og penge, som Rockwool Fonden har gennemført.

• Hvor mange mænd og kvinder har dårligt helbred og/eller trivsel, og hvor udbredt er moderat og svær overvægt i dag sammenlignet med tidligere?
• Er der sammenhæng mellem overvægt hos forældre og hos deres børn?
• Er overvægtiges helbred og trivsel dårligere end ikke-overvægtiges?
• Og hvordan hænger spisning, motion og overvægt sammen?

For at besvare spørgsmålene anvendes en række tabeller og figurer, som alle kommenteres på en måde, så både fagfolk og almindelig interesserede kan få udbytte af beskrivelserne. Der gives tillige mange referencer til videnskabelig litteratur om helbred, trivsel og overvægt.

Den spanske syge ramte hårdt og ubarmhjertigt og slog næsten 15.000 mennesker ihjel alene i Danmark, da den hærgede for kun 100 år siden. Frygten lurede i alle afkroge af samfundet, og sorgen lå tungt over landet.
I sommeren 1918 – netop som Første Verdenskrig var ved at være forbi – spredte historiens mest dødbringende epidemi sig over hele kloden. Den spanske syge var i bund og grund kun en influenza, men den var så aggressiv og smitsom, at folk var chanceløse, når de blev ramt. Epidemien tog samlet set over 50 millioner liv, og op mod 15.000 danskere bukkede under for den ondartede influenza.
For første gang fortælles nu historien om, hvad der skete, da epidemien ramte Danmark. I sporvogne og biografsale var frygten fast følgesvend. Ambulancerne kørte i pendulfart til byernes overfyldte hospitaler med nye patienter, blå i huden og rallende af hoste. Og i kapellerne måtte graverne stable kisterne for at få plads til alle de døde.
Gennem en lang række øjenvidneberetninger kommer vi helt tæt på den angst, sorg og uhygge, der lå tungt over Danmark under epidemien. Vi hører om tragiske dødsfald og hårdt ramte familier, men også om de frygtløse sygeplejersker, læger og frivillige hjælpere, der kom patienter til undsætning i hele landet.
Historien trækker tråde helt op til nutiden. Først for nylig fik man rekonstrueret det virus, der var årsag til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende – på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb – dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

Gudrun og det hvide snit afdækker et grumt stykke danmarkshistorie.

Gennem sin barndom har forfatter og journalist Janne Aagaard besøgt sin mors moster Gudrun på et plejehjem i Arden og undret sig over Gudruns skæbne: ”Hun var lidt af en legende i vores familie. Gudrun, der var indlagt stort set hele sit liv, damen med bare et ben, hende der elskede mænd. Skammen og skylden lå som et stort tæppe over hende og hendes begrædelige liv.”

Gudrun er en af de 4500 danskere, der fra midten af 1940’ene og 40 år frem fik det hvide snit - det sidste blev udført i 1983. Behandlingen gjorde langt fra patienterne raske. Tværtimod. Bivirkningerne var omfattende og inkluderede epilepsi, inkontinens og tidlig demens.

Sammen med sin mor har Janne Aagaard optrevlet Gudruns skæbne. Med hjælp fra Rigsarkivet, lokale og sociale medier, familiealbummet og gamle postkort, frivillige amatørhistorikere og historikere er det lykkes at tegne et portræt af en kvinde og en tid og et hjørne af sundhedsvæsenet, der ellers var gemt væk og glemt af mange.

Det hvide snits opfinder var den portugisiske læge Egas Moniz, og han fik videnskabens største anerkendelse, Nobelprisen i medicin, i 1949. Janne Aagaard, der er bosiddende i Portugal, fortæller også hans historie i bogen og fletter de mange skæbner sammen i den medrivende fortælling om familier, kærlighed og psykisk sygdom.

I denne skalpelskarpe og hylemorsomme debatbog giver Steffen Jacobsen læseren sine selvoplevede anekdoter og betragtninger om læger, regneark og blindtarme. Et besøg på skadestuen bliver aldrig det samme igen ... så er De advaret! Steffen Jacobsen er ud over bestsellerforfatter og knivskarp samfundsdebattør også overlæge og ortopædkirurg. For nylig sagde han op i protest mod Sundhedsplatformen. Dette er hans egen historie, fyldt med selvoplevede anekdoter og betragtninger om, hvordan politikere og DJØF’ere har ødelagt det danske sundhedsvæsen. Bogen rammer lige ned i en aktuel debat og er samfundssatire på samme niveau som Hans Scherfigs "Idealister". "Utopien på Regionsgårdene synes at være hospitaler uden læger – og gerne også patienter" indleder Steffen Jacobsen "Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen". En bog til bekymrede læger og sygeplejersker - og alle, der nogensinde skulle få den vanvittige tanke frivilligt at lade sig indlægge på et dansk hospital. Steffen Jacobsen (født i 1956) debuterede som kriminalforfatter i foråret 2008 med kriminalromanen Passageren. Siden har han skrevet en lang række spændingsromaner, senest ‘Da blev jeg døden’ fra 2017. Derudover har Steffen Jacobsen igennem 35 arbejdet som læge, blandt andet som overlæge på Hvidovre Hospital, og han er også kendt for at være en aktiv stemme i sundheds- og sygehusdebatten.

Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed. Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier. Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.

Fra PTSD ramt politimand til dykkerteknikker i Frømandskorpset. Et unikt indblik til at blive stærkere mentalt og vokse som menneske.

Anden del af Søren E. Jensens fortælling om Carmen Curlers' storhed og fald.

Familien Danmark kom på fornavn med Lisa Aybike Kir, da hun medvirkede i tv-programmet Danske Hollywoodfruer. Siden er det blevet til flere andre tv-optrædener og en fast plads i ugebladene. I selvbiografien Fra Aalborg til Hollywood fortæller Lisa om sin vej fra det fattige barndomshjem i Nordjylland til et succesfuldt liv i Hollywood. Du inviteres indenfor til en ærlig historie om mobning, selvmordsforsøg, voldelige kærester og glamourlivets grimme bagside med sygelige kropsidealer og tilsvining i pressen. Det er en historie om at kæmpe. For kærligheden, for drømmen i maven - og for troen på sig selv. Lisa krydrer sine farverige oplevelser med personlige bud på, hvordan du vender fortidens skygger ryggen og udnytter dit potentiale fuldt ud. Hun guider dig til at opnå et liv, hvor du ikke bare - nøjes med?, men i stedet får alt det, du drømmer om. Ekstra bonus: Insider-tips til dig, der gerne vil slå igennem i Hollywood!

For mange voksne mennesker er skuespilleren Allan Olsen ganske enkelt 'Charly'. Knallertdrengen, som greb alle om hjertet, da han som 17-årig slog igennem med et brag i filmen 'Mig og Charly'. En film hvor, den flabede glarmesterlærling nærmest spillede sig selv. Storfilmen "Johnny Larsen" indbragte få år senere Allan Olsen en Bodil for bedste mandlige hovedrolle og forstadsknægtens liv var dermed ændret for altid. Det blev et liv med fuld fart på - og fuld af omkostninger. Både mentalt, fysisk og ikke mindst alkoholisk strammede Allan Olsen sin livsbue så kraftigt, at strengen sprang i 1993, hvor han måtte erkende, at han havde mistet kontrollen over sit eget liv. Her kunne historien om Allan Olsen være endt i al sin gru, men han fandt en vej ud af helvede. Han tog en behandling på et hjem for alkoholikere og stiftede herigennem kendskab med AA-bevægelsen. I dag, 13 år efter, er Allan Olsen stadigvæk alkoholiker. Men han drikker ikke. I biografien 'Et andet liv' fortæller Allan Olsen levende om sit livs op- og nedture. Om opvæksten i et broget og charmerende arbejdermiljø og om sit møde med filmverdenen - der er knap så charmerende og sundt for en umoden 17-årig. Med stor ærlighed og ikke mindst evnen til selvanalyse, beskriver han desuden i en række skarpe billeder gennem liv og karriere, hvilke enorme belastninger, der knytter sig til et ukontrollabelt spiritusforbrug. Samtidig er Allan Olsens beskrivelse af sin møjsommelige vej ud af misbruget både inspirerende og rørende.

Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.

Der findes virksomheder, der bliver ledet på en måde, så de skaber en helt ny forståelse af hvad en virksomhed er – eller bør være i et moderne samfund. Novo er en sådan virksomhed. Novo fremstiller blandt andet insulin og enzymer. For nogle år siden udskilte Novo enzymproduktionen i en selvstændig virksomhed – Novozymes.

Novo var i 2010 Danmarks mest værdifulde virksomhed målt på børsværdien – og i mange år kåret til den mest respekterede virksomhed i Danmark. Succes bygger i høj grad på en erkendelse om samfundsansvar – at en virksomhed ikke blot har sin eksistensberettigelse i kraft af hvad man fremstiller, men hvordan man gør det og hvorfor. Den erkendelse kommer til udtryk i form af det tredobbelte regnskab, der både viser Novos bidrag i form af finansiel fremgang, men også virksomhedens bidrag på miljøområdet og til samfundet.

Novos tænkning har præget forståelsen hos mange andre om hvilken rolle, ansvar og betydning en virksomhed har. A.P. Møller ansætter medarbejdere fra Novo for at gøre kunsten efter. Kimen til det tredobbelte regnskab blev lagt, da en direktør i Novo en dag i 1989 valgte at åbne dørene for harske græsrodskritikere og inviterede dem ind til møder om Novos arbejdsmetoder. Det gav Novo nye ideer til en mere samfundsvenlig og mere konkurrencedygtig produktion. Det gav kritikerne en forståelse af Novos produktion, som fik virksomheden undtaget fra europæiske krav om forbud mod produktion af genmanipulerede enzymer. Uden møderne ville Novozymes i dag ikke have produktion i Danmark.

Her er historien om Novo, der begyndte i 1922 med at den danske Nobelprisvinder August Kroghs tog til Canada med sin sukkersyge hustru for at få en licens til at producere insulin i Danmark.