Søgeresultater: 250

Lægen, forfatteren, debattøren og provokatøren Tage Voss er blevet 80, men er langt fra støvets år. "- sagde doktoren!" er Tage Voss’ både nostalgiske, morsomme og kritiske rejse gennem sine 50 år som læge. 50 år, hvor mangt og meget har forandret sig. Der har været mange fremskridt, man knap drømte om: penicillin, organtransplantation, lunge- og hjerteindgreb. Men der har også været tilbageskridt, som man godt kunne have undværet: ventelister, telefonsvarer og tidsbestilling hos lægen.

Tro, håb og kærlighed i sklerosens tegn er en modig, humoristisk og åbenhjertig fortælling uden filter. Fortællingen er bygget kronologisk op fra 1990, hvor Bernhard Nordentoft som 24-årig får sin diagnose, og frem til 2021. Bernhard skriver ærligt og ligefremt om chokket over diagnosen, trangen til at holde fast i et normalt liv, følelsen af afmagt og de udfordringer, han oplever i forhold til bl.a. sex og arbejde. Men fortællingen handler også om erkendelse og accept af de nye livsvilkår med en sygdom, der forandrer hans krop og liv. Stærkest af alt gennem hele forløbet er kærligheden og samlivet med ægtefællen Rikke, som har været en bærende faktor hele vejen, for at han energisk kæmper videre.

I mange år var Lindy Aldahl som mange andre danske mænd: Han dyrkede for lidt motion og røg for mange smøger, og salat var i hans verden mad for kaniner.
Med sin deltagelse i DR-successen ’Rigtige Mænd’ ændrede Lindys liv sig. Pludselig snuppede han maden fra kaninerne, smøgerne blev skoddet, og han hoppede i sadlen på sin mountainbike som det naturligste i verden.
Trods et sundt liv er Lindy Aldahl i dag ingen sundhedsguru, der prædiker store mængder chiafrø og benhård træning som adgang til sundhedshimlen. Lindy har ingen smart uddannelse, men han ved, hvordan mange mænd tænker – mænd, der vil gøre meget for at slippe for at spise sund mad og få sved på panden.
Siden ’Rigtige Mænd’ har Lindy Aldahl skift et murerskeen ud med fyldte foredragssale over hele landet. Her fortæller han om sin version af et sundere liv i en tone, der får tilskuerne til at græde af grin. Lindy Aldahls mission er ikke at tvinge nogen ned i motionscentret, og derfor er bogen her ingen løftet pegefinger. I stedet er det en ærlig beskrivelse af Lindys liv fortalt af Lindy selv til journalist Søren Frandsen, mens de har cyklet mountainbike i Rold Skov eller kørt lange ture i Lindys bil.
Det er en fortælling om et helt normalt liv, hvor sundhed i lang tid kun handlede om at spille fodbold med drengene en gang om ugen og så drikke et glas vand i ny og næ. Lindy afslører med sit berømte glimt i øjet og sit skæve smil, hvordan han sammen med familien og vennerne har fundet vej til et sundere liv med færre skavanker og mere energi i hverdagen.
Det er et sundere liv, som mænd – og kvinder – kan bruge som inspiration. Et liv, hvor der stadig er plads til hygge. Og en kold øl i godt selskab.

FRA INDERSIDEN er en uparfumeret selvbiografisk beretning om, hvordan det opleves som menneske, far, ægtefælle og direktør skånselsløst og uden varsel at blive revet ud af sammenhængen og dømt til et liv med en permanent skade i hjernen. I januar 2012 vågnede Simon Fønsbo på hospitalet efter en stor blodprop i hjernen. Tre måneder før havde hans søn fået konstateret leukæmi. Dette er Simons egen rå og galgenhumoristiske fortælling om de første måneder af sit nye liv.

Skuespilleren Henning Jensen beskriver i Gennem glasvæggen et regulært psykisk sammenbrud, han oplevede i maj 1978, forårsaget af alt for meget arbejde, jag og stress i alt for lang tid. Det tog ham et helt år at komme på ret køl igen, og det skyldtes ikke mindst, at han stod helt uforstående over for det, han havde oplevet: Han havde ingen erfaringer med psykisk sygdom, og lige så lidt vidste han, hvor han skulle søge professionel hjælp. Det betød, at han ikke fik den i tide, og at sygdommen fik lov til at udvikle sig til en regulær depression, der var ved at tage livet af ham.

En personlig historie om et akut og alvorligt sygdomsforløb. På sin egen venlige, stilfærdige og undertiden humoristiske måde hjælper Eva Jørgensen andre til at bevare modet trods hårde betingelser - og til at klare de udfordringer, der er oppe imod.

Hjemme igen efter en dejlig vinterbadeaftentur får Eva Jørgensen ondt i maven, rigtig ondt, ufattelig ondt. En nabo ringer efter ambulancen, og på Kirurgisk Operationsafsnit afdækkes årsagen: perforeret colon og blodforgiftning. Det er indledningen til en lang, lang periode fuld af smerter, kaos og uvished. Der bliver mange kampe, der skal kæmpes, før en ny hverdag tegner sig. Som andre mennesker, der oplever den belastning, som en alvorlig sygdom er, gør hun sig overvejelser over, hvilke værdier i tilværelsen, der er de væsentligste, og spekulerer over, om hvordan hun vil kunne takle et muligt tab af nogle af sine værdier.

Gennem en række breve til familiemedlemmer og venner giver Rita Naabye os et indblik i den angstneurose, som i flere år styrede hendes liv.
Hun fortæller om sygdommen og om den gruppeterapi, der hjalp hende med at få øje på nogle af årsagerne til neurosens udvikling. Det lykkes til sidst for hende at få angsten til at gå væk.
"Mig og min angst" giver et indblik i hverdagen, når man lider af angst, og den beskriver de behandlingsformer, der fandtes i Ritas samtid. Bogen henvender sig både til fagfolk og alment interesserede, men måske mest af alt til dem, der selv har oplevet eller oplever angst. Rita Naabye (f. 1924) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da hun var sidst i 50’erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.

Kan den snakke? - 12.000 dage set fra en kørestol er Preben Steen Nielsens farverige fortælling om at være anderledes og ligeglad med det. Preben har muskelsvind og er derfor afhængig af andres hjælp døgnet rundt. Det hindrer ham dog ikke i at have haft et særdeles begivenhedsrigt liv, hvor han til stadighed har formået at udfordre sig selv, gjort op med andres fordomme omkring det at være handicappet, iscenesat spektakulære events og fremsat vidtløftige udmeldinger på de sociale medier, der er nået ud til et stort publikum.Preben Steen Nielsen er hudløst ærlig i sin beretning og skåner ikke sig selv på nogen måde. Heller ikke når det drejer sig om prekære emner som sex og kærlighed, der, for mange i hans situation, byder på ikke så få udfordringer - kapitlerne om hans besøg i en stripbar og hos såkaldte "glædespiger" rammer ned i en række tabuer tilsat lige dele humor og selverkendelse.

STRIKKEPINDE OG SÆBEVAND Kvindeliv i Danmark i tiden før den fri abort Bogen indeholder en samling breve skrevet af kvinder, som levede i tiden, før aborten blev fri. Det liv, som kvinderne beskriver, er domineret af snævre sociale forhold og af en graviditets- og seksualitetsangst, som først for alvor lettede ved indførelsen af den fri abort i 1973. Brevene viser kvindernes mod og styrke, deres svagheder og fortrydelser. Ud fra brevene vælder der en fortabthed og rådvildhed, men også en kunnen og en undergrundsviden, som kvinderne lærte sig, når de kom “i ulykke”. Kvinderne var så pressede, fortvivlede og modige, at de satte deres helbred og i sidste instans også deres liv på spil.

Skuespiller Allan Olsen kunne være død af druk allerede i sin tidlige ungdom. Men som 33-årig gav han et ultimativt løfte til sig selv og sin familie: Han ville aldrig drikke mere. Det løfte har han nu holdt i 25 år. Allan Olsen lever stadig med alkoholen tæt inde på livet, men i dag hjælper han alt fra kriminelle til kendisser med at vende ryggen til alkohol og stoffer. Han har i flere år arbejdet i danske fængsler som professionel rådgiver for indsatte med misbrugsproblemer, og han ved derfor alt om, hvordan narko og alkohol kan smadre livet for mange mennesker. I JEG TOG EN ANDEN VEJ fortæller han åbenhjertigt om sin nedtur. Om en vanskelig barndom og ungdom. Om kriminalitet og resocialisering. Men også om den fantastiske skuespillerkarriere, der begyndte, mens han endnu stod i lære som glarmester, og hvor han har fejret 40 års jubilæum. Og så giver han et bud på, hvordan man kan samle sig selv op og begynde på en frisk. Som hans figur Charly engang sagde, da han fik at vide, at han ikke kunne tomle på motorvejen: ”Så tager jeg da bare en anden vej. Der er da veje nok!”