Søgeresultater: 73

I 1906 revnede jorden under San Francisco, seks år senere sank Titanic, og i 2005 blev New Orleans forandret for evigt af orkanen Katrina. Historiker Rasmus Dahlberg går tæt på de mange katastrofer, der gennem tiden har brændt sig ind i menneskenes bevidsthed. Både naturkatastrofer og ulykker forårsaget af menneskelige fejl bliver sat under lup, når Rasmus Dahlberg dykker ned i de katastrofer, verden aldrig glemmer.
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.



Rasmus Kjærbye Petersen er cand.mag. i historie, oldgræsk og klassiske studier fra Syddansk Universitet.

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab; mere værdifuldt end A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk har sammen med søsterselskabet Novozymes gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til en af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. Alligevel er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet. Før nu.
De renfærdige er en uafhængig fortælling om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk. Fra den spæde start i 1923 , da nobelpristageren August Krogh kom hjem fra Canada med opskriften på det nye mirakelmiddel insulin over brødrene Pedersens start af en konkurrerende virksomhed, Novo, og de to selskabers rivaliseren gennem 64 år indtil fusionen i 1989.
Det er en beretning om, hvordan Mads Øvlisen byggede bro fra den familieejede til den børsnoterede virksomhed, så de humanistiske værdier kom tørskoede over, samt hvordan Lars Rebien globaliserede virksomheden, mangedoblede dens værdi og blev udnævnt til verdens bedste CEO af det estimerede Harvard Business Review. Og det er en fortælling om den stræben efter renfærdighed, der løber som et uudsletteligt spor i virksomhedens dna.
Bogen bygger på omfattende research samt interview med alle bogens nulevende hovedpersoner og en lang række nøglepersoner i og omkring virksomheden.

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende – på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb – dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

Epidemier har altid været en provokation til befolkningerne, der siger Organiser jer eller dø – hvad vil I gøre? Samfundene har svaret forskelligt, og det er disse forskellige svar, som epidemierne har fremprovokeret, der er denne bogs snit. Igennem ti korte veloplagte kapitler fortæller filosoffen Anders Fogh Jensen epidemiernes styringshistorie fra det 13. århundrede og frem til i dag. Bogen placerer coronapandemien i en historisk horisont, så man forstår, hvor de forskellige greb og indgreb kommer fra, og hvad der tænkes med det, der gøres. ”Jeg slugte bogen på en eftermiddag. Det var som at læse spændingsroman.” – Hildur Nielsen

Et tryk på en forkert knap …

Et øjebliks uopmærksomhed …

En fatal fejlvurdering af afstand …

Når mennesket interagerer med teknologien, lurer det uventede lige om hjørnet. Overraskende og uforudsigelige begivenhedsforløb får en tilsyneladende uskyldig ildebrand til at udvikle sig til en katastrofe med tusind dødsofre i løbet af få minutter. I den kæde af begivenheder, der fører fra arnested til brandtomt, er mennesket ofte selv det svageste led.

”Den menneskelige faktor” fra 2004 fortæller historien om en række store ulykker og katastrofer fra det 20. århundrede, hvor teknologien virkede, som den skulle, men hvor mennesket svigtede. Eksemplerne spænder vidt – fra den tragiske brand på hjuldamperen General Slocum i 1904, eksplosionen i Halifax i 1917 og luftskibet R.101’s styrt i 1930 over eksplosionsulykken på Bajkonur-kosmodromen i 1960.

Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historiske emner.

Din date ringede aldrig tilbage, men alligevel er du ikke ensom og forladt. Det kribler, klør, svier, løber og bløder. Og hvorfor Søren har du pludselig fået udslæt i håndfladerne. I seng med fjenden tager dig med indenfor i lægeklinikken, hvor længen undersøger, diagnosticerer og behandler nogle af de mest frygtede og skamfulde sygdomme. Med viden og nysgerrighed kombinerer Ellen Støkken Dahl populærvidenskab og medicinsk historie for at bringe dig tæt på alt fra herpes til syfilis. Ingen klamme detaljer undlades i denne skamløse, uI sennderholdende, oplysende og – indimellem – chokerende bog om seksuelt overførbare infektioner.

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.

Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europæiske renæssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i det 8.-9. århundrede overtog den græsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverænt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopædiske afhandlinger, der i det 11.-12. århundrede strømmede til de europæiske lærde i latinske oversættelser. Araberne var autoriteter inden for europæisk medicin langt op i det 15. århundrede, og den arabiske medicin repræsenterer således et afgørende led i den vestlige medicinske tradition. "Arabisk medicin" er den første danske præsentation af medicinens videnskabshistoriske udvikling i den arabiske verden og viser overbevisende, hvordan araberne ikke blot videregav den græsk-romerske viden, men i høj grad videreudviklede feltet og gjorde væsentlige opdagelser såsom introduktionen af kejsersnittet og bedøvelse ved inhalation.

Fagbogen "Seksualitet" kommer bredt omkring menneskets seksualitet – både ud fra et biologisk og et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Eleverne kan læse om, hvordan kroppens seksualdrift er med til at skabe fantasier om sex og lyst til sex, og at seksualitet også handler om, hvilket eller hvilke køn eller personer man tiltrækkes af.

Bogen behandler desuden emner som onani, orgasme, den første gang, hetero,- homo- og biseksualitet m.fl. I bogen kan eleverne også læse om, hvordan synet på seksualitet har ændret sig gennem tiden, om at sige ja eller nej til sex, om krænkelser, prævention, porno og sexarbejde.

"Seksualitet" er en del af serien "De store fagbøger", som er henvendt til eleverne på 6.-10. klassetrin. Bøgerne i serien danner et solidt og nuanceret fundament af viden, som eleverne kan bruge i sig selv eller som grundlag for at søge yderligere viden om emnet på nettet. Bøgerne er desuden velegnede til projektopgaven, til emnearbejder og til faglig læsning.

I det foreliggende arbejde har Ib Johansen bestræbt sig på at kortlægge nogle af de steder – i psykiatrien, i skønlitteraturen og i selvbiografiske vidnesbyrd – hvor man kan se, hvorledes galskaben i sine mange forskellige betydninger af ordet igennem århundreder eller årtusinder er kommet til udtryk i vores kultur. Hér er der ofte tale om et spændingsfelt, hvor det hellige og det verdslige liv – eller Gud og djævel – bliver spillet ud imod hinanden. I middelalderen og indtil begyndelsen af det syttende århundrede var det stadig muligt for de gale at føre en omflakkende tilværelse på landevejene imellem de mere “normale”. I litteraturen blev de såkaldte narreskibe dog med tiden afløst af “narrehospitaler”; thi med den såkaldte store indespærring i den klassiske tidsalder blev de sindssyge nemlig i stigende grad hospitaliseret og senere også tvangsmedicineret – mens gøglere og andre outsidere dog stadigvæk i et vist omfang formår at håndhæve deres ældgamle frihedsrettigheder. Uddrag af bogen Og på trods af at karnevallet tilsyneladende skranter, ser det alligevel ud til, at gøglet på vores breddegrader … måske ikke helt og holdent har opgivet ånden: torsdag d. 6. september 2018 kunne man således i et stuvende fuldt magnumtelt bagved Folkestedet … i Aarhus bevidne en happeningspækket, forrygende koncert med det legendariske band De Splittergale, som … forsøgte at leve op til deres navn (!) og leverede klassiske slagernumre for fuld udblæsning, med instrumenter som harmonika, banjo, guitar og savblad i de musikalske hovedroller … Hvor tilhørerne – som mest tilhørte de modne aldersklasser – var kommet langvejsfra (nogle helt nede fra Løgumkloster) for at stifte bekendtskab med og deltage i løjerne. Men det er en anden historie. Schwamm darüber! Om forfatteren Ib Johansen (f. 1938) har været ansat på faget engelsk på Aarhus Universitet, og hér har han bl.a. forsket i galskabens historie og dens forskellige litterære og kunstneriske udtryk. Han er også skønlitterær forfatter og oversætter af en række eksempler på “galelitteratur” (Adolf Wölfli, Leonora Carrington, m.fl.).

Gennem hele psykiatrihistorien har behandlingen af psykiatriske patienter mødt modstand og protester. Både i Danmark og i udlandet. Et af de mest kendte danske eksempler er forfatteren Amalie Skrams nøgleromaner om 6. afdeling på Københavns Kommunehospital, hvor lægerne og ikke mindst overlæge Knud Pontoppidan bliver genstand for alvorlig kritik. Senere kom modstanden fra græsrodsbevægelser og patientforeninger, der var stærkt inspirerede af den engelske og italienske antipsykiatribevægelse. I "Modstand mod psykiatri" analyserer tidligere overlæge og professor Per Vestergaard de områder af psykiatrien, som især har været genstand for kritik. Det gælder de nedslidte anstalter, patienternes manglende retssikkerhed, tvivlsomme eller ligefrem farlige behandlingsmetoder og ikke mindst de magtfulde psykiateres dominans. Samtidig ser han på, hvad den moderne psykiatri har lært af denne modstand, og hvilke positive forandringer den har medført for patienterne. Endelig peger han på, at modstanden har ført til en mere åben debat, der i dag inkluderer såvel patienter og pårørende som fagpersoner og politikere. Den debat er et helt nødvendigt grundlag for fremtidige reformer af psykiatrien.