Søgeresultater: 18

Hvor i hjernen lagres vores erindringer, og hvad er hukommelse egentlig for noget? Hvor meget og hvor godt er det muligt at huske, og hvor galt? Kan man leve et liv uden erindringer? Og kan hukommelsen virke begge veje – også fremad i tid?

Vores evne til at huske er siden tidernes morgen blevet betragtet som en magisk egenskab, og de gåder, der omgiver hukommelsen, har alle dage været genstand for fascination. I denne bog foretager søstrene Hilde og Ylva Østby et dybdedyk i hukommelsens væsen og videnskabshistorie. Vi skal blandt andet høre om opdagelsen og navngivningen af den lille søhestelignende hjernedel, der skulle vise sige at være nøglen til mange af hjernens mysterier; Hippocampus betyder hestesøuhyre på latin. Undervejs interviewer de flere af verdens førende forskere på feltet og taler med mennesker, der lever med ekstrem hukommelse eller glemsel, som har falske erindringer og traumeerindringer. De møder fire skakstormestre og en bestsellerforfatter, taler med FN’s klimapanel og sender ti dykkere ned på bunden af Oslofjorden på jagt efter erindringernes natur.

At dykke efter søheste er en unik og mindeværdig bog om hukommelsen, som viser os, hvordan hjernen på næsten magisk vis henter information frem og genskaber øjeblikke for os, og hvordan erindringer er en forudsætning for vores evne til at forestille os fremtiden. Men bogen handler i lige så høj grad om, at hukommelsen er en helt igennem upålidelig følgesvend, som lever efter sine helt egne regler, og at der´findes erindringer, som vi er bedst tjent med at glemme.

Hvad ville du gøre, hvis du blev bedt om at skulle vælge, hvem der skal dø, og hvem der skal overleve?

Det svære valg er hverdag for Lindy Lillelund, når han rejser ud i verden for Røde Kors og arbejder som sygeplejerske i krigszoner i Afrika, Mellemøsten og Asien. Han er ganske enkelt den, der udpeger de folk, der skal have behandling, og de folk, der er så svage, at de må dø. Det fortæller han åbent og ærligt om i denne bog, hvor han går tæt på arbejdet som udsendt midt i konflikter og fortæller om de gode dage med liv og håb og de dårlige dage, hvor andre folks ulykke kommer for tæt på.

Bogen er en del af en ny serie af non-fiktion fortællinger under overskriften "En sand historie". Bøgerne kan læses hver for sig, men har det tilfælles, at de fortæller almindelige menneskers ualmindelige oplevelser eller gerninger. Derfor er de oplagte bøger til folk, der elsker historier fra virkeligheden.

Hun kan fortælle, så det brager - Femina

Hjertet på rette sted kunne ikke være mere overbevisende eller mere velkommen: Den handler om, hvordan vi overlever, og om de mennesker, der hjælper os med at overleve - New York Times

Jeg har sjældent læst noget, der har grebet mig så meget ... En enestående bog, jeg vil prakke alle på, som jeg elsker - The Sunday Telegraph

CHRISTIE WATSON er sygeplejerske. Hun har oplevet livet, når det er allermest intenst, og mennesker når de er allermest sårbare. Hjertet på rette sted er hendes personlige beretning om at arbejde i grænselandet mellem liv og død og de skæbner, hun har mødt.

Det er blevet til en varm, usentimental og underholdende fortælling om at sætte mennesker først og blive ved med at kæmpe for, at de kan bevare deres værdighed.

Et barskt og realistisk billede af en retsmediciners hverdag som involverer dødsfald, vold, misbrug, sorg og forbrydelser. Jørgen Lange Thomsen fortæller underholdende og personligt om sit liv frem til jobbet som retsmediciner og om mange af de retsmedicinske sager, han selv har været involveret i, både i ind- og udland.

Bogen udkom 2005.

Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden?

Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

Som 12-årig fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen diagnosen depression af en psykiater, der satte hende i medicinsk behandling. I en alder af 20 år mente samme psykiater, at hun skulle forberede sig på at tage medicin resten af livet. På det tidspunkt tog hun sagen i egen hånd: Trappede helt ud af medicinen og undersøgte i stedet mulighederne for alternativ behandling og terapi.

Mange mennesker med depression og angst er konstant i tvivl om, hvorvidt de gør det rette. Nogle kan ikke bære, at andre sætter spørgsmålstegn ved deres dispositioner, andre opsøger selv de samtaler. Nogle har været indlagt, andre har ikke. Nogle har været i livsfare på grund af deres depression, andre lever med en mildere, men kronisk forstemthed.

For Anne Lise Marstrand-Jørgensen forekom det indlysende, at noget virker for nogen, men ikke for andre. Stillet overfor andres lidelse og sundhedsvæsenets ret begrænsede tilbud, slog det hende, i hvor høj grad behandling af angst og depression hviler på holdninger og forventninger – hos den lidende og hos behandleren. Holdninger til, hvor meget smerte et liv må indeholde, holdninger til hvad der er afvigende, og hvad der er normalt, holdninger til årsager til sygdommen og vejen til sundhed, holdninger til hvad depressioner i det hele taget er, og holdninger til hvordan de bedst behandles, forebygges og italesættes.

De fleste behandlere er klar over, at den rette behandling må skræddersys til den enkelte. I en ideel verden i hvert fald. Mange fagfolk er optaget af den rolle, samfundsudviklingen spiller for mental sundhed. Nogle er modstandere af medicin, andre er overordnet set tilhængere. Nogle er optaget af barndommen, andre af genetik. Nogle finder væsentlige svar i statistikken, andre i hjernescanninger eller i eksistentielle og åndelige overvejelser.

Marstrand-Jørgensen har gennem årene flere gange skrevet artikler og essays om sine egne depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt et overraskende antal henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. For mange mennesker er psykisk lidelse stadigvæk forbundet med skam. At bruge kræfter på at skjule den virkelighed, man hver dag bakser med, fordi man er fuld af en urimelig følelse af at være forkert, er en tung byrde at bære.

Derfor satte hun sig for at spørge nogle af de forskere og eksperter, som arbejder med evidensforskning inden for angst og depression, for at blive klogere på, hvilke muligheder for behandling der er i dag, og for at få stillet sin nysgerrighed i forhold til, hvordan det psykiatriske og alternative behandlingsmuligheder ser ud i dag og for at blotlægge deres – til tider direkte modstridende - holdningsforskelle. Arbejdet med denne bog har på mange måder været overraskende. Hun er blevet klogere og mindre skråsikker. Hun har stadigvæk sine egne holdninger og strategier. Høstet og afprøvet gennem mange år. Hun håber med denne bog at kunne dele den væsentligste indsigt med andre: At vi hver især er nødt til at finde vores egen vej. At vi kan udveksle erfaringer og finde mod til at eksperimentere ved at vide, at verden er større og rummer langt flere muligheder end dem, vi møder på en given behandlers kontor. At vi hver især er langt mere og langt støre end vores diagnoser og lidelser og kampe.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har det godt i dag. En del af hemmeligheden er, at hun har lært sig selv at kende i alle de år, hvor hun har måttet leve med, at mørket findes som en lurende mulighed og en truende afgrund. Hver dag rummer sin egen disciplin, etableret for at holde sindet i vater. Hendes personlige opskrift lyder i al sin forsimplede enkelthed således: Meditation, åndelig disciplin, fysisk træning, kunst, at rette blikket mod verden i stedet for kun mod sig selv. Og dertil mange, mange år med forskellige former for terapi.

Forfatteren har i sin dagbog skrevet om livsforandringer, om fortvivlelse, vrede, ensomhed, afmagt, efterhånden som demens ændrede hendes og ægtefællen Steens liv. Da Steen flytter på plejehjem, startes en mailkorrespondance med Steens barndomsven om blandt andet livet på plejehjem, uhelbredelig sygdom og værdige levevilkår. Hun fortæller om det nødvendige, til tider udfordrende, men også omsorgsfulde samarbejde med forskellige fagpersoner. Bogen beskriver også kærligheden og om at have mod på livet før, under og efter sygdomsforløbet. "Stoffet er meget vedkommende og velskrevet … Bogen står netop stærkt, fordi det er en øjenvidneberetning, som i første omgang ikke tager hensyn til et publikum …" Edith Kahlke, erhvervspsykolog "Hvor kan jeg genkende det hele … havde jeg bare selv gjort dagbogsnotater til at skrive mig igennem hverdagen, holdepunkt, kronologi … Genialt med mailkorrespondancen, hvor en anden person inddrages direkte i jeres hverdag og går fra det-skal-nok-gå-følelse over til efterhånden en erkendelse af, hvor hårdt det er og stor medfølelse …" Lillan Albeck, pårørende ægtefælle Uddrag af bogen Svedig og udmattet var Steen, da han stod uden for døren med et ungt par, der havde samlet ham op på vejen, hvor han var faldet omkuld. Denne gang bød jeg dem alle ind. I gangen blev Steen straks den belevne vært. ”Kan du ikke byde de to mennesker på kaffe,” sagde han. Jeg var stadig noget rystet uden dog at lade mig mærke med det. De to unge mennesker ville gerne have kaffe, og kvinden fortalte mig, at hun havde en mormor, der led af Alzheimers og derfor kendte til demens. Jeg ringede til afdelingen, som ikke kunne forstå, at han var gået. Om forfatteren Nina Harboe (f.1951) er uddannet socialrådgiver og har arbejdet inden for det sociale område med familier. Efter hendes ægtefælle fik konstateret demens, er fokus flyttet til demens og pårørendes livssituation.

Rikke Schmidt Kjærgaard er 38 år gammel, mor til tre og har godt gang i sin karriere som forsker, da hun 1. januar 2013 pludselig bliver ramt af en aggressiv bakteriel meningitis, og få timer senere får hjertestop og dør. Mirakuløst bliver hun genoplivet, men Rikke er i koma. Da hun vågner, er hun ’fanget’ i sin egen krop – lammet og ude af stand til at signalere til familie og sygehuspersonale, at hun ikke er hjernedød, men kan høre, se og forstå. Først da hendes mand opdager, at hun blinker, begynder en lang, sej kamp tilbage til livet.
Blink – da jeg mistede livet og lærte at leve er en dramatisk fortælling om at tabe alt på et øjeblik og samtidig en stærk kærlighedshistorie om sammenhold i familien og om stædighed og vilje. Rikke er en af de få, der kan berette, hvordan det opleves at blive genoplivet, at vågne fra en koma, og hendes historie er en inspirerende og dybt bevægende fortælling om at prioritere det vigtigste i tilværelsen, når man har været på kanten af livet.
Bogen har forord af den verdensberømte amerikanske bestsellerforfatter Bill Bryson.

Som jægersoldat lærte Lars Møller at håndtere stort mentalt pres og vanskelige udfordringer under operationer på Balkan og i Afghanistan og Irak. Nu giver han sine erfaringer og sin viden videre til alle, der gerne vil lære at tænke som en elitesoldat.

I TÆNK SOM EN KRIGER giver Lars Møller således et indblik i mentalt arbejde og fokusering, og hvordan man kan arbejde med det. Med udgangspunkt i konkrete oplevelser fra sin tid som jæger lærer han læseren at kigge ind i sig selv og tage ansvaret for ens egen trivsel, så man opnår en øget mental robusthed og en stærkere selvbevidsthed.

Lars Møller har ingen akademisk uddannelse, men har sin viden og erfaring fra et liv på kanten af det menneskeligt mulige - og det er de tillærte metoder og tanker, han nu giver videre. Bogen indeholder både tankevækkende historier og oplevelser samt opgaver, værktøjer og små redskaber, der skal hjælpe læseren til at arbejde med målsætninger, prioriteringer og problemløsninger. Bogen skal gøre læseren mere selvbevidst, afklaret og handlekraftig.

Lars Møller udgav i 2012 bestselleren "Jæger 200 - med hjertet som indsats" .

Renée Toft Simonsen skriver i sin nye bog råt for usødet om de følelsesmæssige rutsjeture, der præger de år, hvor hormonproduktionen falder igen, og nætterne bliver varme og urolige og opleves lige så intense og følelsesmæssigt overvældende som dem, der vendte op og ned på livet, da man blev teenager.
”Da jeg fyldte 13, lagde jeg mig på knæ og bad til gud, om han ikke nok ville sørge for, at jeg snart fik min menstruation og et par ordentlige bryster. Mit hedeste ønske og det, der fyldte alle mine tanker, var, at jeg ville være kvinde, og det kunne kun gå for langsomt. Gud hørte mig, og der kom selvfølgelig gang i festen og hormonproduktionen til sidst, med alt hvad det indebar af vilde følelsesmæssige rutsjeture, forelskelser og forandringer, fysiske som psykologiske,” skriver Renée i sin bog og kalder det at blive 50 og komme i overgangsalderen for en enorm omvæltning i en kvindes liv.
”Som 50-årige er vi på vej over midten, verden forandrer sig med stor hast omkring os. Døden kommer tættere på, kroppens forfald begynder at sætte sine spor, og skavank-alderen sætter ind. Børn der flytter hjemmefra, skilsmisser og forældre, der dør, er alt sammen skelsættende begivenheder i det levede liv, og det er nøjagtig de følelsesmæssige rutsjeture, der er knyttet til de begivenheder, jeg har været interesseret i at skrive en bog om.”
Det er blevet til en bog, der med Renées egne ord er forankret i hverdagen og det almindelige livs eventyr, med alt hvad det indebærer af smukke erkendelser og fornyet visdom, der naturligt opstår, når vi kigger ind i børneværelser, der står tomme og forladte tilbage, og spørgsmålet melder sig; Hvis vi ikke er nogens mor, hvem er vi så?

Når man er en lille, spinkel dreng fra Nibe, der bliver mobbet af de andre i klassen for sine anderledes interesser og desuden har en lærer, der spærrer vejen til realskolen, er succes i livet ikke nogen selvfølge. På et tidspunkt overvejede Ole Henriksen at tage sit eget liv. Men som bekendt fandt han sin helt egen vej – ved hårdt arbejde og ved at mobilisere en indre drivkraft, der ikke blot gav ham forretningsmæssig succes, men også gjorde ham til et usædvanligt lykkeligt menneske.
Nu afslører han hemmeligheden bag sin succes, så også andre kan få det optimale ud af deres liv og udnytte muligheder, som ingen andre kan se, både på det professionelle og det personlige plan.
Med sin legendariske evne til at se det positive i alting takker Ole Henriksen i dag sin forhadte lærer, fordi hun ikke troede på, at han kunne, og dermed ansporede ham til at bevise det modsatte.
De egenskaber, som det krævede, har han haft brug for mange gange siden, både professionelt og i sit privatliv. Fx da hans kærlighedsforhold til en 10 år ældre filmskaber med psykopatiske træk og misbrugsproblemer udviklede sig til et voldshelvede, der tvang ham til at gå under jorden.
Ole Henriksens nye bog Det skal føles godt er ikke bare en selvbiografi, men også en inspirationsbog, der analytisk, varmt og menneskeligt beskriver, hvordan man graver dybt i sig selv for at finde motivationen og styrken til ikke blot at overleve, når verden går én i mod, men også til at bryde ud af onde cirkler, turde sætte sig store mål og systematisk arbejde sig frem mod dem.
Fx afslører han, hvordan han trin for trin kommer videre, når han begår fejl (for det gør alle). Hvordan man holder hovedet koldt, når man er bange. Hvordan man opbygger en solid tro på sig selv og bevarer den, når man bliver mødt af andres tvivl. Hvordan man sørger for at holde fast i sit autentiske jeg og sine egne værdier i modgang, så man kan se sig selv i øjnene. Og vigtigheden af at passe på sin krop og sin hjerne hver eneste dag, så man har stamina og overskud.
Som læser får man indblik i hidtil ukendte sider af Ole Henriksens eventyrlige liv og alt, hvad det har lært ham. Fortalt af Ole selv gennem mange måneders samtaler hen over køkkenbordet til den danske journalist Tina Jøhnk Christensen, der ligesom Ole har base i Los Angeles.

“Du er klam. Du er lort. Du er ingenting. Der vil aldrig være nogen, der vil have dig.” Kan du forestille dig, hvis du blev fortalt disse ting – flere gange dagligt – hver dag? Sådan var min realitet i mange år. Jeg hedder Georgia, og jeg har skizofreni. Hele mit liv har jeg hørt stemmer, der kommenterede på alt, hvad jeg foretog mig, indtil jeg som 17-årig fik et psykisk sammenbrud og blev indlagt på psykiatrisk afdeling. E-bogen er lavet i fixed format.