Søgeresultater: 15

Ét eneste stik det forkerte sted i rygmarven gjorde Maria Marcus handicappet – bundet til en kørestol resten livet.

Forfatter og sexolog Maria Marcus fortæller både om alt det besværlige og komplicerede ved at være lam i underkroppen, men også om de forstærkede relationer til andre mennesker, sære drømme og uventede lyspunkter i hendes nye tilværelse, og hvordan man får det bedste ud af en dårlig situation.

Maria Marcus 1926-2017 skrev en lang række bøger, hvoraf mange tager udgangspunkt i hendes virke som privatpraktiserende psykoterapeut og sexolog. Maria Marcus skrev både skønlitteratur, faglitteratur og guidebøger om emner som sex, orgasme, kærlighed, dating, kvindelighed og kroppen.

Psykolog Linda Lassen har skrevet en brugsbog om overspisning, som primært er rettet mod personer som selv har spiseforstyrrelserne. Den kan dog også med fordel læses af behandlere, som ønsker at beskæftige sig med bogens tematikker. Bogen dækker over flere af overspisningens aspekter herunder indre og ydre konflikter, selvopfattelse, spisemønstre og muligheder for behandling. Linda Lassen (1948) er dansk roman- og børnebogsforfatter, psykolog og uddannet lærer. Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen "Balloner flyver væk" efterfulgt af børnebogen "Louise" i 1999. Lassens første voksenroman var "Den Grimme Ælling" i 2008. Lassen har udgivet mere en 40 bøger, som udover skønlitteratur også tæller faglitteratur med hovedfokus på psykologi.

Hvad er årsagen til at flere og flere unge udvikler en spiseforstyrrelse? Det moderne kropsideal af den trænede og sygeligt tynde krop bærer en del af skylden, men selvom mange er utilfredse og kede af den måde, de ser ud på, er det dog kun 5 ud af 100, der udvikler en decideret spiseforstyrrelse.

Speciallæge i psykiatri Birgit Petersson fortæller om unges fysiske og psykiske udvikling, og hvor det går galt for nogen, så spiseforstyrrelse kan udvikle sig. Med udgangspunkt i ti pigers livshistorie og oplevelser med anoreksi og bulimi giver hun os et indblik i en af de farligste psykiatriske lidelser.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.
Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling.
"Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed. Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.

Et kræftforløb ændrer hverdagen for både den kræftsyge og de pårørende. Det ved læge Jette Vibe-Petersen og psykolog Marie Lawætz fra deres mange års arbejde i Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune. I denne bog har de samlet deres viden om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der kan opstå under og efter et kræftforløb, og som fylder hos kræftsyge og deres pårørende. Fokus er på at finde nye veje til igen at få hverdagen til at fungere.

Læs blandt andet om: Forskellige - og helt normale - psykiske reaktioner på et kræftforløb, hvordan man kan tale om kræft med sin familie og nære omgangskreds, hvorfor søvn er vigtigt, og hvordan man kan passe på sig selv, når energien er lav. Læs også om, hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv og få rigeligt med kalorier.

"Vejen til en ny hverdag" er henvendt til kræftsyge og pårørende, men er også relevant for sundhedsfagligt personale.

Jette Vibe-Petersen er læge og var fra 2006 til 2020 leder af Københavns Kommunes Center for Kræft og Sundhed. Marie Lawætz er psykolog og familieterapeut og har arbejdet i Kræftens Bekæmpelse siden 2010. Fra 2010 til 2018 var hun leder af Kræftrådgivningen i Center for Kræft og Sundhed. I dag leder hun Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud Kræftlinjen & Digitale Fællesskaber.

Psykisk sygdom er langt hyppigere, end de fleste tror. Omkring 200.000 danskere lider af depression, omkring 250.000 af angst og omkring 300.000 af forskellige former for misbrug. Herudover er der et stort antal mennesker, ca. 40.000, der er ramt af svære psykoser, og 50.000 lider af demens. Hver anden dansk familie kommer således i kontakt med behandlingssystemet.

GAL ELLER NORMAL bygger på DRs tv-programmer med Peter Qvortrup Geisling som vært og er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. Bogen er bygget op omkring interviews med ti personer, hvoraf de fem har deltaget i tv-programmerne. Personerne lider af de ti mest udbredte psykiske sygdomme: Skizofreni, OCD (tvangstilstand), angst, anoreksi, bulimi, ADHD, depression, bipolar affektiv lidelse (maniodepressiv sygdom), Alzheimers sygdom og Aspergers syndrom. Det er bevægende livsfortællinger om sorg og ensomhed, men også om håb og bemærkelsesværdige behandlingsresultater. Undervejs får vi facts om symptomer, sygdomme og behandling.

Depression er en tilstand, der rammer alt for mange mennesker i Danmark og sætter dem ud af spillet i alt for lang tid.

Hvordan kan man behandle depression uden lykkepiller og anden antidepressiv medicin?

Det giver psykolog Gunnar Hatt sit bud på i "Kærlig hilsen Tante Agathe". Med sin brede erfaring som baggrund giver han et indblik i, hvordan man kan forene mindfulness med indsigtsfuld problemløsning og derigennem vise depressive og deres pårørende mulighederne for en udvikling, hvor de fleste vil kunne lægge depressionerne bag sig og dermed få en håndsrækning til at komme fri af de snærende begrænsninger, der belaster den depressives – og de pårørendes – liv.

Med blandt andet tre eksempler på Gunnar Hatts samtaler med klienter inspirerer "Kærlig hilsen Tante Agathe" til at komme væk fra idéen om, at depression er en genetisk arvelig sygdom, og i stedet begynde at se den depressive tilstand som et resultat af måden, man har behandlet sig selv på. Metoden, der anvendes er enkel. Når klienten bliver hjulpet til at opdage, hvordan han eller hun behandler sig selv, er vejen banet for at komme videre i eget liv. Gunnar Hatt er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 1979 og har siden arbejdet som privatpraktiserende psykolog. Han interesserer sig især for behandling af panikangst, depression, søvnproblemer, psykosomatiske lidelser og vredeshåndtering.

"Manden i flasken" er en selvbiografisk beretning om et liv som alkoholiker og pillemisbruger. En beretning om angst, smugdrikkeri, ydmygelse og talrige mislykkede forsøg på at få kontrol med drikkeriet - kort sagt alt det, der er karakteristisk for en "alkoholkarriere". I 1986 lykkedes det forfatteren at kvitte flasken og pillerne efter et ophold på et behandlingshjem i Reykavík og dermed gøre en ende på mere end 20 års misbrug.

I bogens anden del redegør Niels Glavind for holdninger til og viden om alkoholisme. Her findes bl.a. en kritik af de danske sundhedsmyndigheders håndtering af alkoholisme. Man bøjer af i forhold til den danske drikkekultur, og man melder ikke klart ud om alkoholisme som sygdom. For den enkelte alkoholiker kan det give længere vej til erkendelse af, at alkoholen må kvittes helt. Og det er også et svigt i forhold til børn af alkoholikere og andre pårørende, som mangler viden om, hvordan alkoholisme som sygdom rammer talrige mennesker - og som derfor tror de oplever noget mærkeligt og skamfuldt i deres familie. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2021. Niels Glavind (f. 1945) er direktør for Bureau 2000 - analyse og forskning. De seneste mange år har han beskæftiget sig med undersøgelser og analyser, navnligt på det sociale område. Niels Glavind har studeret statskundskab og er desuden uddannet journalist. Som journalist har han bl.a. arbejdet for BUPL og for Sundhedsstyrelsens AIDS-sekretariat. I 1989 udgav han første udgave af "Manden i flasken", som skildrer hans liv som alkoholiker. Nu kommer en ny og revideret udgave, som bl.a. fokuserer på danskernes og sundhedsvæsnets holdning til alkohol og alkoholisme.

Der drikkes lystigt i det danske samfund, og det, som er en glæde for de mange, er et mareridt for dem, der udvikler sygdommen alkoholisme. Afhængigheden af alkohol kommer som en tyv om natten. Det er en både dæmonisk og demokratisk lidelse, som kan ramme hvor som helst og når som helst. Det er, som Ole Michelsen skriver, den eneste dødelige sygdom, som begynder morsomt. Den første fase er fest og farver og et ganske normalt udtryk for, at man deler det øvrige samfunds glæde ved alkohol som en næsten nødvendig ingrediens i danskernes måde at være sammen på.

En dag – og ingen ved hvornår – overtager alkoholen styringen, og så begynder den destruktive fase, hvor et liv smuldrer hurtigt eller langsomt.

Ole Michelsen har anbragt sig selv i bogens hovedrolle, mens de øvrige personer er fiktive. Han fortæller usminket og selvironisk om sin kamp for at blive helbredt, om sit smertefulde selvopgør og om, hvordan han fik sluttet fred med sin indre, altid alkoholkrævende dæmon.

"Nuanceret, rystende ærlig – og underholdende – bog" – Berlingske Tidende

"Den dansende dæmon må være enhver alkoholikers pligtlæsning – og en bibel for ægtefæller, venner, chefer og arbejdskammerater. Den viser, at det i mange tilfælde kan nytte."
– Holger Rupport, B.T.

"Jeg kan kun anbefale den. Den er yderst læseværdig. Livlig og hudløst ærlig."
– Peder Christoffersen, Ekstra Bladet

Dine kære skal dø. Du skal dø. Vi skal alle dø. Vi ved bare ikke hvornår.

Medicinske fremskridt skubber hele tiden grænserne for overlevelse, og vi er blevet stadig mere løsrevet fra det faktum, at vi er dødelige.

Denne bog handler om oplevelsen af dødelighed i dag. Om at blive gammel og dø. Med indsigt og følsomhed fortæller Atul Gawande om sine erfaringer som kirurg, om sine patienter og om sin egen families oplevelser. Han lærer os at acceptere livets grænser. Det endelige mål er, trods alt, ikke en god død, men et godt liv – helt frem til slutningen.

"Gawande er en mesterlig fortæller og en gudsbenådet formidler. Det er en bog om livet og døden og derfor en bog for alle."
– Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, i bogens forord.

"Mange tror, at ludomaner spiller for at vinde penge. Det er der ikke en, der gør. Vi spiller for at bedøve smerten fra livet."

Claus Elgaard var en af TV 2's mest eksponerede sportsværter. Altid velklædt og altid velforberedt. Men bag facaden var hans liv et kaos.

I MED LIVET SOM INDSATS fortæller TV 2-vært Claus Elgaard for første gang om sit livs mareridt - et spillemisbrug, der i flere år kontrollerede hans liv, og som bogstaveligt talt var tæt på at slå ham ihjel.

MED LIVET SOM INDSATS er også historien om Claus Elgaards opvækst i skyggen af storesøsterens død. Om faderens spille- og alkoholmisbrug. Om et forlist ægteskab og et kaotisk kærlighedsforhold, som endte med en tragisk død. Endelig er det beretningen om den behandling for ludomani, som Claus Elgaard tog imod i 2007, og som hjalp ham med at vinde livet tilbage.

NÅR MAD ER DIN FJENDE giver et ærligt og usminket billede af, hvad det vil sige at lide af en spiseforstyrrelse, og hvad det betyder for omgivelserne.

Maria Hirse tager udgangspunkt i sin egen historie, som hun tidligere har fortalt i ÆBELKINDER, og trækker linjerne op til i dag. Det er således vigtigt at få beskrevet de eftervirkninger af sygdommen, man som voksen må kæmpe med.

For at give et nutidigt og bredere billede interviewer Maria Hirse derudover fem unge piger, der lider af anoreksi, bulimi og tvangsspisning. Desuden får forældrene lejlighed til at sætte ord på den svære situation, det er at have et spiseforstyrret barn.

Med henblik på at afhjælpe spiseforstyrrelser er der endelig også interview med to professionelle behandlere, en psykiater og en læge. Førstnævnte er Marianne Hertz, der er ledende overlæge for spisecentret på Rigshospitalet.

Bogen afsluttets med en oversigt over behandlingstilbud.