Søgeresultater: 5

Sundhed er en ressource til vækst og udvikling både for den enkelte og samfundet og er derfor et højt prioriteret politisk område. Den politiske opmærksomhed har ført til, at vi i hverdagen ofte møder krav om at tage ansvar og beslutninger i komplekse sundhedsmæssige sager. Sundhedspædagogik er et væsentligt redskab, når målet er at udvikle forskellige gruppers kompetencer, så de kan varetage og fremme egen og andres sundhed. Sundhedspædagogik spiller også en væsentlig rolle i samarbejdet mellem professionelle og forskellige grupper af mennesker som fx børn, unge, ældre, patientgrupper og socialt udsatte. Bogen præsenterer forskningsbaserede og praksisrelevante perspektiver på sundhedspædagogik. Den henvender sig til forskere, studerende og professionelle, der arbejder med uddannelse, udvikling, evaluering og forskning inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme.

ALTERNATIV BEHANDLING HELBREDER IKKE. Det viser de bedste videnskabelige undersøgelser. ALLIGEVEL tilbyder en tredjedel af de danske sygehuse og en tredjedel af de praktiserende læger akupunktur. ALLIGEVEL har partier i Folketinget i årevis prøvet at få alternativ behandling gjort til en del af det offentlige sundhedstilbud. ALLIGEVEL går næsten halvanden million danskere hvert år til en alternativ behandler. Og de fleste er tilfredse. ALTERNATIV BEHANDLING – EN KRITISK UNDERSØGELSE stiller skarpt på kendsgerningerne. Bogen anbefales på det stærkeste til alle, der har fået behandling hos de alternative eller overvejer at få det. Og så alle politikere. - CLAUS LARSEN, Skeptica.dk

Helbred, trivsel og overvægt har fået stigende opmærksomhed i Danmark såvel som i andre velfærdssamfund. Denne interesse er bl.a. affødt af, at der på trods af stigende velstand fortsat er mange mennesker med dårligt helbred og dårlig trivsel, samtidig med at stadig flere er blevet overvægtige.

I Helbred, trivsel og overvægt blandt danskere gives et opdateret billede af udbredelsen af disse forhold i befolkningen baseret på oplysninger indhentet i forbindelse med en omfattende undersøgelse af danskernes brug af tid og penge, som Rockwool Fonden har gennemført.

• Hvor mange mænd og kvinder har dårligt helbred og/eller trivsel, og hvor udbredt er moderat og svær overvægt i dag sammenlignet med tidligere?
• Er der sammenhæng mellem overvægt hos forældre og hos deres børn?
• Er overvægtiges helbred og trivsel dårligere end ikke-overvægtiges?
• Og hvordan hænger spisning, motion og overvægt sammen?

For at besvare spørgsmålene anvendes en række tabeller og figurer, som alle kommenteres på en måde, så både fagfolk og almindelig interesserede kan få udbytte af beskrivelserne. Der gives tillige mange referencer til videnskabelig litteratur om helbred, trivsel og overvægt.

Vi har den bedste sundhedstilstand i Danmark nogensinde. Alligevel mødes vi dagligt med skyldpålæggelse fra både myndigheder og medier. Vi ryger for meget, spiser forkert ogbevæger os for lidt.

Danskere har en lavere gennemsnitslevealder end befolkningen i de lande, vi ønsker at sammenligne os med. Men ændres det ved at pålægge os skyld og forbud?

Vi har en meget stor viden om omsorgens betydning for sundhed og sygdom. Men denne viden føres ikke ud i praksis, tværtimod sker der en individualisering. Sygdom og sundhed er ved at blive en privat sag. Mere og mere bliver lagt over på det enkelte menneske via forebyggelse, forsikringer og egenbetalinger. Medicinalindustri, patientforeninger og andre interessegrupper går alt for ofte hånd i hånd for at tjene på menneskers sygdom. For ingen af disse grupper har i det moderne samfund nogen entydig interesse i, at vi bliver raske.

De er i sig selv institutioner. Sygdom og sundhed er blevet en stor industri.

Men vi kan godt få indflydelse på udviklingen, hvis vi ændrer på de underliggende forhold og ikke blot på symptomerne.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.