Søgeresultater: 44

En kvinde har stadigvæk større risiko for at dø af en blodprop end en mand, hvis hun bliver indlagt på et dansk hospital. Behandlingen af kvinder med hjerte/karsygdomme er fortsat mangelfuld trods den stigende opmærksomhed omkring dette. Derfor er der brug for en bog - fordi kvinder har brug for et opslagsværk, der kan lære dem deres hjerte bedre at kende, så de ved, hvordan de kan forebygge hjertesygdomme, men også hvordan de forholder sig, hvis de bliver ramt.

Bogen er bygget op omkring personlige beretninger, hvor bl.a. Birthe Kjær, Lene Hansson og Lisbeth Dahl fortæller om deres hjertesygdomme. Desuden to personlige beretninger fra pårørende, oversigter over symptomer og behandlingstilbud, illustrationer og billedmateriale, samt interview med eksperter i hjerte/karsygdomme. Bogen rundes af med en række råd til hjertepatienter og pårørende.

"19. april
Får ordnet det med lægeattesten og aflysning af turen til Andalusien. Er begyndt at skrive om mine ture til Lee. Tror, det hjælper mig.
Ringer til Emmy. Hendes stemme er svag og opgivende. Hun er så træt ... har været i bad. Ønsker held med i morgen, hvor hun skal til scanning. Hun skal alene af sted, liggende transport. Får senere at vide, at hun har ligget og ventet i fire timer, inden hun blev kørt hjem.
Det er hårdt for hende!"

Under sin søsters svære kræftforløb begyndte forfatter Lise Andersen at føre dagbog over sine oplevelser og følelser. Først var det kun for at hjælpe sig selv med at klare det, men senere forstod hun, at dagbogen også ville kunne hjælpe andre, der var pårørende til en dødeligt syg person. Hun fortæller ærligt og med stor kærlighed om de svære følelser, der trænger sig på, når man ser en af sine nærmeste gennemleve et frygteligt sygdomsforløb. Den danske forfatter Lise Andersen (f. 1945) har arbejdet som sundhedsplejerske i over 30 år og fik sin litterære debut i 1991 med digtsamlingen "Solpletter". Samme år udgav hun desuden digtsamlingen "Over snegrænsen", og herefter har Andersen bevæget sin inden for adskillige litterære genrer og har både udgivet romaner, noveller, børnebøger, ungdomsbøger og fagbøger – blandt andet om sundhedsplejerskefaget.

Den amerikanske tegner John Callahan fortæller på sin egen uforbeholdne måde om sit usædvanlige liv, herunder konflikterne, der tårnede sig op, da han som 21-årig alkoholiker blev lam fra brystet og ned. Men også hvordan han tacklede sin nye livssituation og med en tusch i sin delvis lammede højre hånd langsomt vendte tilbage til livet og blev vittighedstegnernes enfant terrible. I anledning af Gus Van Sants filmatisering (2018) af bogen med Joaquin Phoenix i hovedrollen genudgives "Bare rolig ..." som e-bog, rigt illustreret med et udvalg forfatterens morbide tegninger. "Denne selvbiografi er af det som store selvbiografier gøres af." – Weekendavisen

Michael J. Fox er stjernen fra film som Tilbage til fremtiden, Forført til succes og Doc Hollywood og tv-serierne Blomsterbørns børn og Spin City. I 1998 fortalte han verdenspressen, at han syv år tidligere var blevet diagnosticeret med parkinsons sygdom, blot 30 år gammel. I år 2000 tvang sygdommen ham til at indstille karrieren. En heldig mand er Michel J. Fox’s egen beretning om sit liv. Bogen er skrevet af Fox selv, og med sit karakteristiske vid og humor fortæller han om årene med evig fest og druk i en verden, hvor den, der har, får mere til, og om årene efter diagnosen, som tvang ham til at revurdere sit liv. i dag anser han sig selv for at være en heldig mand.

"Manden i flasken" er en selvbiografisk beretning om et liv som alkoholiker og pillemisbruger. En beretning om angst, smugdrikkeri, ydmygelse og talrige mislykkede forsøg på at få kontrol med drikkeriet - kort sagt alt det, der er karakteristisk for en "alkoholkarriere". I 1986 lykkedes det forfatteren at kvitte flasken og pillerne efter et ophold på et behandlingshjem i Reykavík og dermed gøre en ende på mere end 20 års misbrug.

I bogens anden del redegør Niels Glavind for holdninger til og viden om alkoholisme. Her findes bl.a. en kritik af de danske sundhedsmyndigheders håndtering af alkoholisme. Man bøjer af i forhold til den danske drikkekultur, og man melder ikke klart ud om alkoholisme som sygdom. For den enkelte alkoholiker kan det give længere vej til erkendelse af, at alkoholen må kvittes helt. Og det er også et svigt i forhold til børn af alkoholikere og andre pårørende, som mangler viden om, hvordan alkoholisme som sygdom rammer talrige mennesker - og som derfor tror de oplever noget mærkeligt og skamfuldt i deres familie. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2021. Niels Glavind (f. 1945) er direktør for Bureau 2000 - analyse og forskning. De seneste mange år har han beskæftiget sig med undersøgelser og analyser, navnligt på det sociale område. Niels Glavind har studeret statskundskab og er desuden uddannet journalist. Som journalist har han bl.a. arbejdet for BUPL og for Sundhedsstyrelsens AIDS-sekretariat. I 1989 udgav han første udgave af "Manden i flasken", som skildrer hans liv som alkoholiker. Nu kommer en ny og revideret udgave, som bl.a. fokuserer på danskernes og sundhedsvæsnets holdning til alkohol og alkoholisme.

En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålet: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på? Paul Kalanithi var 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han fik konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende, den næste var han en patient, der kæmpede for sit liv. Paul Kalanithi døde i marts 2015, mens han skrev på denne bog. Hans efterladte hustru har skrevet bogens efterskrift.

Dine kære skal dø. Du skal dø. Vi skal alle dø. Vi ved bare ikke hvornår.

Medicinske fremskridt skubber hele tiden grænserne for overlevelse, og vi er blevet stadig mere løsrevet fra det faktum, at vi er dødelige.

Denne bog handler om oplevelsen af dødelighed i dag. Om at blive gammel og dø. Med indsigt og følsomhed fortæller Atul Gawande om sine erfaringer som kirurg, om sine patienter og om sin egen families oplevelser. Han lærer os at acceptere livets grænser. Det endelige mål er, trods alt, ikke en god død, men et godt liv – helt frem til slutningen.

"Gawande er en mesterlig fortæller og en gudsbenådet formidler. Det er en bog om livet og døden og derfor en bog for alle."
– Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, i bogens forord.

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."

Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Hvordan er det at blive ramt af demens i en ung alder, og hvordan forandrer en demensdiagnose dit liv? I otte personlige portrætter beretter en række danskere om, hvad demens har betydet for dem. De fortæller om den forvirring, frustration, sorg og det savn, der ofte følger med en demenssygdom. Men de fortæller også om en ny dimension af livet, der kan opstå, når man er nødt til at forholde sig til et liv med dødelig sygdom.
Steen Kabel er journalist og demensfaglig ekspert. Han har arbejdet på demensområdet i mere end 25 år og har i den sammenhæng været tæt på mange yngre og tidligt diagnosticerede mennesker med demens og deres familier. Han arbejder desuden med kompetenceudvikling af medarbejdere på demensområdet, underviser i demens og er forfatter til en række andre bøger om demens. Se mere på www.stenenkabel.dk.

ANGST – TÆT PÅ! er en personlig fortælling af en mand, der har mærket angsten. Først som pårørende, senere i sin egen krop og sjæl.

Dion Knudsen fortæller hudløst ærligt om sit liv før, under og efter den angstlidelse, der pludselig slog ned i ham, og som vendte op og ned på hans hverdag.

I mere end et år dominerede angsten hans liv, og gjorde ham mere sårbar end nogensinde før. Men kampen for at vende tilbage til livet, har også gjort ham stærkere. Bogen giver et gribende indblik i den kamp, og i det at blive ramt af en psykisk lidelse.

Der er masser af inspiration at hente, ikke kun for mennesker, der selv har været berørt af – eller stadig er ramt af – angst, men også for pårørende og alle andre.

Peter Christensen er 22 år, og der er knald på hans tilværelse! Han er verdensmester i kickboxing, model, har lige fået sin drømmelæreplads som reklametegner og bor sammen med sin dejlige kæreste. Men så kører en stor lastbil over for rødt og hamrer direkte ind i siden på Peters bil. Alle Peters drømme bliver fejet bort. Dybt bevidstløs bliver han indlagt på Glostrup neurokirurgisk intensivafdeling, hvor han ligger i koma i tre uger. Da han endelig vågner, har lægerne konstateret en hjerneskade. Fra næsten at være blevet slået ihjel bevæger Peter sig nu gennem en totalt afhængig babyfase, over en sej genoptræningsfase, hvor alle almindelige færdigheder skal læres på ny, for til sidst at stå med en spirende uafhængighed. En lang og sej kamp, der mod alle odds har bragt Peter meget længere, end nogen læge nogensinde havde forestillet sig, han ville komme.

Bente Hoffmann er en dansk forlagsredaktør, forfatter og underviser, der har været med til at udgive flere dokumentarbøger, hvor hun har arbejdet i tæt samarbejde med en person, der har en spændende personlig historie at fortælle. Dokumentarbogen "Verdensmester med vilje" er blevet til i samarbejde med Peter Christensen, der som 22-årig blev kørt ned af en lastbil.

"Flyvske tanker" er ergoterapeut Mikael Vittrups beretning om tiden før og efter han fik en hjerneblødning som 22-årig. Det er en bog om de tanker og følelser, der strømmer gennem hovedet på et ungt mennesker, som har været så tæt på døden. Men det er også en beretning om håb, om viljen til at komme tilbage til livet, selv om det aldrig helt bliver det samme igen – på nogle måder, kan det måske blive bedre…