Søgeresultater: 13

Fra PTSD ramt politimand til dykkerteknikker i Frømandskorpset. Et unikt indblik til at blive stærkere mentalt og vokse som menneske.

I Flamingokvinden blandes skønlitterære noveller med vidensformidling, med fokus på psykologiske og komplekse helbredsmæssige problemstillinger. I novellerne fortæller fem forskellige mennesker om deres personlige oplevelser af at blive ramt af sygdom, og hvordan det påvirker deres hele livssituation; relationer, arbejde, økonomi, selvbillede. Fortællingerne giver læseren indblik i, hvordan det kan opleves at få rollen som patient og blive afhængig af hjælp, både fra pårørende og den offentlige sektor, og hvilke tanker og følelser denne situation kan give ophav til. I bogens faktuelle del får læseren letforståelig viden om de især psykiske tilstande, som bliver berørt i fortællingerne, samt om de samfundsmæssige systemer, som kan være relevante, når man har brug for hjælp. Bogen er relevant for alle med interesse for det hele menneske, helbred og samfund, ikke mindst for personer, som selv er patienter eller pårørende, samt professionelle og studerende inden for det sundheds- og socialfaglige område.

Kasper Birch fik helbredsangst, da han var i slutningen af trediverne. Det var så voldsomt, at det ændrede hans liv. Helbredsangst eller sygdomsangst er en angstlidelse, hvor man overvejende er plaget af frygt for at have eller få alvorlig sygdom. Det skønnes, at omkring 150.000 danskere lider af sygdommen. Lidelsen, som man engang lidt nedsættende kaldte hypokondri, kan være svært belastende og går ofte ud over livskvaliteten, arbejdslivet og parforholdet. Bevæbnet med nysgerrighed, selvindsigt og humor forsøger Kasper Birch med hjælp fra en hjerneforsker, en præst og en psykolog at forstå, hvorfor han blev ramt, og hvordan han kan lære at leve med lidelsen. Jeg er syg, men fejler ikke noget giver helbredsangste en større forståelse for deres lidelse, og pårørende et unikt indblik i, hvordan lidelsen opleves indefra.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.
Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling.
"Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed. Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.

Tro, håb og kærlighed i sklerosens tegn er en modig, humoristisk og åbenhjertig fortælling uden filter. Fortællingen er bygget kronologisk op fra 1990, hvor Bernhard Nordentoft som 24-årig får sin diagnose, og frem til 2021. Bernhard skriver ærligt og ligefremt om chokket over diagnosen, trangen til at holde fast i et normalt liv, følelsen af afmagt og de udfordringer, han oplever i forhold til bl.a. sex og arbejde. Men fortællingen handler også om erkendelse og accept af de nye livsvilkår med en sygdom, der forandrer hans krop og liv. Stærkest af alt gennem hele forløbet er kærligheden og samlivet med ægtefællen Rikke, som har været en bærende faktor hele vejen, for at han energisk kæmper videre.

Sover man bedre, når clockradioen er vendt ind mod væggen? Kan angst give vinger? Og må man virkelig ikke eje en hundekennel, når man søger gældssanering? Martin beslutter sig for at gøre op med fortiden, og denne bog er en rejse gennem 2016 sammen med ham. En rejse med angst som blind passager. En rejse fyldt med små bump og omveje. Men også en rejse, hvor kærligheden atter dukker op, og hvor Martin forsøger at bevise over for sig selv og sine kære, at det kan betale sig at kæmpe for det, man har kært, og for at få et bedre liv. Men vil det lykkes for ham? Bogen er en fortsættelse af bogen Mine humørsvingninger og jeg – et liv med bipolar lidelse og er en beskrivelse af, hvordan dagligdags problemer og livsomstændigheder behandles, når der sidder en person med bipolar lidelse på passagersædet, og angsten sidder godt tilbagelænet bag rattet uden sele på. Der sættes fokus på, hvordan angst kan sløre ens tanker og få en til at træffe fatale beslutninger, men der sættes også fokus på de mekanismer, som sættes i gang, når man vælger at tage kampen op mod denne mægtige fjende.

Når et barn får en livstruende sygdom bliver hele familiens liv forandret. I "Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom" møder vi en række familier med alvorlig sygdom tæt inde på livet, som åbent og ærligt fortæller deres historier. Det er personlige fortællinger om sorg, chok, parforhold på prøve, forholdet til de raske søskende og om livet, når det rives op med rode. Inger Anneberg (f. 1956) er en dansk journalist, antropolog, forsker og foredragsholder. Hun blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og arbejdede efterfølgende på DR i en årrække. I perioden 1997 - 2002 arbejdede Anneberg som freelance journalist, hvor hun især beskæftigede sig med selvmordsforebyggelse, sorg og livstruende sygdom. Sideløbende med sit journalistiske virke tog hun en master i antropologi ved Aarhus Universitet, hvor hun efterfølgende blev ansat som først Phd og siden postdoc. Anneberg forsker i samspillet mellem landmænd, myndigheder, dyr og dyrevelfærd.

VILJEPIGEN er en stærk og livsbekræftende historie om at være ung og ramt af en alvorlig og uforståelig sygdom med kemobehandlinger, en omfattende operation og barske tanker om det, der mon venter – livet eller døden? Men det er også en fortælling om at vende modgang til styrke og komme ud på den anden side, om at turde tro på fremtiden og gå benhårdt efter lykken.

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.

I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.

I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.

Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”

Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.