Søgeresultater: 4286

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen. ”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.” Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære. ”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind. Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den. Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern. Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970’ernes kvindebevægelser giver forfatteren Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig bredt i 2020’ernes retsligt skrøbelige demokratier.

De fleste genkender nok ordene coroner og retsmediciner fra Hollywood-film, TV-serier og krimier. Men hvad indebærer denne titel egentlig – og hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvornår bliver underholdning vægtet højere end sandhed?

I Liv og Død svarer en af verdens førende retsmedicinere og professor emeritus Jørgen Lange Thomsen på disse spørgsmål ved at genfortælle nogle af de mest interessante og grusomme sager fra sin mangeårige karriere.

Der er hverken mangel på underholdning eller sandhed, når han beretter om en dag i en retsmediciners liv. Men det er ikke en bog for sarte sjæle, for en retsmediciner ser alt.

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."

Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Horst Horster var en af de tyskere, som rejste til Danmark og bosatte sig her, da Hitler i 1933 tog magten i Tyskland. I 1943 blev han og mange andre tyskere, bosat i Danmark, beordret til at indgå i Hitlers militære styrker. I bogen Mefistoles' marionet beskriver Horst de trængsler, oplevelser og rædsler, han og millioner af tyske soldater blev tvunget ind i. Et anderledes syn på krigens perversiteter.

Dette er ikke en selvhjælpsbog eller en fagbog skrevet af en specialist eller ekspert, men en personlig beretning om kropshad og selvforagt. Det er forfatter Hildes Østbys egen historie om hvordan det på hendes 45 års fødselsdag går op for hende, at hun har hadet sin mave og sin krop i 30 år. Størstedelen af hendes dyrebare liv har været styret af et forsøg på at kontrollere den krop hun i stedet burde omfavne og elske. Østby begyndte jagten på oprindelsen til selvforagten – i neurologi, psykologi, kulturhistorie og i hendes eget liv. Findes svaret på gåden i vores hjerne? I modeindustrien? I mænds blikke? I magasinforsider? I Kvinders sociale kontrol af hinanden? Hun leder efter løsningerne og finder overraskende svar. Hvorfor skal en kvindes mave helst være flad, mens andre kropsdele gerne må være store og svulmende? Hvorfor skal selve kilden til liv, hjemmet til livmoren og fordøjelsen, være usynlig? Mavebogen er en antislankebog og en hyldest til livet og kærligheden og måske den også kan hjælpe dig til at holde mere af din krop. ”Uhyre ærlig, vidende – og morsomt – om et traume som desværre deles af tæt på halvdelen af befolkningen.” Marta Breen, forfatter “Hilde Østby er chokerende åben – fortæller om overgreb, skam og et intenst mavehad i den nye Mavebog”. Dagbladet Hilde Østby er journalist, kulturhistoriker og forfatter. Hun har skrevet de anmelderroste bøger Leksikon om lengsel (roman 2013), Å dykke etter sjøhester (fagbog 2016), sammen med søsteren Ylva, og Kreativitet (fagbog 2020). Hendes bøger er oversat til 20 sprog.

I bogen fortæller Lotte Heise om barndommen, der var med til at forme troen, om den guddommelige musik og salmerne og om vigtigheden af medmenneskelighed og smil.

Den personlige attitude er ofte udslagsgivende for succes eller fiasko. Jægersoldat, humanitær minerydder og forfatter Thomas Rathsack fortæller her, hvordan nederlag kan vendes til styrke, hvorfor brok ikke virker, og hvordan du undgår at synke ned i selvmedlidenhedens tyranni. Med konkrete råd og små øvelser i form af udfordringer, som er nemme at arbejde med i hverdagen.

"Khader.dk" er en førstehåndsberetning om integration. Det er Naser Khaders erindringer om barndommen i Syrien, ankomsten til Danmark, skolen, de dårlige indvandrerjob og det ulykkelige arrangerede ægteskab med kusinen fra hjemlandet. Bogen er både en personlig beretning om det at være muslimsk indvandrer i Danmark og et indspark i integrationsdebatten, som Naser Khader aldrig har været bleg for at deltage i.

"En kvalificeret førstehåndsberetning, som overskrider den fastlåste debat ... Et tiltrængt og væsentligt indslag."
- Politiken

"En overordentlig veloplagt debatbog."
- Jyllands-Posten Naser Khader blev født i Syrien i 1963. Efter han flyttede til Danmark, uddannede han sig til cand.polit. ved Københavns Universitet. Han gik tidligt ind i politik og sad i mange år i Folketinget for Det Radikale Venstre, som han senere forlod for at medstifte partiet Ny Alliance. Efter et par år skiftede han til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været en stor stemme i blandt andet integrationsdebatten. Naser Khader har desuden været initiativtager til stiftelsen af Foreningen Demokratiske Muslimer.

Den store teaterpersonlighed Gerda Christophersens memoirer kortlægger et usædvanligt og spændende liv i det danske teaterliv og dansk films spæde begyndelse i starten af 1900-tallet. Gerda Christophersen fortæller om syv generationer af musikere, der mundede ud i en danmarksberømt skuespillerinde og teaterdirektør, om sine første skridt på de skrå brædder som kun 19-årige, årene på Det kongelige Teaters elevskole, det store gennembrud og indvielsen af Aarhus Teater i 1900 og ikke mindst filmdebuten i 1911.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Gerda Christophersen (1870-1947) var en dansk skuespillerinde, sangerinde, forfatterinde og teaterdirektør. I 1890 blev Gerda Christophersen optager på Det kongelige Teaters elevskole, og siden fik hun en stor karriere i dansk teater og film. Gerda Christophersen huskes blandt andet som en af de første danske filmskuespillerinder.

"Forvandlingens digtere og fantasiens virkelighed" omhandler Michael Endes og Lloyd Alexanders værker, som Hugo Hørlych Karlsen har analyseret med fokus på de to forfatterskabers tilhørsforhold og placering i forhold til eventyret og den fantastiske litteratur – lige fra de ældste riter, bardernes sange og Odysseen.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

Med DE FORSVUNDNE SOMRE begynder trilogien tv-journalisten og forfatteren Finn Holten Hansens erindringer. Her i de første 30 år, fra 1928-58, gennemgår Holten Hansen sine smukke barndomsminder fra Omø, skoletiden midt i krigstidens Odense og Rungsted over studierne i København i 1950'erne – og netop det tiår forløb ikke helt så nydeligt som i historiebøgerne.

Finn Holten Hansen (f. 1928), der er cand.mag. i engelsk og tysk og meget berejst. Den meget filminteressede Holten Hansen har været ansat som programassistent på BBC og som radio- og tv-medarbejder på Danmarks Radio. Udover at være forfatter til en række filmmanuskripter og romanen "Lige på og blødt" har Holten Hansen udgivet novellesamlinger og oversat værker af Joseph Heller, Nadine Gordimer og Tom Wolfe. Tv-journalisten og forfatteren Finn Holten Hansen beretter i denne trilogi om sit liv: om kærligheden til filmen, tv, bøgerne, sproget, familien og rejserne.