Søgeresultater: 2

Min bedste ven og værste fjende er Simone Dahls hudløst ærlige fortælling om at leve et liv med en spiseforstyrrelse, men nok så vigtigt er det en beretning, om hvordan hun kom fri fra spiseforstyrrelsens fangenskab. Simone fik som nyudsprungen teenager en spiseforstyrrelse, som hun gik hånd i hånd med i mange år. En spiseforstyrrelse kommer sjældent alene, og der fulgte en langvarig depression og flere selvmordsforsøg. Hendes liv som teenager blev en lang kamp med indlæggelser og en anbringelse uden for hjemmet.

Thøger Birkeland er født i 1922. Han er uddannet lærer og underviste fra 1945 til 1979 i Københavns Kommune. Sin første børnebog udgav han i 1958 og har siden skrevet mange slags bøger: billedbøger, letlæsningsbøger og romaner for børn og unge, noveller og digte for børn. I 1961 fik han Kulturministeriets børnebogspris for Når hanen galer. Siden har han modtaget en række priser. I 1983 fik han Danmarks Skolebiblioteks jubilæumspris, da han sammen med Bjarne Reuter blev kåret som danske skoleelevers yndlingsforfatter.

„Spænding og gys kriblede i mig, mens jeg sneg mig op ad trappen og videre over det mørke loft, hvor månen – hvis sceneriet var i orden – sendte sit blege lys ind gennem tagvinduet. Skulle jeg vende om? Nej, det hele var for saligt. Døren til pultekammeret gav en klagende knirken fra sig, da jeg forsigtigt – med tilbageholdt åndedræt – pressede den op. Alt var sort derinde. Ikke en lyd at høre.

– BØH! Det hæse brøl fik det til at isne ned ad min ryg. Suset fra den store, sorte paraply, som baskede lige foran mit ansigt, var tæt på at puste mig omkuld. Og så spænede jeg ellers halvt tudende og halvt leende ned ad trappen. Fødderne gik som trommestikker mod trinene. Det gjaldt om at komme i sikkerhed i den varme stue, hvor mor spillede aftensange på klaveret, og far sad med en af sine bøger. Verden var alligevel ikke af lave.“

„Selv om jeg forsøgte at gøre mig lille og usynlig i læhjørnet ved siden af trappen, fik et par store klepperter fra fjerde mellem alligevel øje på mig. Jeg så dem nærme sig med truende miner, forsøgte at glo den anden vej, men deres kurs ændredes ikke. De masede sig tæt på, så jeg blev klemt op ad muren.

– Det er sgu da Birkelands søn, sagde den ene rustent.

– Gu’ er det så, nikkede den anden. – Den tud er ikke til at tage fejl af. Nu kan du få hævn for den skideballe, du fik i historietimen.“

I „Go’daw verden“ fortæller Thøger Birkeland med selvironi og humor erindringer fra et drengeliv i provinsen, som det kunne forme sig for en efternøler i en stor familie dengang i 20’erne og 30’erne.